Mogensens trænere: 'Andy' fortjener en længere mission
Fremragende, behagelig, professionel og smilende. Det strømmer med lovord, når Andreas Mogensens undervisere beskriver hans evner som astronaut - og menneske. Han fortjener »helt klart« en lang mission i fremtiden, lyder det.

Rumvandringstræneren Hervé Stevenin (th) er ikke bleg for at fortælle, at Andreas Mogensen (tv) er hans yndlingsastronaut, efter de har været på adskillige træningsture sammen - blandt andet som her i undervandslaboratoriet Aquarium på bunden af havet ud for Floridas kyst. (Foto: Hervé Stevenin / ESA)

 

Natten til lørdag, 12. september, er det allerede slut.

10 dages rumrejse får sin ende, når Andreas Mogensen pakker sit Sojuz-rumskib, forlader Den Internationale Rumstation og lander med et brag i den kasakhstanske ødemark.

Men måske skal den 38-årige danske astronaut ikke sige 'farvel', men snarere 'på gensyn' til rumstationen og det mørke kosmos på ydersiden af Jordens atmosfære.

Udmeldingerne fra Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, og dens samarbejdspartnere tyder på, at den korte mission har været en stor succes, og ifølge de trænere, der igennem seks år har forberedt Andreas Mogensen på rumrejsen, bør han blive tildelt en endnu længere mission om nogle år.

»Det fortjener han helt klart. Den erfaring, han vil få ud af denne mission, selvom det er en kortidsmission, vil være rigtig god i forhold til at skubbe ham hen mod at blive udvalgt til en langtidsmission. Han er ung, han er fuld af evner, og fremtiden er foran ham. Jeg vil vædde med, at han får en meget lang og spændende mission i fremtiden,« siger Hervé Stevenin, der står for ESA-astronauternes rumvandringstræning.

LÆS OGSÅ: Andreas Mogensen får ikke lov at vandre i rummet

Politik kan holde Andreas på Jorden

Alle ESA's trænere skamroser Andreas Mogensen. Eller rettere sagt 'Andy', som de konsekvent kalder ham i Det Europæiske Astronautcenter i Köln. Men det er ikke trænerne, der afgør, om den danske astronaut kommer ud at flyve igen. Beslutningen tages af ESA's generaldirektør, og han har flere interesser at tage hensyn til.

»Fordelingen af missioner bliver ikke kun gjort ud fra astronautens færdigheder. Der er en stor komponent af politisk indflydelse. Den tid, astronauten får i rummet, svarer i nogen grad til størrelsen af hjemlandets bidrag til ESA's budget,« siger lederen af ESA's afdeling for træning af astronauter, Rüdiger Seine.

De fem øvrige medlemmer af ESA's nye generation af astronauter kommer fra store lande som Italien, Tyskland, Frankrig og England. I forhold til de lande er Danmarks bidrag småt, og det kan blive en stopklods for Andreas Mogensen på vejen mod et nyt rumeventyr.

Diagrammet her viser, hvor meget de enkelte medlemslande bidrager med til ESA's budget. Danmark ligger på 0,8 procent (200 mio. kroner), Norge på 1,8 procent og Sverige på 2,5 procent. De helt store spillere er Tyskland med 24,6 procent, Frankrig med 22,2 procent, Italien med 10,2 procent og Storbritannien med 9,9 procent. (Illustration: ESA)

»Hvis han ikke får endnu en mission, er det formentlig på grund af politik,« mener Loredana Bessone, der arbejder med at udvikle astronauternes menneskelige egenskaber og samarbejdsevner ved blandt andet at sende dem på overlevelsestur i en underjordisk hule på den italienske ø Sardinien.

 

En succesfuld mission kan føre til flere

ESA havde faktisk oprindeligt tiltænkt Andreas Mogensen en meget længere mission på 5 en halv måned. Men på ESA's ministerrådsmøde i efteråret 2012 insisterede den britiske forskningsminister David Willetts på, at den engelske astronaut Timothy Peake fik den lange mission, og Andreas Mogensen blev i stedet tildelt svipturen på 10 dage. Argumentet var, at Storbritannien poster mere end 10 gange så meget i ESA's kasse som Danmark.

»Der findes dog eksempler på astronauter fra lande med mindre bidrag, hvor vedkommende fløj to gange. Det kræver en kombination af at være dygtig, og at man er heldig, at der dukker en flyvemulighed op på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen andre astronauter til rådighed,« siger Rüdiger Seine fra ESA.

Andreas Mogensens muligheder afhænger i høj grad af, hvordan det bliver vurderet, at han har klaret den nuværende mission.

»Han har gjort det godt fra et trænings- og PR-perspektiv, men i sidste ende vil der være en evaluering af missionen, og den vil være en afgørende faktor, hvis fremtidige flyvemuligheder dukker op,« forklarer Rüdiger Seine.

 

»En rigtig god repræsentant for Danmark«

Når man spørger ind til Andreas Mogensens kvaliteter som astronaut, virker det ikke bare, som om han har præsteret godt under træningen. Det lader også til, at han nærmest har charmeret sine trænere med sin personlighed.

Lederen af ESA's fysiske træning af astronauterne, sportsforskeren Nora Petersen, betegner Andreas Mogensen som værende »i god form«, »en dygtig atlet« og »selvkørende«, og der kommer også lutter rosende ord fra den ESA's medicinske afdeling:

»Jeg har ikke hørt en eneste kritisk stemme. Alle har været været forbløffede over Andy og hans åbne, frie indstilling, hans gode fysiske form og hans hurtige opfattelsesevne. Jeg synes, at han er en rigtig god repræsentant for Danmark og Europa på rumstationen,« siger Ulrich Straube, der er Andreas Mogensens læge under missionen.

 

Smilende Andreas har aldrig dumpet en eksamen

Rumvandringstræneren Hervé Stevenin har flere gange dykket sammen med den danske astronaut og boet sammen med ham i et undervandslaboratorium på havets bund ud for Floridas kyst. Han fortæller, at alle i ESA's astronautkorps er fine personer, men han føler sig særligt knyttet til Andreas Mogensen.

Andreas Mogensen leverer en imponerende indsats under sit ophold på rumstationen. Man kan slet ikke se på ham, at det er hans første tur i rummet. Han arbejder som en garvet astronaut og gør det helt fantastisk. Selvom ESA har været nødt til at presse 10 dages opgaver ned på 8 dage, hvilket har været meget ambitiøst – er det lykkedes ham at følge med hver eneste dag. Vi har den dybeste respekt for Andreas og er fulde af beundring for det fantastiske arbejde, han udfører derude i kredsløb om Jorden.

Thomas A.E. Andersen, CEO hos Danish Aerospace Company, der følger Andreas Mogensen tæt fra deres kontrolcenter i Odense.

»Han lærer hurtigt, han er virkelig professionel og fokuseret på, hvad han skal lave. Når du er en del af hans besætning, er det en fyr, du kan stole på. Jeg kan rigtig godt lide, at han altid har et roligt temperament, er behagelig, venlig og smilende. Han er en fantastisk fyr at arbejde sammen med,« siger Hervé Stevenin.

ESA's astronauter bliver konstant testet, og indtil videre har Andreas Mogensen klaret prøverne med bravour.

»Han har været fremragende i træningen. Jeg har aldrig hørt om en dumpet eksamen. Han går bare igennem det intense og udfordrende træningsprogram som et urværk,« siger Rüdiger Seine, der især har bemærket, at danskeren aldrig brokker sig, selvom han bliver sat til ubehagelige ting, såsom at forlade sin familie på en helligdag for at flyve til ud til et lægetjek.

»Han har naturligvis talent, for ellers bliver du ikke astronaut i første omgang, men han kombinerer talentet med en meget god personlighed. Mine kolleger fra Rusland og NASA elsker ham bare, for han er altid venlig, smilende og imødekommende,« fortæller Rüdiger Seine.

 

Andreas vil gå på Mars

Andreas Mogensen selv lægger ikke skjul på, at han har større ambitioner end den snart overståede 10 dage lange mission.

»Som astronaut kan man blive ved, til man er i slutningen af 50'erne, så i teorien ville jeg kunne fortsætte 20 år endnu, så det ville da være lidt skuffende, hvis jeg ikke fik mulighed for at komme på én til mission,« fortalte Andreas Mogensen inden sin afrejse.

Den danske astronaut drømmer ikke bare om en længerevarende rejse. Han vil også rejse længere væk.

»At få lov til at gå på Månen, Mars eller en asteroide ville være helt fantastisk. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig,« sagde Andreas Mogensen.

Klik, træk og zoom: Få overblik over Andreas Mogensens mission

2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han blev sendt af sted på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Han er gået gennem mange prøvelser på sin vej til at blive astronaut, og på rumstationen kommer han til at arbejde intenst som både forsker og forsøgskanin, når han skal udføre en lang række eksperimenter i vægtløs tilstand.

På Videnskab.dk og Rumrejsen.dk kan du læse om forberedelserne, dagligdagen på rumstationen og alle de videnskabelige forsøg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker