Himlen kan altid fascinere os mennesker. Vi sætter pris på, at den er blå. Og når den ved solnedgang springer ud af skabet som lilla, tager vi billeder af den i håb om, at vi kan indfange lidt af magien.
Men hvorfor skifter himlen i det hele taget farve?
Det har Aviaja på seks år spurgt sin far om. Et ganske godt spørgsmål til en far uden større meteorologiske kundskaber. Men heldigvis er han fast læser af Spørg Videnskaben, så da han ikke kender svaret, har han sendt spørgsmålet i vores retning:
»Hvorfor er himlen nogle gange blå og andre gange rød?« spørger Aviaja.
Solens lys indeholder alle farver
Hvad far ikke ved, ved John Cappelen. Han er seniorklimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut og har helt styr på himlens flygtige farver.
»Himlens forskellige farver opstår, fordi det lys, der når vores øje, forinden bliver modificeret på en eller anden måde. Vi kan jo begynde med at se på, hvorfor himlen er blå,« siger John Cappelen.
Han fortæller, at Solens lys indeholder alle farver og derfor bliver oplevet som hvidt.
»Men når lyset går igennem molekylerne i Jordens atmosfære, bliver det spredt,« siger John Cappelen.
LÆS OGSÅ: Forskere afliver populære rummyter: Solen er ikke gul
\ Kig ikke på Solen!
Det er farligt at se direkte på solen med det blotte øje – selv i korte perioder.
Det skarpe lys vil opvarme nethinden lidt og kunne forårsage permanente skader i form af blindhed eller blinde pletter i synsfeltet.
Da det ikke gør ondt, bliver man ikke umiddelbart opmærksom på, at synet er ved at blive ødelagt.
Atmosfæren spreder farverne forskelligt
Meteorologen fortæller, at atmosfærens molekyler spreder nogle farver i Solens hvide lys mere end andre:
- De blå og violette farver i lyset bliver spredt meget
- De grønne farver bliver spredt lidt mindre
- De gule og røde bliver stort set ikke spredt
»Når vi ser på himlen, vil det lys, der når vores øjne, være det blå lys, fordi det er molekylerne gode til at sprede. Derfor ser himlen blå ud,« siger John Cappelen.
LÆS OGSÅ: Jorden var engang orange
Han fortæller desuden, at himlen er sort om natten, fordi der på det tidspunkt ikke er noget sollys, som atmosfærens molekyler kan bryde. Derfor får himlen samme farve som verdensrummet – sort.
Solnedgange er røde, fordi lyset krydser meget atmosfære
Atmosfærens molekyler bærer også skylden for, at himlen bliver rød, lilla og orange, når solen går ned.
»Himlen får andre farver end blå, når solen ikke er så højt på himlen. For så skal solens lys igennem et meget tykkere lag af Jordens atmosfære.«
»Det betyder, at atmosfærens molekyler spreder det blå eller grønne lys så meget, at det gule og røde er tilbage,« forklarer John Cappelen.
Derfor er det de røde dele af solens hvide lys, der når vores øjne, når himlens kugle går op eller ned.
LÆS OGSÅ: Se den smukke, blå solnedgang på Mars
\ Spørg Videnskaben Classic
Cirka en gang om ugen 'genudsender' vi populære spørgsmål og svar fra vores brevkasse Spørg Videnskaben.
Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk d. 19. september 2011.
Hvorfor kan himlen være gul?
Nogle gange er himlen ikke bare blå. Den er mørkeblå – hen i de grå nuancer. Det er den, når der er skyer på himlen. For skyer påvirker også Solens lys.
»Skyer er svævende vanddråber. Når lyset skal igennem dem, fungerer de som et ’grå-filter’, der betyder, at himlen kan antage forskellige nuancer,« siger John Cappelen.
Han fortæller om et fænomen, hvor himlen bliver gul i retning af det grønne. Et fænomen, som vores læser David Nguyen faktisk har oplevet og sendt et spørgsmål om til Spørg Videnskaben:
»I dag, d. 2. Juli 2011 kl. 9:30, var jeg et ud af mange andre øjenvidner, som så en gul himmel. Den forsvandt igen kl. 10:07 efter en halv time med regn og torden,« skriver David Nguyen og undrer sig over, hvad der skete med himlen.
LÆS OGSÅ: Hvorfor er nogle lyn røde?
Skybjerge farvede himlen gul og grøn
John Cappelen kan udmærket huske det forunderlige himmelfænomen.
»Det er rigtigt! Det, var det mange, der oplevede. Men hvad skete der? Svaret er lidt kompliceret.«
»Himlen var dækket af et lavt skylag, og over det var der 12 kilometer høje ’skybjerge’. Da det her skete, var Solen ved at gå op i øst, og lyset farvede ’skybjergene’ orange og gule.«
»Men set gennem det lave skydækkes ’gråfilter’ fik himlen en gullig-grønlig-askegrå nuance,« fortæller John Cappelen.
Spørg Videnskaben takker Aviaja og David Nguyen for de gode spørgsmål og John Cappelenfor at give os gode svar. Vi sender en Videnskab.dk-t-shirt til vores to spørgelystne læsere og opfordrer andre til også at undre sig over deres omverden og dele den undren med os andre ved at sende en mail til: redaktionen@videnskab.dk.
