Kæmpe to-do-liste: Andreas Mogensen skal udføre alle forsøg trods forkortet ophold
Den danske astronaut bliver rumstationens flittigste arbejdsbi. Han skal nå at udføre alle de oprindeligt planlagte eksperimenter, selvom han har fået to dage færre at arbejde i.
Partner Ud i rummet - Historie, drømme og virkelighed

2015 blev året, hvor Danmark fik sin første astronaut i skikkelse af Andreas Mogensen. Hans mission til den internatio

 

Det er egentlig en såkaldt taxi-mission, Andreas Mogensen er i gang med at udføre i rummet.

Hans primære opgave har været at transportere et nyt Sojuz-rumskib op til to andre astronauter, der er halvvejs igennem en et år lang mission på Den Internationale Rumstation (ISS).

Varmepumperne i deres eget Sojuz-rumskib er kun bygget til at være i rummet i lidt over et halvt år, og derfor har de brug for et frisk rumskib til deres hjemrejse om seks måneder.

Det har Andreas Mogensen nu leveret, men han nøjes ikke med at være chauffør.

Se hele hans to-do-liste i bunden af artiklen eller i galleriet foroven.

ESA: Vi forsøger med alle de planlagte eksperimenter

Andreas Mogensens arbejdsgiver, Den Europæiske Rumorganisation (ESA), havde på forhånd sammensat et usædvanligt tætpakket arbejdsprogram fyldt med videnskabelige opgaver, som han skulle udføre i det vægtløse laboratorium.

Men da Andreas Mogensens rejse op til rumstationen blev 2 dage længere end først planlagt, blev hans ophold deroppe forkortet fra 10 til 8 dage. Det fik for en ugen siden ESA til at meddele, at hele tidsplanen skulle laves om, og at man »utvivlsomt« blev nødt til at droppe eksperimenter.

Nu er brikkerne imidlertid ved at falde på plads i programplanlæggernes puslespil. ESA offentliggør kun den nye tidsplan én dag ad gangen, men over for Videnskab.dk fortæller Andreas Mogensens pressetalsdame, Rosita Suenson, at Andreas Mogensen trods det forkortede ophold alligevel kommer til at have fuldt videnskabeligt program.

»I princippet kommer vi til at forsøge at få alle de planlagte eksperimenter med. Nogle af dem bliver måske med lidt flere begrænsninger,« skriver Rosita Suenson fra ESA i en e-mail.

Andreas skal arbejde hårdest

Det tætpakkede program betyder, at Andreas Mogensen kommer til at arbejde hårdere end de øvrige astronauter, der for de flestes vedkommende opholder sig på rumstationen i et halvt til et helt år. De arbejder 8 timer dagligt og har fri i weekenden. Det får Andreas Mogensen ikke.

»For mig bliver det lidt anderledes, fordi jeg kun skal være deroppe i 10 dage, så jeg får mange flere aktiviteter i løbet af sådan en dag, fordi ESA mener, at jeg sagtens kan arbejde mere end de normale 8 timer,« sagde Andreas Mogensen, inden det blev afgjort, at opholdet kun bliver på 8 dage.

Rosita Suensen ved ikke præcis, hvor lang tid Andreas Mogensen kommer til at arbejde, men det bliver »helt sikkert mere end 8 timer hver dag«, fortæller hun.

»Vi er forskernes øjne og hænder i rummet«

Fakta

Andreas Mogensen vil få hjælp af sine astronautkollegaer til at udføre nogle af opgaverne. En japansk astronaut passer nu en kasse med endothelceller, som danskeren medbragte og skal have med hjem igen i sit rumskib. Det var i forvejen usikkert, om Andreas Mogensen skulle sende en mini-satellit bygget af danske studerende i kredsløb om Jorden. Det er nu afgjort, at en anden astronaut gør det i oktober.

Selvom Andreas Mogensen er uddannet forsker – han har en ph.d.-grad i styring, kontrol og navigation af rumfartøjer – er det ikke hans egne eksperimenter, han skal udføre.

»Meget af det, vi laver på rumstationen, er laborant- eller tekniker-arbejde. Det er forskerne på Jorden, der udvikler eksperimenter, og som laver den rigtige forskning. Vi er deres øjne og hænder i rummet,« forklarede Andreas Mogensen inden opsendelsen.

Han får astronautarbejdet til at lyde meget simpelt.

»Mange af de eksperimenter, vi laver, kommer derop i en boks, og så skal vi stille det op, tænde for det og overvåge det. Hvis noget går galt, kan vi reparere det, og så pakker vi det ellers sammen, når vi er færdige,« sagde Andreas Mogensen.

Andreas har øvet sig i månedsvis

Den danske astronaut har dog brugt flere måneder forud for missionen på at lære at udføre alle eksperimenterne.

»Forskerne, i samarbejde med ingeniørerne, udvikler både det rigtige hardware, der sendes op i rummet, og så laver de typisk også en træningsmodel, som de sender til os. Vi har trænere, der bliver uddannet og får et meget mere dybdegående kendskab til eksperimentet, og så træner de så os i det,« forklarede han.

En del af eksperimenterne er af fysiologisk karakter, hvor Andreas selv lægger krop til. Andre forsøg går ud på at afprøve ny teknologi, og han kommer også til at løse en række tekniske opgaver. 

Her er hele Andreas Mogensens videnskabelige to-do-liste:

Andreas som forsøgskanin

  • Hovedpine: Hver dag skal Andreas indtaste på en computer, om han har haft hovedpine. Det har astronauter nemlig oftere i rummet end på Jorden, og logbogen kan vise, om der er et mønster i, hvornår hovedpinen opstår. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Trådløs pulsmåler: På rumstationens kondicykel skal Andreas teste en ny, danskudviklet pulsmåler, der er uden bevægelseshæmmende kabler. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Smagsprøvning: Andreas har medbragt en særlig snack, som han skal smagsprøve. Snacken er lavet af blandt andet alger, og målet er at kunne lave den i rummet. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Muskelstyrke: Som den første skal Andreas afprøve et nyt tortur-lignende redskab til at måle, hvor meget myskelstyrken falder, når kroppen er i vægtløs tilstand. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Muskelvævsprøver: Før og efter rumturen skal Andreas have foretaget en biopsi af skeletmuskler dybt inde i læggen for at studere, hvordan cellerne kommunikerer i vægtløshed. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Hjerneskanninger: Ligesom med muskelvævsprøverne skal Andreas undersøges både før og efter missionen for forandringer i hjernen i en avanceret MR-skanner. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Huddragt: Mens Andreas er ombord på ISS, skal han være iført en tætsiddende dragt kaldet SkinSuit. Dragten skal presse rygsøjlen sammen på samme måde, som tyngdekraften gør her på Jorden. Uden sådan en dragt risikerer astronauterne at blive op til syv centimeter højere under ophold i rummet, og det kan føre til smerter i ryggen. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)

Andreas som laborant

  • Vandrensning: Tis bliver allerede nu til drikkevand på ISS, men måske kan det gøres smartere med et dansk vandrensningssystem, som Andreas skal rense tre poser spildevand med. Systemet gør brug af aquaporin-molekyler, der kaldes naturens eget vandfilter. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Endothelceller: Andreas har medbragt en kasse med 24 små beholdere fyldt med såkaldte endothelceller - det er celler, der dækker indersiden af blodkarrene i menneskekroppen. En anden astronaut passer dog cellerne, mens Andreas er deroppe, men den danske astronaut tager dem med hjem igen, så forskerne kan se, hvordan cellerne reagerer på vægtløshed. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Mikroorganismer: Han har også taget rør fyldt med bakterier med. De kan måske bruges til at skabe et økosystem i en boks, så man i fremtiden kan dyrke råvarer i et rumskib. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • DR's eksperimenter: En gymnasieelev fra Aarhus og fem skolelever fra Farum har vundet DR's konkurrence om få udført deres eksperimenter i rummet. Andreas skal i begge forsøg undersøge, hvad der sker med objekter, hvis de kommer ind i en vandboble i vægtløshed. (Læs mere: dr.dk)

Andreas som tekniker

  • 3D-instruktioner: Ved hjælp af et 3D-træningsprogram på en iPad skal Andreas lære at udføre et forsøg, som han ikke har øvet sig på før. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Mini-satellit: En dansk virksomhed har udviklet en såkaldt CubeSat, som Andreas muligvis skal sende i kredskøb om Jorden. Studerende fra Aalborg har også fået sendt en CubeSat op til ISS, men den kommer en anden astronaut til at udsende på et senere tidspunkt. (Læs mere: Videnskab.dk / Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Fjernstyring af robotter: Tre robotkøretøjer står klar i Holland til at blive styret af Andreas fra ISS. Den ene styres med et særligt joystick, der lader Andreas føle, når dens gribearm møder modstand. Det skal gøre forskerne klogere på, hvordan man kan styre eksempelvis en Mars-rover fra et rumskib. (Læs mere: Rumrejsen.dk / Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Google-briller: Andreas Mogensen skal teste Google-briller og et webcam monteret på hovedet, så kollegaerne på Jorden kan følge eksperimenterne live via video fra Andreas' synspunkt, og de kan give ham instruktioner direkte i brillen. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Stråling: I sin last har Andreas også et apparat til at måle strålingsniveauet, der er meget højere i ISS end her på Jorden under den beskyttende atmosfære. Apparatet har været tændt under hele turen og skal ligge i Columbus-laboratoriet, indtil Andreas tager det med hjem igen. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Kalender: Andreas skal via en webbrower på en computer afprøve et interaktivt planlægningsværktøj, som kan gøre det nemmere for astronauterne og kontrolcentrene at holde styr på tidsplanen. (Læs mere: ESA)
     
  • Kæmpelyn: På vegne af danske forskere skal Andreas tage billeder af de lyn, der er over tordenskyer - såkaldte kæmpelyn eller røde feer. (Læs mere: Rumrejsen.dk / ESA)
     
  • Overvågning af skibe: Mens rumstationen suser hen over Jorden, identificerer den mere end 22.000 skibe om dagen med et system kaldet Vessel-ID, som Andreas kommer til at arbejde med. (Læs mere: ESA)
     
  • Solen: Andreas skal desuden arbejde med ESA's SOLAR-instrument, der måler Solens elektromagnetiske stråling. (Læs mere: ESA)

Følg arbejdet løbende på Videnskab.dk

Udover de videnskabelige opgaver har Andreas Mogensen en række PR-forpligtelser. Til gengæld slipper han for husholdningsarbejde og for at motionere - det får han ikke tid til.

På Videnskab.dk kan du læse mere om de forsøg, som danske universiteter og virksomheder er indblandet i, i artiklen 'Andreas Mogensen rykker dansk forskning ud i rummet'.

Desuden kan du løbende følge med i Andreas' arbejde i artiklen 'Nyt fra ISS', der bliver opdateret hver dag under missionen.

Video: Sådan udfører astronauter forsøg i rummet

ESA-astronaut Samantha Cristoforetti viser her, hvordan man udfører eksperimenter på ISS (Video: ESA)

Klik, træk og zoom: Få overblik over Andreas Mogensens rumrejse

2. september 2015 bliver Andreas Mogensen den første dansker i rummet, når han bliver sendt af sted på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Han er gået gennem mange prøvelser på sin vej til at blive astronaut, og på rumstationen kommer han til at arbejde intenst som både forsker og forsøgskanin, når han skal udføre en lang række eksperimenter i vægtløs tilstand.

På Videnskab.dk og Rumrejsen.dk kan du løbende læse om forberedelserne, dagligdagen på rumstationen og alle de videnskabelige forsøg.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker