Vindmøller gavner fuglene mere, end de skader dem
Risikoen, for at flagermus og fugle kolliderer med vindmøllerne, er minimal ifølge tre studier.
vindmølle fugle rovfugle kollision drab dødsulykke skade truede vindturbiner møllevinger atom fossil brændsel dødstal GWh orangebugede græsparakit miljø natur dyreliv RSPB udryddelse gåsegrib

Vindmølle-modstanderne bruger ofte det lokale fugleliv som årsag til at sætte sig imod opførelse af vindmøllerne. Men forskningen afslører ifølge forfatteren, at mølleparkerne er det sidste, de skal bekymre sig om. (Foto: Shutterstock)

Modstanderne af vindmølleparker hævder ofte, at fuglene flyver ind i vindmøllevingerne, så de uheldige fugle så at sige bliver hakket ihjel. 

Modstandernes påstand, om at vindmøllerne skader fuglelivet med særlig fokus på sjældne fugle og rovfugle, har fået stor opmærksomhed.

Det stemmer, at vindmøllevingerne ind imellem dræber fugle og flagermus. Men det er blevet påvist af tre særskilte studier, at risikoen for, at dyrene kolliderer med møllerne, faktisk er minimal.

Et studie fra 2009 benyttede amerikanske og europæiske data om fugledødeligheden og estimerede det antal dræbte fugle per gigawatt-time, som energikilderne vind, fossile brændstoffer og atomkraftanlæg henholdsvis var ansvarlig for.

Ikke nær så farlig som andre kraftanlæg

Studiet konkluderede:

»…. Vindmølleparker og atomkraftanlæg er hver ansvarlig for mellem 0,3 og 0,4 fugledødsfald per gigawatt-time (GWh), mens fossile brændstoffer er ansvarlig for cirka 5,2 dødsfald per GWh.«

Det er næsten 15 gange så mange dødsfald. Ud fra det estimerede forfatteren:

»…. Vindmølleparkerne dræbte cirka 7.000 fugle i USA i 2006, men atomanlæg dræbte cirka 327.000 og kraftanlæg baseret på fossile brændstoffer var skyld i 14.5 millioner fugledødsfald.«

Vindmøller placeret i en trækfuglerute

Sagt med andre ord, for hver fugl, en vindmølle dræber, dræber fossile brændstof- og atomanlæg 2.118 fugle.

Et spansk studie var fra 2005 til 2008 involveret i daglige inspektioner af jorden omkring 20 vindmølleparker, der i alt husede 252 vindmøller. Forskerne fandt i alt 596 døde fugle.

Vindmøllerne havde været i gang mellem 11 og 34 måneder i løbet af studiet, og det gennemsnitlige dødstal per mølle var blot 1,33. Forfatterne noterede, at det var én af de højeste kollisionsrater i forskningslitteraturen.

Rovfuglekollisionerne udgjorde 36 procent af det samlede antal dødsulykker (214 fugle), hvoraf størstedelen var gåsegribbe (138 fugle, 23 procent af det samlede antal dødsulykker).

Studieområdet befandt sig i den sydligste del af Spanien i nærheden af Gibraltar, der er placeret i en trækfuglerute fra Marokko til Spanien.

Tabel afslører de største fugledræbere

Den nok mest omfattende rapport blev publiceret af forskere fra Environment Canada, Wildlife Research Division, i tidsskriftet Avian Conservation and Ecology i 2013.

Rapporten granskede årsagerne bag menneske-relaterede fugledødsfald i hele Canada og sammenholdt data fra mange forskelligartede kilder.

Tabellen viser udvalgte årsager til fugledødsulykker ud af et anslået samlet antal på 186.429.553 dødsfald forårsaget af menneske-aktiviteter.

 

Kritikere hentyder til mørklægning af de sande tal

Mark Duchamp, der er formand for Save the Eagles International, er måske den mest prominente person, der indtil videre har udtalt sig om fugledødsfald ved vindmølleparker. Han fortæller:

»Den gennemsnitlige vindturbine er ansvarlig for 333 til 1.000 dødsulykker om året; et tal, der ligger meget langt fra den amerikanske vindmølleindustris påstand om 2 til 4 fugle eller American Bird Conservancy’s påstand om 400.000 fugle i hele USA - et land med cirka dobbelt så mange turbiner som Spanien.«

Denne (og lignede) påstand fra vindmøllekritikernes lejr hentyder til store nationale sammensværgelser, der har til formål at mørklægge og skjule det sande antal fugledødsfald.

Truet fugl forpurrede byggeplaner

Men hvad med Australien?

I 2006 blev planer om en vindmøllepark med 52 turbiner ved Bald Hills på Victorias sydøstkyst (som nu står færdig) skrinlagt af den daværende føderale miljøminister, Ian Campbell. Han henviste til bekymringer angående fremtiden for den truede orangebugede græsparakit (Neophema chrysogaster) – en truet trækfugl, som man frygter vil uddø inden for 50 år.

vindmølle fugle rovfugle kollision drab dødsulykke skade truede vindturbiner møllevinger atom fossil brændsel dødstal GWh orangebugede græsparakit miljø natur dyreliv RSPB udryddelse gåsegrib

Orangebuget græsparakit (Neophema chrysogaster) er en papegøje, der lever på Tasmanien. Den er ofte brugt som argument for skrinlæggelse af opførelsen af vindmøller i området. (Foto: Wikimedia)

Tarwin Valley Coast Guardians, en gruppe af vindmølle-modstandere, modsatte sig den foreslåede opførelse.

Forskellige interessegrupper angav med jævne mellemrum den truede fugl som årsag i forsøget på at bremse opførelse af adskillige bygningsprojekter – heriblandt en kemisk lagerfacilitet og en sejlklub og marina.

Den foreslåede Westernport Marina i Victoria ligger også tæt på et vigtigt vådområde. Men en professor i biodiversitet og bæredygtighed skrev:

»Papegøjen fik skylden – selvom det er 25 år siden, man sidst så den i området.«

Afgørelse 'åbenlyst politisk'

Rob Hulls – daværende ansvarlig for byggetilladelser i Victoria – beskrev Bald Hills-afgørelsen som åbenlyst politisk. Han argumenterede for at interessegrupper der repræsenterede den fossile brændselsindustri, lobbyede den føderale konservative regering med det formål at begrænse udviklingen af ​​vedvarende energi.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Rob Hulls sagde: »…. enkelte historiske observationer og enkelte potentielle foragringssteder, der lå mellem 10 og 35 kilometer fra Bald Hills vindmøllepark, der måske eller måske ikke har været brugt af den orangebugede græsparakit.«

RSPB opførte egen vindturbine

Måske skal vi lade det endelige ord gå til British Royal Society for Protection of Birds (RSPB). 

RSPB opførte en vindmølle ved RSPB-hovedkvarteret i Bedfordshire for at reducere CO2-udledningen (og med det formål at minimere tabet af arter som følge af klimaændringerne). 

British Royal Society for Protection of Birds erkendte, at vindmøllerne gavner fuglene langt mere, end de skader dem.

Simon Chapmans and Fiona Crichtons bog 'Wind Turbine Syndrome: a communicated disease' bliver publiceret hos Sydney University Press senere på året. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.