Hvorfor har vindmøller tre vinger?
CLASSIC: Ligegyldigt hvor man kigger hen, har store vindmøller lige præcis tre vinger. Hvorfor?

Alle dele af vindmølleproduktionen af styret af økonomi. Det, der bedst kan betale sig, vinder frem. Det gælder også for antallet af vinger på en vindmølle. (Foto: Colourbox)

Alle dele af vindmølleproduktionen af styret af økonomi. Det, der bedst kan betale sig, vinder frem. Det gælder også for antallet af vinger på en vindmølle. (Foto: Colourbox)

 

Hver uge hiver vi en ældre artikel frem fra arkivet af vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben.
Denne blev bragt første gang 13. december 2010.

Spørg Videnskaben har allerede fundet svar på, hvor store vindmøller kan være og om de kan ændre på Jordens rotation.

I anden del af en lille vindmølleserie tager vi fat på et helt grundlæggende spørgsmål, som er stillet af flere nysgerrige læsere: Hvorfor i alverden har alle vindmøller lige præcis tre vinger?

Niels Hansen og Arne Ejland Nielsen har bidt mærke i, at skibsskruer kan klare sig med to - og man skulle da umiddelbart tro, at 4 eller 5 vinger ville fange endnu mere vind og derfor give endnu mere strøm?

Dyrere at lave strøm med flere vinger

Ja, møllen ville producere lidt mere strøm med flere vinger, men det ville blive dyrere at producere, fordi der skal bruges flere vinger til hver mølle, forklarer Mac Gaunaa, seniorforsker på Afdelingen for Vindenergi på Risø DTU.

Det kan heller ikke betale sig at have én eller to vinger, fordi de både giver mindre strøm og slider møllen hårdere end tre vinger.

Én vinge belaster tårnet for meget

Mac Gaunaa fortæller fra en ende af:

Fakta

 

VIDSTE DU

Vindmøllevinger er den dyreste del af vindmøllen.

 

»Man kan godt lave en vindmølle med én vinge, men så skal vingen groft sagt være tre gange bredere for at tage så meget energi ud af vinden som muligt.«

»Et andet problem for møller med én vinge er, at vinden blæser mere, jo højere op du kommer.«

»Har du kun én vinge, vil den give store kræfter på tårnet, når den peger opad - og mindre kræfter på tårnet, når den peger nedad, hvor der er mindre vind.«

»Sådan en skæv belastning gør, at de fleste dele på møllen faktisk skal være forholdsvis kraftigere for at bære én vinge end tre.«

Tre vinger giver jævnt pres - og flest penge til ejeren

»Når man har to vinger, har man ikke lige så slemt et pres, men stadig én vinge oppe og én vinge nede med mindre pres.«

»Modpresset er altså ikke lige så hårdt nede som presset oppe. Har man til gengæld én vinge oppe og to nede - altså tre vinger i alt - så er det jævnere,« siger Mac Gaunaa.

Fakta

 

VIDSTE DU

Vindmøller med flere vinger skal bruge mindre vind for at holde sig i omdrejninger, end en vindmølle med kun én vinge.

 

Han tilføjer, at en vindmølle aerodynamisk set godt kunne fungere effektivt med flere eller færre end tre vinger, men som i mange andre aspekter af vindenergiproduktion er den mest populære løsning den, som giver det største afkast. Derfor holder stort set alle vindmølleproducenter sig i dag til tre vinger.

To vinger får vindmøller til at 'blinke'

»Og så synes jeg personligt, at en mølle med tre vinger rent æstetisk er mere behagelig end en tilsvarende mølle med to vinger,« bemærker Mac Gaunaa.

»En tovinget mølle virker som et optisk fyrtårn. Når vingen er i horisontal position, fylder den meget rent visuelt, og når vingen er i vertikal position, 'gemmer' den sig langs tårnet.«

»På den måde 'blinker' den, og det virker mere uroligt og forstyrrende end den trevingede version. Men det er nu nok den overordnede økonomi, der har gjort den trevingede mølle dominerende,« vurderer han.

Spørg Videnskaben takker for det detaljerede svar og sender røde, ikke-blinkende T-shirts af sted til de to spørgere.

Du kan selv stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord ved at sende en mail til sv@videnskab.dk - eller du kan læste næste vindmøllesvar, hvor vi fortæller, hvorfor stort set alle vindmøllevinger drejer samme vej rundt.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.