Andreas Mogensens rumrejse - dag for dag
Her kan du i tekst og billeder få indblik i, hvad den danske astronaut Andreas Mogensen lavede dag for dag, mens han opholdt sig på Den Internationale Rumstation.

 

11. september kl. 12:58: Andreas afslutter sit rumeventyr med fotos af polarlys og Mælkevejen

Otte dages hårdt arbejde på Den Internationale Rumstation er ved at komme til en ende. Andreas Mogensen sætter sig i aften klokken 20.00 ud i et Sojuz-rumskib og rejser tilbage til Jorden, hvor han lander i en øde slette i det centrale Kasakhstan klokken 02.51 natten til lørdag, 12. september.

Du kan se video af frakoblingen og landingen på Videnskab.dk.

Den sidste dag på rumstationen går med at afslutte de sidste eksperimenter og pakke rumskibet, men eftersom Andreas har været meget effektiv de seneste dage, har han fået lidt ekstra fritid forud for den hårde rejse ned gennem atmosfæren.

Han har brugt en del af tiden på at nyde udsigten fra rumstationens panoramavindue, og der har han knipset et par flotte fotos af polarlys og Mælkevejen, som han har sendt hjem til sine følgere på sociale medier som en sidste hilsen fra en eventyrlig rumrejse.

På falderebet lykkedes det ham også at filme lyn, der opstår over tordenskyer - såkaldte kæmpelyn, Røde Feer og Blå Stråler. Se videooptagelsen af de spektakulære lyn her.

Se Andreas' billeder fra rummet i galleriet foroven, og læs herunder, hvordan iriss-missionen forløb dag for dag.

10. september kl. 14.37: Andreas viser sit rumhjem frem på video

Se Andreas vise sit kombinerede sove- og arbejdsværelse frem (Video: ESA).

»Når jeg er færdig med min arbejdsdag, kan jeg slukke lyset, og så kan jeg ellers bare lave en kolbøtte og lægge mig til at sove i min sovepose, som jeg har spændt her fast på loftet.«

Sådan siger en svævende Andreas Mogensen i en video (se den foroven), han optog tidligere på ugen, hvor han giver en rundvisning i rumstationens Columbus-laboratorium, som han i otte dage bruger som både arbejds- og soveværelse.

Columbus-modulet er fyldt med videnskabeligt udstyr, der kan bruges til at lave alt fra forsøg med væskefysik til fysiologiske og biologiske eksperimenter, forklarer Andreas i videoen.

Bagest i laboratoriet gemmer MARES-maskinen sig. Den har Andreas haft pakket ud de seneste par dage for at undersøge, om han har mistet muskelstyrke under sit ophold i vægtløshed.

Han viser også sin medbragte madpakke bestående af sprængt oksespidsbryst, karamelrand og et stykke chokolade, som hele besætningen nu har spist sammen.

Chokoladerne, der går under navnet Space Rocks, har været omgærdet af mystik. Den danske kok Thorsten Schmidt og chokolademageren Palle Sørensen havde gemt en overraskelse inde i hvert stykke chokolade: Et lille brev med en håndskrevet hilsen fra den enkelte astronauts familie.

I det hele taget har Andreas fået større mulighed for at nyde sit ophold på rumstationen. Dels er han færdig med at afprøve den stramme SkinSuit-dragt, og dels har han klaret sine opgaver hurtigere end forventet, så ESA har givet ham lidt ekstra fritid. Blandt andet fjernstyrede han to robotter, der stod placeret på Jorden, så effektivt, at hele eksperimentet blev klaret på én dag i stedet for to til robotforskernes store tilfredshed.

De store fremskridt har givet Andreas tid til at kigge ud ad rumstationens vinduer. Det er lykkedes ham at tage fotos af tordenskyer som led i det danske THOR-projekt, som skal gøre forskere på DTU Space klogere på, hvordan klimaet påvirkes af tordenvejr. Det var håbet, at Andreas kunne tage billeder af de lyn, der opstår over tordenskyer – de såkaldte kæmpelyn og røde feer - men det blev kun til tordenskyer uden lyn.

Alligevel er forskerne på DTU Space tilfredse, da selve arbejdsgangen med at identificere cykloner og tippe Andreas om at holde sig klar med kameraet ved det rigtige vindue er gået godt, skriver DTU. Se et af de billeder, han har taget af tordenskyer, i galleriet foroven.

Generelt har Andreas Mogensen klaret sine opgaver med succes, lyder det fra både ESA og Danish Aerospace Company, der er involveret i flere af Andreas' forsøg.

Andreas grinede, da elektroderne på læggene gav ham stød (140-150 mA), mens han sad fastspændt i MARES-maskinen. (Foto: Screenshot fra ESA-video)

»Andreas Mogensen leverer en imponerende indsats under sit ophold på rumstationen. Vi kunne se allerede, da han svævede ombord i fredags, at han havde vænnet sig til vægtløsheden. Vi har fulgt og følger ham stadig tæt fra vores kontrolcenter i Odense,« siger Thomas A.E. Andersen, der er direktør for Danish Aerospace Company, og fortsætter:

»Man kan slet ikke se på ham, at det er hans første tur i rummet. Han arbejder som en garvet astronaut og gør det helt fantastisk. Selvom ESA har været nødt til at presse 10 dages opgaver ned på 8 dage, hvilket har været meget ambitiøst – er det lykkedes ham at følge med hver eneste dag.«

»Vi har den dybeste respekt for Andreas og er fulde af beundring for det fantastiske arbejde, han udfører derude i kredsløb om Jorden.« 

Andreas afslutter i dag MARES-forsøget og smagsprøvningen af müslibarer, og han begynder at pakke nogle af eksperimenterne sammen og lægge dem i det Soyuz-rumskib, der sent fredag aften skal fragte ham tilbage til Jorden, hvor han lander i Kasakhstan klokken 2.51 natten til lørdag.

 

8. september kl. 12.59: Andreas udsættes for »middelalderlig tortur«

Andreas Mogensen udlever lige nu sin drøm som rumrejsende. Han svæver i vægtløs tilstand, og i går kunne han nyde udsigten over hele sit fædreland fra en skyfri himmel, mens han ombord på Den Internationale Rumstation (ISS) fløj forbi 400 kilometer oppe med en hastighed på 27.600 km/t.

Heldigvis var han og den amerikanske astronaut Scott Kelly hurtige med kameraet, og øjeblikket blev foreviget med tre flotte fotos af Danmark, som du kan se her.

Men ikke alt er skønt ombord på ISS. Som vi beskrev i artiklen 'Andreas Mogensen: Rumstationen stinker' er man som astronaut tvunget til at gå en uge i samme T-shirt, man kan ikke tage bad, og man skal drikke sit eget – godt nok rensede – tis.

Derudover har Andreas Mogensen en yderst travl hverdag, fordi han skal nå igennem en kæmpe to-do-liste under sit 8 dage lange ophold på rumstationen. Hans arbejdsprogram, der tilrettelagt minut for minut, begynder klokken 7.30 om morgenen, og han får først fri klokken 20.00.

»Fordi jeg er så ny ombord på rumstationen, er der mange ting, der tager længere tid, så jeg plejer at stå op langt tidligere. I morges var jeg oppe klokken 5 og gik i gang med at forberede mig på dagen, for bare det at børste tænder, barbere mig og lave mad er noget, der tager meget længere tid – især her i starten, når man ikke er vant til det endnu,« sagde Andreas Mogensen til DR i et videointerview.

I samme interview fortalte han, at hans krop er mærket af at rejse rundt om Jorden 16 gange i døgnet og af at arbejde så hårdt:

»Opsendelsen, de 51 timer ombord på Sojuz og de første arbejdsdage heroppe har forvirret hele mit tidssystem langt, langt værre end den værste form for jetlag. Min krop har ikke rigtig nogen idé om, hvad klokken er. Jeg arbejder bare og sover, når jeg ikke kan arbejde mere.«

Astronautens bevægelsesfrihed – og dermed arbejdstempo – har desuden været hæmmet af den stramme dragt kaldet SkinSuit, som han har båret de seneste par dage som led i et forsøg på at mindske rygsmerter. På vej op til rumstationen i det trange Sojuz-rumskib havde han ondt i knæene og lænden, men han har nu vænnet sig til at være i vægtløshed. Han savner dog én særlig fornemmelse fra Jorden.

»Selvom det ikke kræver nogen muskler at svæve, som jeg gør nu, så mangler man det psykologiske aspekt af at kunne smide sig i sofaen og slappe af. Det kan vi ikke rigtig heroppe,« sagde Andreas Mogensen i et andet interview med TV2.

I dag skal han klargøre et monster af et redskab, der fylder næsten halvdelen af rumstationens Columbus-laboratorium, når det er sat op. Den såkaldte MARES-maskine skal de næste to dage bruges til at måle, hvor meget muskelmasse, muskelstyrke og muskelkontrol Andreas mister, nu hvor han er i vægtløs tilstand og stort set ikke bruger nogen kræfter på at bevæge sig

MARES minder om en træningsbænk i et fitnesscenter, men adskiller sig alligevel en del med sin mere komplekse metalstruktur, et batteri og elektroder. Andreas skal sidde i en stol fastspændt af en sikkerhedssele om maven og støttepuder om benet og foden, mens han i en del af forsøget vipper med foden og får målt sin ankels bevægelser.

Forud for eksperimentet har Andreas barberet sit ene ben, for mens han sidder i maskinen, skal han have ultralydsskannet sin lægmuskel, og senere vil elektroderne blive sat på læggen og give Andreas elektrisk stød for at stimulere musklen.

»Det ligner, hvad det er. Det er næsten et torturinstrument,« fortalte en grinende Andreas i en video om sit første møde med MARES, som han i marts på sin Twitter-profil beskrev med teksten: »Muskelsvind eller middelalderlig tortur?«

Resten af dagen går med at fortsætte smagsprøvningen af snacks, føre logbog over hovedpine og forberede endnu et robotforsøg. Desuden vil Andreas sammen med rumstationens øvrige 8 besætningsmedlemmer afholde en 45 minutter lang pressekonference (opdatering: Se videooptagelse af pressemødet her - Andreas taler efter 30 minutter).

 

7. september kl. 19.49: Robotforskere jublede, da Andreas ramte hullet med sin pind

Det er denne robot og dens følsomme arme, Andreas styrede mandag eftermiddag. ESA kalder den Interact Centaur. Nederst ses metalpinden på vej ned i hullet med den pink ring omkring. (Foto: ESA)

Robotforsøget er nu afsluttet - se video af hele forsøget her.

Efter en skidt start fik Andreas Mogensen ESA's robotudviklere til at juble i flere omgange, da astronauten formåede at køre robotbilen Interact Centaur nogle meter over til et instrumentbræt og med robottens arm skubbet en metalpind ned i et hul med en nøjagtighed på en sjettedel af en millimeter.

Den ekstremt præcise manøvre foregik vel at mærke, mens Andreas fløj rundt 400 km over Jorden ombord på Den Internationale Rumstation, og robotten stod placeret i ESA's tekniske hovedkvarter, ESTEC i Holland. Desuden havde Andreas ikke på forhånd prøvet at styre robotten, men danskeren, der har en ph.d.-grad i styring, kontrol og navigation af rumfartøjer, kom hurtigt efter det.

Andreas styrede robotten med et specielt joystick, der lod ham mærke, når metalpinden stødte på kanten af hullet. Han nåede også at prøve kræfter med en anden del af eksperimentet, hvor han skulle skubbe til nogle fjedre og mærke modstanden, men han havde ikke tid til at gennemføre den opgave.

Tidspres var også grunden til, at han i første omgang ikke blev klar til eksperimentet. Angiveligt er det den tætsiddende dragt kaldet SkinSuit, der besværliggør hans bevægelser, og han valgte senere at løsne dragten for at komme hurtigere igennem sine opgaver.

Første gang han styrede robotten, fik han metalpinden i hullet på 45 minutter, men senere klarede han udfordringen på bare 10 minutter. Han gav selv udtryk for, at der havde været meget forsinkelse på signalet under første test. Derudover havde han ikke haft tid til at se de træningsvideoer, der skulle forklare ham om øvelsen, så han skulle guides igennem første gennemkørsel.

Efter roboteksperimentet skyndte Andreas Mogensen sig videre i sit travle program, der er skemalagt minut for minut.

I et interview midt på dagen med journalisten Steffen Kretz fra DR fortalte Andreas, at hans arbejdsdag begynder klokken 7.30 om morgenen og fortsætter til klokken 20.00, men at han stod op allerede klokken 5, da det tager lang tid for ham at barbere sig, børste tænder og lave mad i de uvante, vægtløse forhold.

 

7. september kl. 17.49: Del 2 var en succes - forsøget fortsætter kl. 18.50

Runde 2 gik straks bedre for Andreas, der fik kørt robotten hen til et instrumentbræt, hvor det lykkedes ham at få stukket en metalpind ned i et hul med millimeterpræcision til stor begejstring for robotudviklerne i Holland.

 

7. september kl. 14.27: Anden del af robotforsøget begynder kl. 16.00

Første del af robotforsøget mislykkedes, da Andreas skulle teste det følsomme joystick klokken 14. Han var angiveligt forsinket en time i sin tidsplan, og derfor kunne han ikke nå at gennemføre eksperimentet.

Tilsyneladende forsøgte han at teste forbindelsen, men det lod ikke til at gå som håbet. Operatørerne var i hvert fald ikke glade i ESA's tekniske hovedkvarter, ESTEC i Holland, hvor robotterne venter på at blive styret af Andreas. 

»Hvad laver han nu?« spurgte André Schiele, der leder ESTEC's robotforsøg, tydeligt irriteret, da Andreas angiveligt slukkede for et apparat, han ikke skulle have slukket for.

»OK, det er hans første gang i rummet,« fortsatte André Schiele og sluttede med at udbryde »Scheiße«, inden ESA slukkede for lyden på livestreamet.

Andreas forbereder sig nu til et interview med DR's Steffen Kretz. 

Bagefter fortsætter robotforsøget klokken 16.00, hvor Andreas skal forsøge at få robotten til at køre en tur og bruge robottens arm til at sætte en metalpind ned i et hul.

 

7. september kl. 13.13: Se Andreas fjernstyre en robotarm på Jorden

Andreas har en travl arbejdsdag ombord på Den Internationale Rumstation.

I eftermiddag skal han fra det flyvende laboratorium 400 km oppe styre en robot, der står placeret i ESA's tekniske hovedkvarter ESTEC i Holland.

Du kan følge eksperimentet live i streamet foroven fra klokken 14.00-14.30 og igen fra klokken 16.00-17.15 (opdatering: Se video af robotforsøget her).

Andreas er her iført den stramme dragt kaldet SkinSuit, mens han cykler på rumstationens cykel for at teste en danskudviklet trådløs pulsmåler. (Foto: Andreas Mogensens Twitter-profil)

Andreas skal udføre flere opgaver med robotten. Blandt andet skal han få robottens arm til at skubbe en metalpind ind i et instrumentbræt, og det kræver en præcision på en sjettedel af en millimeter at ramme rigtigt.

Han kommer til at styre med et særligt joystick, der lader ham føle, når robotten møder modstand, og derved kan han tilpasse den kraft, som robotarmen skal lægge i opgaven.

Pointen med forsøget er at blive klogere på, hvordan astronauter kan styre robotter på en anden planet, mens de selv kredser om planeten i et rumskib. Med det særlige, følsomme joystick vil det blive nemmere at samle prøver op fra overfladen uden at ødelægge dem, da man vil kunne mærke den kraft, robotten griber med.

Andreas bruger resten af dagen på igen at være iført SkinSuit og teste pulsmåleren på kondicyklen. Han fortsætter også med at smagsprøve snacks og udfylde spørgeskemaet om hovedpine. Desuden vil han blive interviewet af DR-journalisten Steffen Kretz.

Han har dog også haft tid til at kigge ud ad vinduet, og det var heldigt, for han fik udsigt til Danmark fra en skyfri himmel. Han var hurtig med kameraet og tog et par rigtig fine billeder af sit fædreland set fra oven – se billederne her

Indtil nu er det gået rigtig godt med samtlige opgaver, som Andreas har kastet sig over, meddeler hans pressetalsdame, Rosita Suenson fra ESA.

 

6. september kl. 13.11: Stram dragt besværliggør Andreas' arbejde

Andreas Mogensen har nu iført sig den tætsiddende dragt kaldet SkinSuit, der ved at klemme på kroppen skal forhindre hans rygsøjle i at strække sig så meget ud, som det normalt sker i vægtløshed.

Ulempen ved dragten er, at den begrænser astronautens bevægelsesfrihed, og det gør det sværere for ham at udføre sit arbejde, fortæller Andreas selv til ESA's kontrolcenter i Tyskland. 

»I rummet bruger du dine ben meget til at bevæge dig rundt. SkinSuit forhindrer mig i det. Opgaverne vil tage lidt længere tid,« opsummerer ESA's Ian Benecken på Twitter den melding, som Andreas Mogensen kom med, efter han havde taget dragten på.

Dragten er udviklet i samarbejde mellem ESA og universiteterne King's College London, Massachusetts Institute of Technology (MIT) og University College London. Udviklingsarbejdet er stadig i en indledende fase, og Andreas Mogensen er den første, der tester dragten på rumstationen.

SkinSuit er inspireret af en lignende dragt kaldet Penguin Suit, som russiske rumforskere opfandt helt tilbage i slutningen af 60'erne. Den var sammensat af elastikbånd fra top til tå for at give kosmonauterne modstand i vægtløshed for at forhindre, at de mistede muskel- og knoglemasse. Men pingvindragten var ingen succes.

»Den var ikke populær blandt de russiske besætningsmedlemmer, fordi den begrænser dine bevægelser. Det er sjovt at svæve rundt, men det er ikke helt så sjovt, når man er i sådan en dragt,« fortæller den tyske sportsforsker Nora Petersen, der leder den fysiske træning af ESA's astronauter.

Udover problemerne med komforten mener hun, at tanken bag SkinSuit er god, fordi dragten tvinger astronauterne til at træne nogle muskler, som de ikke kan ramme på rumstationens træningsapparater.

»Dragten efterligner på en måde tyngdekraftens konstante tryk på kroppen. Når du bevæger dig, så foregår det imod dragtens modstand, så det er et godt koncept,« siger Nora Petersen.

Andreas Mogensen forklarede selv inden opsendelsen, at der både er en helbredsmæssig og en praktisk årsag til at afprøve SkinSuit.

»Nogle astronauter vokser helt op til 6-7 centimeter i højden. Det kan give anledning til rygsmerter, og når man kommer tilbage til Jorden, ser vi en forhøjet risiko for diskusprolaps,« fortalte Andreas Mogensen og fortsatte om den praktiske udfordring:

»De sæder, vi sidder i ombord på Sojuz under opsendelsen og landingen, er støbt til os. Det nytter ikke noget, hvis man er blevet 6-7 centimeter højere, når man skal til at lande, for så kan man ikke længere sidde i sit eget sæde. Der har været eksempler på, at astronauter har været nødt til at skære i deres sæder for at udvide dem lidt.«

Efter den oprindelige plan skal han bære dragten tre dage i træk i fire til otte timer per dag. Hans højde bliver målt løbende, så forskerne bag dragten kan sammenligne perioderne med og uden dragt og evaluere, hvor godt den bekæmper rygsøjlens udvidelse.

Andreas Mogensen talte med Lars Løkke Rasmussen og skoleelever direkte på DR1 lørdag aften, 5. september. (Screenshot fra DR1)

Andreas' egen oplevelse af dragten betyder også meget. I dag tester han dragten, mens han er på rumstationens kondicykel, og det kan blive en ukomfortabel og svedig omgang.

»Det handler mest af alt om at forstå, hvor behagelig den er at have på, hvor meget man sveder, og om den har nogen effekt på vores hud. Tænk på, at du sveder, og du ikke rigtig kan gå i bad, så derfor skal vi undersøge, om den kommer til at lugte, og om den har nogen indflydelse på de naturlige mikroorganismer, som bor på overfladen af vores hud,« sagde Andreas Mogensen om forsøget med SkinSuit.

Han må håbe, at den stramme dragt ikke forsinker hans arbejde så meget, at det går ud over hans tidsplan, der også er særdeles stram. ESA har nemlig meddelt, at Andreas Mogensen skal lave alle de planlagte forsøg, selvom hans ophold på rumstationen er blevet forkortet med to dage.

 

5. september kl. 22.11: Andreas tager ultrastram dragt på

I morgen, søndag, skal Andreas for første gang på rumstationen iføre sig en tætsiddende dragt, der går under navnet SkinSuit, skriver ESA. Både før og efter vil den amerikanske astronaut Scott Kelly måle Andreas' højde.

Andreas skal svæve rundt i dragten i seks timer for at se, om den letter de rygsmerter, som mange astronauter klager over, når deres rygsøjle strækker sig ud i vægtløshed. Uden dragten risikerer de at vokse med 5-7 centimeter, fordi tyngdekraften ikke længere trykker på rygsøklen.

Det bliver også første gang, at han prøver rumstationens specielle cykel. Han gør det dog ikke for at motionere. Han skal teste en danskudviklet pulsmåler, der i stedet for kabler bruger bluetooth til at sende data til en computer ombord på ISS. 

Desuden skal han klargøre et kamera til at tage billeder af kæmpelyn med på vegne af det danske THOR-projekt, og han skal også installere et joystick til et forsøg med fjernstyring af robotter.

Han har dog ikke modtaget træning i at installere joysticket på forhånd, og derfor bliver han først oplært af et 3D-træningsprogram på en iPad. Det bliver lidt ligesom at læse en IKEA-samlevejledning bare i 3D, og det er faktisk et officielt eksperiment i sig selv.

Derudover er det planen, at han skal fortsætte med at smagsteste rumsnacks og tilse bakterierne i rørene. 

ESA har dog også en ærgerlig nyhed for studerende fra Aalborg Universitet. De har bygget en mini-satellit, som Andreas muligvis skulle have sendt i kredsløb om Jorden. Det kommer ikke til at ske, mens den danske astronaut er deroppe på grund af »operationelle begrænsninger«, meddeler ESA

De studerende må vente til oktober, hvor en anden astronaut vil tage hånd om udsendelsen af den såkaldte AAUSAT5 CubeSat, der skal bruges til at overvåge skibstrafikken.

 

5. september kl. 21.15: Kolbøtte foran Dannebrog på DR1

Lørdagen gik ikke kun med at arbejde med videnskabelige forsøg. Andreas har også haft mulighed for at ringe hjem til sin hustru og sin mor. Han gav også livstegn fra sig på Twitter med et billede, hvor han smilende poserede i en dansk landsholdstrøje.

»Første arbejdsdag på rumstationen! Missede landskampen i går aftes, men det går nok, når man er i rummet,« skrev han på Twitter.

Om aftenen var han direkte igennem på DR1, hvor han via en ustabil videoforbindelse svarede på spørgsmål fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og to skoleelever, der har udtænkt eksperimenter, som Andreas skal udføre senere på ugen.

Andreas stod foran et stort Dannebrogsflag med en svævende hoptimist foran sig, mens han blandt andet fortalte, at han havde været oppe i Cupola-panoramavinduet for at nyde udsigten over den klode, han havde forladt dagen forinden.

»En af de første ting, der slog mig, er, hvor tynd den blå atmosfære er om Jorden. Og kontrasten mellem den blå planet og det kulsorte verdensrum. Det giver en fornemmelse af, hvor unik vores planet er, og hvor vigtigt det er passe på den,« sagde Andreas Mogensen.

Han afsluttede videosamtalen med at slå en kolbøtte og sidde på loftet for at vise, at han virkelig er i vægtløshed. Se en del af interviewet fra rummet på dr.dk.

 

5. september kl. 9.25: Andreas renser tis og ringer til Lars Løkke

Klokken er i skrivende stund 7.25 GMT, der er den tidszone, man bruger på ISS, og Andreas Mogensen bør være stået op, for nu begynder hans hverdag på rumstationen. Normalt holder astronauterne fri i weekenden, men det får Andreas ikke lov til under sit korte og intense ophold deroppe.

Andreas i landsholdstrøjen arbejder her med det danske filter, der skal rense tis på rumstationen. (Foto: Andreas Mogensens Twitter-profil)

Den danske astronaut har heldigvis ikke langt til arbejde. I går aftes valgte han nemlig at spænde sin sovepose fast på væggen i det europæiske Columbus-laboratorium og få sin første ISS-søvn det sted, hvor han kommer til at udføre mange af iriss-missionens eksperimenter. Der sov han i øvrigt fint, meddeler Ian Benecken fra ESA på sin Twitter-profil.

I går pakkede Andreas Mogensen en del af det medbragte forsøgsudstyr ud – faktisk nåede han mere end planlagt – og i dag skal han i gang med at teste et dansk vandfiltreringssystem, der kaldes AquaMembrane, som Andreas skal bruge til at rense tis.

Han har fået udleveret poser med rumstationens spildevand, som skal føres igennem det danske filter. Vandet bevæger sig helt naturligt fra den ene side af filteret til den anden ved hjælp af aquaporin-proteiner, der står bag en lignende proces i menneskekroppens nyrer. Systemet er udviklet af de danske virksomheder Aquaporin og Danish Aerospace Company i et samarbejde kaldet Aquaporin Space Alliance. Se en video af AquaMembrane i aktion her.

Håbet er, at det lille, lette og lydløse system kan bruges til at forbedre rumstationens nuværende vandrensningsanlæg, hvor de 150 kg tunge filtre med jævne mellemrum stopper til og skal udskiftes, hvilket er en bekostelig affære. Det sker mindre ofte med den danske opfindelse, da hele processen foregår på molekylært niveau, skriver ESA.

Mens Andreas Mogensen gør klar til at rense tis, skal han øve nogle nødprocedurer, og han får en rundvisning inde i Den Internationale Rumstation, der er på størrelse med et 6-værelses parcelhus. Du kan selv gå på 360-graders opdagelse i rumstationen på ESA's hjemmeside.

Derudover skal han for første gang smagsteste en ny type rumsnack, som man håber på en dag at kunne producere i rummet. Han skal også tage billeder af de rør med bakterier, som han pakkede ud i går. Dagens sidste videnskabelige opgave går ud på at udfylde et spørgeskema om hovedpine, hvilket han skal gøre hver dag. På vej op i rumskibet udfyldte han det med papir og kuglepen, men nu skal han bruge en computer.

I aften får vi mulighed for at høre fra astronauten selv, hvordan de første par dage på rumstationen er gået. Han skal tale med blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen, og videosamtalen bliver vist direkte på DR1 fra klokken 18.55.

 

4. september kl. 16.49: Andreas ankommer til ISS og pakker ud

Lidt over middag ankom Andreas Mogensen til Den Internationale Rumstation.

Han har rejst i mere end to døgn i det trange Sojuz-rumskib, så da han endelig ankom og talte til sin familie på Jorden, var hans første melding: »Jeg har det fint. Det er dejligt at kunne strække benene, og det er fantastisk at være ombord på rumstationen.«

Han fik dog ikke lang tid til at hvile sig. Ifølge tidsplanen skulle han efter frokost klokken 13.00 allerede i gang med arbejdet - i første omgang som flyttemand.

Dagens primære opgave for Andreas lød på at pakke de vigtigste eksperimenter fra rumskibets last ud sammen med den russiske kosmonaut Sergei Volkov.

To af disse eksperimenter går ud på at afprøve et par danske opfindelser. Den ene opfindelse er et system til rensning af spildevand baseret på aquaporin-molekyler, der kaldes naturens eget vandfilter. Den anden er en trådløs pulsmåler, som Andreas senere skal teste på rumstationens kondicykel. Læs mere om de danske eksperimenter her.

Det øvrige udstyr, han skulle pakke ud, er en strålingsmåler, rør fyldt med bakterier, en ny type rumsnack til smagsprøvning og en tætsiddende dragt kaldet SkinSuit, som Andreas skal have på under sit ophold deroppe.

SkinSuit skal presse rygsøjlen sammen på samme måde, som tyngdekraften gør her på Jorden. Uden sådan en dragt risikerer astronauterne at blive op til syv centimeter højere under ophold i rummet, og det kan give smerter i ryggen.

Men før han tager dragten på, skal hans højde måles. Det hjælper Sergei Volkov også med, hvis der bliver tid. Andreas skal nemlig også nå at tale med kontrolcentret i München, ligesom han skal finde sig til rette på rumstationen og vænne sig til at svæve rundt derinde.

Han får fri omkring klokken 18.35, og sengetid er skemalagt til klokken 20.00. På det tidspunkt har Andreas været vågen 18½ time, men ingen vil sige noget til, hvis han bliver oppe lidt længere og lader de nye indtryk synke ind, skriver ESA.

Andreas Mogensen skal opholde sig på rumstationen indtil sent om aftenen 11. september, hvorefter han rejser hjem igen og efter planen lander i den kasakhstanske ødemark klokken 2.49 om natten dansk tid, 12. september.

Klik, træk og zoom: Få overblik over Andreas Mogensens mission

2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han blev sendt af sted på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Han er gået gennem mange prøvelser på sin vej til at blive astronaut, og på rumstationen kommer han til at arbejde intenst som både forsker og forsøgskanin, når han skal udføre en lang række eksperimenter i vægtløs tilstand.

På Videnskab.dk og Rumrejsen.dk kan du læse om forberedelserne, dagligdagen på rumstationen og alle de videnskabelige forsøg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.

Det sker