Vildt øjeblik fanget på kamera: Svamp gennemborer edderkop indefra
Det sjældne angreb er sammen med et dinosauræg og en strandet pukkelhval blandt vindermotiverne i stor fotokonkurrence.

Det sjældne angreb er sammen med et dinosauræg og en strandet pukkelhval blandt vindermotiverne i stor fotokonkurrence.
Det sjældne angreb er sammen med et dinosauræg og en strandet pukkelhval blandt vindermotiverne i stor fotokonkurrence.
Det betagende og gruopvækkende billede af svampeangrebet er blot et af ni billeder, der fremstilles i en fotokonkurrence for forskere.
Udover svampeangrebet byder BMC Ecology and Evolution-fotokonkurrence på billeder af alt fra en strandet og død pukkelhval, en babyhaj frisat i et koralrev og et dinosaur-æg set indefra.
Fælles for alle billeder er, at de er ekstremt godt indfanget, og at de fortæller vilde historier fra forskning.

Vinderen af hovedkonkurrencen er billedet af den smukke, invasive orange poresvamp (Favolaschia calocera), som har en lidt grum historie.
Den orange svamp spreder sig overalt i den australske regnskov og ændrer skovbundens økosystem. Konsekvenserne for biodiversiteten er ukendt, hvorfor forskerne overvåger svampens invasion nøje.
Billedet af svampen vinder, fordi den åbenbarer en ny verden, der er meget forskellig fra vores - en verden, der ikke er værdsat og ikke forskes nok i, lyder begrundelsen fra dommerpanelet.

Et andet foto fra Australien er vinderen i kategorien 'Research in action'. Billedet viser en undervandsmaskine (Remotely Operated Vehicle: ROV), som dykker rundt i Diamon Reef - et koralrev i Coral Sea Marine Park - og tager undervandsbilleder.
ROV er udstyret med både video- og fotokamera og kan dykke længere ned end menneskelige dykkere. På den måde er det også allerede lykkedes ROV at opdage en ny art i koralrevet, som ikke før var dokumenteret.
Ifølge dommerpanelet løber fotoet med guldet i sin kategori, fordi den billedliggør både forskernes fysiske arbejde på havet og den spændende teknologi, som sættes løs i vandet.

Da en pukkelhval skyllede op på stranden i Loch Fleet National Nature Reserve, Skotland, var forskerne hurtigt på pletten for at foretage en obduktion.
De fandt frem til, at pukkelhvalen var druknet som følge af, at den var blevet filtret ind i noget, da den kom ind i det kystnære farvand ved Skotland. Det giver anledning til bekymring, eftersom bestanden er vokset og nu oftere ses i kystnære farvande omkring Storbritannien.
Men det hele var faktisk lidt af et tilfælde. Da pukkelhvalen strandede i Skotland, var holdet af forskere faktisk til stede for at undersøge sæler.

I Guinea har en evolutionsbiolog ved navn Roberto García-Roa taget endnu et æstetisk billede med en vild videnskabelig historie.
For at undgå fældning af træer og en svindende bestand af chimpanser, har The Chimpanzee Conservation Center i Guinea startet et projekt, hvor de producerer honning.
Ved selv at producere honning kan de spare miljøet, sørge for at chimpanserne får nok honning og tjene på den overskydende produktion. Vild natur domesticeres altså for at beskytte den selvsamme natur.
For dommerne var historien en smuk win-win-historie, hvor biodiversiteten beskyttes, samtidig med at de lokale indbyggere styrkes økonomisk.
Det er nu tredje gang, at fotokonkurrencen BMC Ecology and Evolution afholdes. Bag konkurrencen står tidsskriftet af samme navn.
Billederne er bedømt efter deres æstetiske kvalitet og forskningens historie fortalt i billedet.
Der er en vinder af hovedkonkurrencen og en vinder i hver af de fire kategorier: ‘Research in Action’, ‘Protecting our planet’, ‘Plants and Fungi’ og ‘Paleoecology’.
Christy Anna Hipsley er medlem af redaktionsudvalget i tidsskriftet BMC Ecology and Evolution, ansat som lektor på Københavns Universitet og en af dommerne i konkurrencen. Hun fortæller om motivationen til at afholde en fotokonkurrence.
»Foto er et virkelig godt middel til at nå et bredere publikum. Det er en nem og god måde at få et forskningsbudskab ud til mennesker,« siger Christy Anna Hipsley.
Hun opfordrer selv sine studerende til at tage billeder af deres forskning. Det kan ifølge hende styrke motivationen for forskerne.
»Det giver også motivation til forskerne i konkurrencen, som ofte er studerende, at der faktisk er nogen, der ser deres forskning, ser deres billeder. Jeg opfordrer altid mine studerende til at tage billeder af deres forskning og gerne så mange som muligt,« siger Christy Anna Hipsley.

Tilbage til Australien og til Victor Huertas. Denne gang er det ikke en maskine, der sænkes ned i koralhavets, men en nyfødt sorttippet revhaj (Carcharhinus melanopterus).
Babyhajen blev sluppet løs i Moorea i Fransk Polynesien, efter at forskerne havde mærket den og taget biometriske data.
Den sorttippede revhaj lever på ret lavvandede områder, som er særlig udsat for stigende temperaturer. Forhåbningen er, at den kan tilpasse sig et varmere klima.

En lidt kompliceret forskningshistorie gemmer sig bag vinderen i kategorien ‘Plants and Funghi'. På billedet ses en svamp, der angriber en myre - men svampen på myren bliver angrebet af en anden svamp imens.
Det starter altså med en myre, som bliver manipuleret af den parasitiske svamp (Ophiocordyceps) til at agere vært for svampen - noget svampen gør for at transportere sig selv.
Men en nyopdaget anden parasitisk svamp angriber den første parasitiske svamp (Ophiocordyceps), som sidder på myren.
Kun for nylig er forskere blevet bevidste om eksistensen af denne svampeædende svamp.

Det er ganske vidst ikke et foto, men ikke desto mindre har billedet her vundet i kategorien 'Paleoecology'. Der er derimod tale om en digitalt manipulation skabt på baggrund af et rent faktisk fund af et dinosauræg.
Ægget, der stammer fra en Hadrosaurus-dinosaur, er fundet i Kina, og det er cirka 70 millioner år gammelt.
Ægget antages at være næsten fire gange mindre end de Hadrosaurus-æg, forskere har fundet fra mere udviklede Hadrosauruser. Billedet fortæller derfor en historie om denne dinosaurs evolutionære udvikling, hvilket billedet altså vandt i kategorien for.
Billedet er et resultat af et fjern-forskningsprojekt, der foregik på tværs af Stillehavet under COVID-19.

Vi slutter med et fortryllende billede af celler fra en Diplodocus-dinosauer, der har været bevaret i 150 millioner år.
Den imponerende mangeårige opbevaring af cellerne bringer ny viden om, hvilke forhold der er mest ideelle for at opbevare celler.
Billedet er taget igennem et mikroskop på Field Museum of Natural History i USA