Vi har snart hørt det nogle gange: Nu har astronomerne fundet en planet, som ligner Jorden – en ny Jord, også kaldet en ‘Terra Nova’.
Denne gang fortælles der om ikke bare én ny, men hele tre nye kloder, fundet af ESOs TRAPPIST teleskop i Chile.
‘Terra Novaer’ kredser om kold stjerne
Problemet er bare, at de tre nye kloder kredser om en ultrakold stjerne 40 lysår borte. Stjernen er en af de utallige små, røde dværgstjerner, og i dette tilfælde er den ikke meget større end Jupiter.
Stjernen er af spektraltype M8, hvilket placerer den blandt de koldeste, røde dværge med en overfadetemperatur på omkring 3.000 grader, eller halvdelen af Solens temperatur.
For at få et behageligt klima skal de tre kloder derfor være ganske tæt på stjernen, og det er de da også.
Deres omløbstider om stjernen er henholdsvis 1,5 døgn og 2,4 døgn, mens den tredje har en dårligt bestemt omløbstid på et sted mellem 4,5 og 73 døgn.
I alle tilfælde er planeterne mellem 20 og 100 gange tættere på deres stjerne, end Jorden er på Solen.
Planeterne er ikke Jordlignende
Men selv om planeterne er på størrelse med Jorden, så bliver de nu ikke meget Jordlignende af den grund.
Faktisk er de to inderste planeter så tæt på deres stjerne, at de modtager 2-4 gange mere stråling end Jorden.
Dermed befinder de sig måske ikke engang i det, der kaldes den beboelige zone.
Det skal dog understreges, at en planets temperatur ikke bare afhænger af afstanden til stjernen, men også af planetens egen atmosfære og skydække, som vi ikke kender noget til.
Derfor er det ikke muligt helt præcist at sige, hvor grænsen går for den beboelige zone.
Højt CO2-indhold betyder 500 graders varme
Hvis planeterne har en tæt atmosfære med et stort indhold af CO2, er der en mulighed for, at i hvert fald de to inderste planeter kan minde mere om den 500 grader varme Venus end om vor egen Jord.
Men selv om planeterne har en temperatur, hvor vand kan findes på overfladen, så er de så tæt på deres stjerne, at de har det, som hedder bunden rotation.
Det betyder, at de altid vender samme side mod stjernen, ligesom månen altid vender samme side mod Jorden – en konsekvens af tidevandskræfter.
Nu kan en tæt atmosfære til en vis grad udligne temperaturforskellen mellem dagsiden og natsiden, men vi kommer ikke uden om, at der vil være en meget varm dagside og en tilsvarende meget kold natside.
Og så vil der sikkert være et konstant stormvejr mellem den kolde natside og den varme dagside på en sådan planet.
Solen går aldrig op eller ned
Der kan måske godt findes liv i den smalle zone, der adskiller dagside fra natside, men Jordlignende kan man næppe kalde en sådan planet.
Hertil kommer, at det lys, stjernen udsender, ikke minder ret meget om Solens lys. Langt hovedparten af strålingen er infrarød stråling, som vi ikke kan se.
Vi vil kunne mærke varmen fra stjernen, men selve stjernen vil være en rød skive, som altid står samme sted på himlen – og så er der ingen solopgange og solnedgange.
Pas på med at råbe »Ulven kommer«
Nogle gange skal man være en smule varsom med at råbe ulven kommer.
Men det er da en vigtig opdagelse, at der også kan findes planeter af Jordens størrelse omkring de svage, røde dværge, som udgør op mod 80 procent af Mælkevejens stjerner.
Solen er nemlig ikke en helt almindelig stjerne. Den er større, varmere og mere lysstærk end over 90 procent af Mælkevejens stjerner.
