Siden 1997 har NASA overvåget Jorden via satellitter.
»Jorden er den eneste planet med liv, som vi kender til. Fra bakterier i stenene under de dybeste oceaner til aber, der svinger sig mellem træerne – Jorden er vært for liv i alle størrelser, former og farver.«
Sådan indleder NASA poetisk deres beskrivelse af vores forunderlige planet, som de i over 20 år har taget billeder af fra rummet.
Forskere bruger eksempelvis billederne fra rummet til at undersøge og overvåge kejserpingviner på Antarktis, forhindre sygdomsudbrud som eksempelvis kolera og beskytte havets smukke koraller.
Udover de store ting i livet såsom vores dyre- og planteliv har satellitter faktisk også en afgørende effekt på vores hverdag.
Det er nemlig satellitter, der gør os i stand til at se fjernsyn, forudsige vejret, flyve på ferie og meget mere, forklarer Henrik og Helle Stub, der er faste rum-skribenter i artiklen Hvad ville der ske i en verden uden satellitter? på Videnskab.dk fra 2014.
»I dag er satellitterne en helt central forudsætning for det moderne globale samfund. Uden satellitterne ville vi være henvist til en verden, der på mange måder minder om den, vi havde inden rumalderen begyndte 1957,« skriver de i artiklen.
Læs meget mere om satellitternes funktion under hvert billede i galleriet øverst i artiklen.
På billedet her ses phytoplankton (også kaldet ‘havets græs’), der snor sig som en slags grønne øjne i det blå hav. Græsset er kilde til føde for mange havdyr og står også for at overføre CO2 fra Jordens atmosfære til havene. Små ændringer i græsset kan påvirke koncentrationen af CO2 i atmosfæren, hvilket i sidste ende kan få konsekvenser for temperaturen på vores planet. Forskerne har overvåget phytoplankton fra rummet siden 1997. (Foto: NASA’s Earth Observatory)
Colibakterier findes i overfladen af plankton og i forurenet vand og påvirker hvert år millioner af mennesker, hvoraf nogle dør af alvorlig diarré. Og selvom forskerne ikke kan se mikroskopiske bakterier fra rummet, kan de overvåge forskellige områder, hvor bakterierne har gunstige betingelser. For nylig var to forskere i stand til at vurdere risikoen for et koleraudbrud ved at se på billeder af ekstremt vejr, temperaturer og befolkningsoversigter. De to kort viser henholdsvis forskernes beregnede risiko for et koleraudbrud i Haiti, to uger efter orkanen Matthew ramte i oktober 2016 (højre) og størrelsen på det aktuelle udbrud (venstre). (Foto: Antar, Jutla, Department of Civil and Environmental Engineering, West Virginia University)
NASAs satellit Black Marble undersøger vores menneskelige aktivitet på Jorden. Eksempelvis kan forskerne studere, hvordan vores byer udvikler sig over tid, og hvordan vi bruger lys i højere eller mindre grad afhængig af årstid, ferier og lignende. På billedet her ses USA om aftenen i 2016. (Foto: NASA Earth Observatory images by Joshua Stevens, using Suomi NPP VIIRS data from Miguel Román, NASA’s Goddard Space Flight Center)
Det er meget svært at finde kejserpingviner fra landjorden, da de lever i nogle ekstremt barske miljøer. Derfor brugte britiske forskere satellitbilleder til at følge kejserpingviner i Antarktis ved at se på pingvinernes ekskrementer, der viste sig på billederne som brune pletter på den hvide is. Lederen af forskerholdet, Phil Trathan, fortalte efterfølgende, at de identificerede 54 kejserpingviner langs Antarktis’ kyst via denne metode. På billedet står ‘guano-stained ice’ for fugleekskrementer på is. (Foto: NASA Earth Observatory)
Kan man udvikle en slags Google Earth for arkæologer, hvor de kan kigge rundt og lede efter ruiner? (Foto: NASA)
De ligner måske planter eller sten på havbunden, men faktisk er koraller levende dyr, der blandt andet beskytter kystlinjer fra storme og bølger og er med til at bevare et vigtigt økosystem på Jorden. Men den globale opvarmning truer korallerne, og derfor bruger forskere satellitter til at overvåge de smukke koraller og vandtemperaturen omkring dem. På billedet ses koraller fra the Great Barrier Reef i Australien. (Foto: CORAL/Stacy Peltier)
