I 2009 udvalgte den europæiske rumstyrelse ESA et astronauthold på seks astronauter - heriblandt Andreas Mogensen fra Danmark.
Målet var, at alle seks kandidater skulle uddannes, så de kunne sendes på ophold på op til et halvt års varighed på den internationale rumstation ISS.
De seks kandidater, der blev udvalgt blandt 8.000 ansøgere, var Samantha Cristoforetti og Luca Parmitano fra Italien, Alexander Gerst fra Tyskland, Andreas Mogensen fra Danmark, Timothy Peake fra England og Thomas Pesquet fra Frankrig, der nu skulle indlede deres uddannelse som astronauter.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger, foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Alle blev lovet en rumrejse
Da de nye kandidater havde bestået grunduddannelsen og modtog deres astronaut-certifikat i 2010, understregede ESA's daværende generaldirektør, Jean-Jacques Dordain, vigtigheden af, at de seks skulle samarbejde og virke som et team:
»Da vi introducerede disse seks nye astronauter, var det vigtigste ikke, at de var seks individuelle mennesker, der repræsenterede fem medlemslande, men at de tværtimod var et team på seks personer, der repræsenterede Europa. Vi kan ikke sende jer alle ud på den samme rumrejse, men I vil alle komme til at flyve i rummet, og når det sker, håber jeg, at I vil opfatte en rumrejse for en af jer som en rejse på holdets vegne.«
Ideen om at optræde som et team fortsatte gennem hele den videre astronautuddannelsen, der udover den teoretiske del, foregik bogstavelig talt både til lands, til havs og i luften.
De var på dykkeropgaver og på overlevelsesture i bjergene - og selv i det berømte ’vomit comet’-fly var de sammen om at opleve de karakteristiske parabolflyvninger, der i korte perioder giver et indtryk af den vægtløshed, de alle ville opleve i rummet.
Luca var den første
Således udrustede var 2009-holdet parat til den første tur i rummet fire år senere i 2013. Her var det Luca Parmitano fra Italien, der blev holdets første repræsentant med sit ophold på Den Internationale Rumstation (ISS) fra maj til november 2013.
Og ham kunne holdet godt være tilfredse med. Parmitano skulle endda på to rumvandringer under sit ophold. Den første fandt sted 9. juli, hvor han udførte en række vedligeholdelsesopgaver og samtidig udmærkede sig ved at tage en række billeder fra rumvandringen, deriblandt en rumselfie, der blev valgt som et af de 50 bedste billeder fra rummet det år.
Parmitanos anden rumvandring 16. juli udviklede sig derimod langt mere dramatisk, idet der pludselig begyndte at trænge vand ind i hans rumhjelm, fordi forurening havde tilstoppet rumdragtens filtre, hvorefter vand fra dragtens kølesystem var trængt ind i hjelmen. Efter en rumvandring, der derfor kun blev på halvanden time, blev Parmitano dog ledt sikkert ind i luftslusen.
Tre af de seks astronauter har allerede været på to ophold af et halvt års varighed.
Parmitano var en af dem, idet han fra juli 2019 til februar 2020 gennemførte sit andet langtidsophold på ISS - denne gang uden nogen uheld.
Tyske Alexander Gerst og Thomas Pesquet fra Frankrig har også begge opholdt sig på ISS to gange af et halvt års varighed.
Endelig er det ikke til at komme udenom den eneste pige på 2009-holdet, den utroligt dygtige og livlige italienske Samantha Cristoforetti, der kom på et halvt års ophold på ISS fra november 2014 til juni 2015.
Hun gjorde sig med sit gode humør bemærket ved mange lejligheder - måske især, hvor man på et tidspunkt finder hende i den store udsigtsplatform Cupola iført fuld Startrek-uniform og stolt peger ud mod Dragon-rumskibet, som hun netop har hjulpet på plads. Og ikke nok med det, Dragon havde blandt meget andet udstyr medbragt en italiensk kaffemaskine kaldet ISSpresso.
Hvad mere kunne de ønske sig på ISS?
Cristoforetti skal på sit andet halvt år lange ophold på ISS allerede her i foråret.
Hvad blev der af Andreas?
De seks astronauter havde jo en forsikring om, at alle nok skulle komme til at besøge ISS, helst to gange. Og Andreas Mogensen fik jo faktisk chancen allerede på den fjerde rumflyvning, der i 2015 blev tildelt teamet.
Men - viste det sig - der var tale om en rumrejse på blot 10 dage fra 2. til 12. september.
Grunden til denne kortvarige mulighed for en rumrejse var simpelthen, at russerne skulle have udskiftet et Sojuz-rumskib. Disse rumskibe må af sikkerhedsgrunde højst opholde sig et halvt år i rummet. Så Andreas og hans hold kom simpelthen til at flyve et frisk Sojuz-rumskib op til ISS og rejse hjem i Sojuz-rumskib, der var ved at have opholdt sig den maksimalt tilladte tid i rummet.
\ Penge og politik spiller ind
Andreas Mogensens trænere fortalte samstemmende i 2015, at Andreas Mogensen fortjente en længere mission. Men det er ikke kun astronautens færdigheder, der afgør fordelingen af missioner.
»Der er en stor komponent af politisk indflydelse. Den tid, astronauten får i rummet, svarer i nogen grad til størrelsen af hjemlandets bidrag til ESA's budget,« sagde lederen af ESA's afdeling for træning af astronauter, Rüdiger Seine, til Videnskab.dk.
Man kan bestemt ikke sige, at Andreas spildte tiden i rummet. Ved hårdt og intenst arbejde hver eneste dag, nåede han at gennemføre alle planlagte opgaver.
Hver dag arbejdede han halvanden time ekstra for at nå alle opgaverne, så intet under, at han var dødtræt, når han til sidst kunne krybe ind i soveposen på det europæiske Colombus-modul, hvor han havde oprettet ’base’.
Og som nogle måske husker, så nåede Andreas endda at servere et festmåltid med en ægte dansk gourmetmenu for sine kolleger ombord på ISS.
Efter denne helt igennem vellykkede rumrejse, er der nok ingen tvivl om, at mange - især her i Danmark- så frem til, at Andreas også snart måtte få et rigtigt langtidsophold på ISS med god tid til de mange opgaver - og også med mulighed om at komme på rumvandring.
Dette ønske er så indfriet nu, hvor vi kan glæde os til at se Andreas tilbage på ISS senest i 2024.
Her ses Andreas på overlevelsestur i 2014 som forberedelse til sin første rumrejse. Nu skal han endelig afsted igen. Klik videre i galleriet for at se andre af astronauternes strabadser under den hårde, vilde og sjove træning. Videnskab.dk's rumskribenter Helle og Henrik Stub, der er aftegnet nede til højre, har fulgt Andreas' karriere - på sikker afstand. (Foto: ESA)
HÅRDT: På grund af overtrykket inde i rumdragten og dens klodsede udformning, er det hårdt at træne rumvandringer i NASAs 12 meter dybe bassin i Neutral Buoyancy Laboratory, Houston, USA. (Foto: ESA)
KEDELIGT: På en overlevelsestur i juni 2010 blev astronauterne efterladt af en helikopter ude på havet. Astronauterne risikerer nemlig, at de bliver nødt til at nødlande, eksempelvis på åbent hav. (Foto: ESA)
KEDELIGT: Ude på havet måtte astronauterne klare sig selv og vente i 24 timer, indtil de blev samlet op igen. (Foto: ESA)
VILDT: I den bælgmørke Sa Grotta-hule på Sardinien var pandelampen Andreas Mogensens eneste lyskilde. (Foto: ESA)
VILDT: Efter at have klatret og kravlet igennem den underjordiske grotte, fandt astronauterne pludselig en lille sø derinde. (Foto: ESA)
SVÆRT: I Sojuz-fartøjet, som den danske astronaut trænede i op til rumrejsen i 2015, er alle instruktioner skrevet på russisk, og kommunikationen til kontrolcentret foregår også på russisk. Sprogundervisningen er ikke Andreas Mogensens yndlingsfag, men til gengæld fremhæver han den omfattende Sojuz-træning som det mest lærerige under hele uddannelsen. (Foto: ESA)
SJOVT: Under parabolflyvninger, hvor et fly stiger med en 45 graders vinkel og dykker med en 30 graders vinkel, oplever passagererne ombord vægtløshed i omkring 20 sekunder (Foto: ESA)
SJOVT: Andreas Mogensen venter her på, at flyet skal dykke igen under en parabolflyvning i 2013. (Foto: ESA–A. Le Floc'h)
SJOVT: Her er det astronauterne Samantha Cristoforetti and Alex Gerst, der prøver at være vægtløse under en parabolflyvning. (Foto: ESA)
