Kina har nu bragt sin første rumkapsel tilbage fra en tur rundt om Månen. Kapslen landede i det nordlige Kina den 31. oktober efter en 8 dage lang tur, som bragte den ud til en afstand på over 400.000 km fra Jorden.
Her tog rumkapslen et billede af Jorden og Månen som to små kloder i et meget stort rum. Nok var der ikke mennesker om bord, men i betragtning af flyvningens betydning for det kinesiske rumprogram var der en forbløffende ringe pressedækning i vesten.
Kinas måneprogram
At Kina mener det alvorligt med Månen, fremgår ikke bare af, at de allerede har sendt flere ubemandede rumskibe til Månen, men også af det nye logo, der viser to fodspor omkranset af et månesegl.
På mange måder er Kina ret åben om deres måneprogram. Det begyndte i 2007 med opsendelsen af Chang’e 1, der gik i bane om Månen og gennemførte en kortlægning af hele overfladen.
Allerede Chang’e 2 var ret imponerende. Efter sin opsendelse i 2010 kredsede den om Månen i en højde helt ned til 15 km for at tage meget detaljerede billeder. Året efter forlod Chang’e 2 Månen og satte kursen ud i solsystemet, hvor den i 2012 fløj forbi asteroiden Toutatis.
Kinas måneprogram udvikler sig hele tiden
I 2013 fulgte Chang’e 3, der landsatte den lille rover Yutu på Månen. Næste skridt er naturligvis at bringe prøver tilbage fra Månen, og det er i denne sammenhæng, man skal se det nye forsøg.
Her har Kina fulgt en god russisk tradition, nemlig at genbruge tidligere konstruktioner. Månekapslen ligner i høj grad en lille udgave af kabinen i det bemandede Shenzhou-rumskib.
Allerede i 2017 vil Kina forsøge at bringe 2 kg måneprøver tilbage til Jorden, men det er helt sikkert ikke det sidste, vi hører til Kina og Månen.
Kinesere på Månen?
De officielle kinesiske planer lyder jo udmærkede, men svarer ikke på, hvor tæt Kina er på at kunne sende mennesker til Månen. Kineserne selv giver ikke noget svar, men en analyse af deres raketter giver alligevel en nogenlunde klar ide.
I dag har Kina ingen raket, der bare er i nærheden af at kunne sende mennesker til Månen. Men hvad angår raketter, er de kun få år fra at kunne sende 1-2 taikonauter i et sving rundt om Månen.
Kina er nemlig ved at bygge en raket på størrelse med den europæiske Ariane 5. En raket af denne størrelse kan sende op til 25 ton i bane om Jorden.
Kinesisk rumstation i sigte
Raketten ved navn Long March 5 skal især bruges til at opbygge deres rumstation , som efter planen skal være færdig 2022.
Kina indrømmer dog, at de har problemer med at bygge den 800 ton tunge raket, men når den er klar om et par år, så er den også stor til at sende mindre bemandet rumskib i et sving rundt om Månen. Rumskibet vil ikke kunne lande, men alene det, at kinesere flyver til Månen vil give en enorm prestige.
Kineserne er stadig bag USA og Europa
USA og Europa har i mange år haft raketter af denne størrelse, hvilket giver et fingerpeg om, hvor langt det kinesiske rumprogram er fremme. En bemandet månelanding vil kræve en meget større raket -som den amerikanske Saturn 5, der havde en startvægt på 3000 ton.
Det vil helt sikkert tage 10 år eller mere for Kina at konstruere og bygge en så stor raket. I hvert fald viser de deres hensigter, idet de er ved at bygge en ny stor rumhavn på øen Hainan, der ligger syd for Hong Kong i det Sydkinesiske hav.
Her vil endda blive adgang for turister, idet der planlægges både en oplevelsespark og et rummuseum.
Tilhører fremtiden i rummet Kina eller Vesten?
På en konference i Beijing i september blev både kinesere og amerikanere spurgt om, hvad de anser for den største udfordring ved det fortsatte rumprogram.
For kineserne var svaret klart: det var at få bygget den store nye raket Long March 5.
For den amerikanske NASA chef Charles Bolden var der et helt andet problem: Han fastslog, at NASAs største udfordring er at inspirere den amerikanske offentlighed – og kongressen. Det er helt nødvendigt for at få midler til rumfarten.
Nedskæringer i Vesten betyder færre nye unge
Men Vesten har også et andet problem. Langt de fleste rumeksperter i Vesten er efterhånden i den mere modne alder. På grund af nedskæringer bliver der ikke ansat mange nye unge.
I Kina derimod er gennemsnitsalderen bare 27 år. Og som den engelske rumeskpert Brian Harvey udtaler: »Det er folk, der er i begyndelsen af deres professionelle karriere. Bare se dem om 20 år, når de både har erfaring og har lært af deres fejltagelser. For dem er det ikke et spørgsmål om, hvad de vil udrette, men hvad de vælger at udelade.«
Fremtiden er ikke alene rumfart
Når man taler om fremtiden I rummet, så glemmer man ofte, at rumfarten ikke udvikler sig uafhængigt af de politiske og økonomiske forhold i verden.
Det opdagede vi jo efter den kolde krig, hvor de stort anlagte amerikanske rumplaner om tilbagevenden til Månen og derefter til Mars kollapsede på meget kort tid.
Kina vil i de kommende årtier stå over for store udfordringer, som sandsynligvis vil påvirke deres rumplaner: En stor og stadigt voksende befolkning, en voldsom forurening samt de klimaændringer, som vi alle går i møde.
Rumfart med nyttevirkning vil overleve
Dele af rumfarten vil dog overleve, nemlig dem, der har en umiddelbar nyttevirkning. Det gælder bla satellitter til kommunikation, navigation, vejrtjeneste samt en stadig vigtigere overvågning af Jorden for at følge udviklingen af klima og forurening.
De mere langsigtede mål for rumfarten som baser på Månen og flyvning til Mars vil få vanskeligere vilkår. For nok er Kina en et-parti stat, der ikke skal spørge sin befolkning om alt. Men selv da kan de mere jordnære problemer let sætte grænser.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
