Nyt studie: Plastik-skærebrætter giver mikroplast i maden

Skærebrætter af plast kan være en overset kilde til forurening med mikroplast i vores mad og miljø. Sådan lyder budskabet fra forskerne bag et nyt amerikansk studie.

Forskerne har udført forsøg, som viser, hvordan mikroplast-partikler bliver frigivet, når forsøgspersoner hakker grøntsager på plastskærebrætter.

Ud fra forsøgene laver forskerne beregninger, som anslår, at man blot ved at skære grøntsager på et skærebræt i plast kan frigive en årlig mængde på op mod 70 millioner mikroplastpartikler.

Og det er en ikke ubetydelig mængde. Det fortæller Nanna B. Hartmann, seniorforsker på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU.

»70 millioner er et stort tal, også når vi snakker mikroplast. Studiet her viser, at skærebræt er endnu en relevant kilde til mikroplastpartikler, som kan ende i vores mad, luft og miljø,« siger Nanna B. Hartmann, der ikke selv har været en del af det nye studie.

Det er imidlertid svært at sige, om du skal være bekymret for at spise grøntsager skåret på plastskærebræt. Det forklarer forsker Alonzo Alfaro-Núñez fra Klinisk Biokemisk Afdeling på NSR (Næstved, Slagelse og Ringsted) Sygehuse i Region Sjælland og GLOBE Institute fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

»Lige nu er der ikke nok data, der understøtter, at du ikke bliver akut syg af de mikroskopiske plastpartikler. Dertil peger flere undersøgelser på, at eksponering for mikroplast kan påvirke vores sundhed på længere sigt,« siger han og pointerer samtidig, at forskningen på området fortsat er usikker, især for mennesker.

»Der findes hundredvis af publikationer, som fokuserer på påvisning af mikroplast og giftigheden af de forskellige kemiske forbindelser. Indtil videre kan man dog ikke sætte direkte forbindelse mellem tilstedeværelsen af mikroplast og menneskers sygdomme,« siger Alonzo Alfaro-Núñez.

»Vi bliver dog ved med at opbygge viden og udvide forskningen for at danne et fuldendt billedet af, hvordan nano- og mikroplastpartikler har indflydelse på menneskers sundhed.«

I det nye studie har de amerikanske forskere bedt fem forskellige forsøgspersoner om at hakke grøntsager på forskellige typer af skærebrætter.

Forsøget viste, at der blev afgivet mere mikroplast fra skærebrætter af plasttypen kaldet polypropylen end plast af typen polyethylen. Ud fra forsøget estimerer forskerne, at en person årligt kan blive udsat for 14,5 til 71,9 millioner mikroplastpartikler (7,4–50,7 gram) fra polyethylen-skærebrætter, mens tallet er 79,4 millioner partikler (49,5 gram) for polypropylen-skærebrætter.

De amerikanske forskere understreger dog, at mængden af mikroplast, som frigives fra et skærebræt, kan variere kraftigt alt afhængig af flere faktorer, såsom...

• Den enkelte persons måde at skære på
• Skærebrættets materiale
• Den kraft, der skæres med
• Om ingredienserne er fint- eller grofthakket
• Hvor ofte skærebrættet bliver brugt.

For Nanna B. Hartmann kommer de nye resultater langt fra som en overraskelse.

»Alle steder, hvor du har aktivitet, der involverer et slid på plast, bliver der frigivet mikroplast. Derfor kommer studiet heller ikke med nogen stor afsløring. Når det er sagt, er det er altid godt at få en konkret datakilde på det, som vi forventer,« siger seniorforskeren fra DTU, som blandt andet arbejder med at undersøge skabningen og effekter af mikro- og nanoplast i miljøet samt menneskers eksponeringen af mikroplast.

Spørgsmålet er så, hvad der sker med de mange mikroplastpartikler fra vores plastskærebrætter?

Nanna B. Hartmann påpeger, at når en mikroplastpartikel først er frigivet, vil den ryge videre ud systemet.

»Hvis du for eksempel skærer en agurk, vil partiklerne fra skærebrættet kunne sætte sig fast på den. På den måde vil en del af partiklerne let kunne føres videre til den mad, som vi indtager. De tilbageværende partikler vil blive skyllet med, når vi vasker skærebrættet og ryge gennem vores vask ud i kloakken og videre derfra til renseanlægget,« forklarer Nanna Hartmann.

Mikroplast - og hvad så?

Interessen for mikroplast og de mulige konsekvenser har længe haft stor interesse blandt forskere – og også blandt læserne her på Videnskab.dk.

Kigger du blot et par år igennem kataloget af nyheder om mikroplast, kan du se eksempler på mikroplast...

• I levende menneskers lunger
• I menneskeblod
• I hjernen på mus - og måske også mennesker?
• I 102 ud af 102 undersøgte baby-havskildpadder
• Der rejser fra Europa til det arktiske ocean

Men selv om mikroplast efterhånden er fundet stort set overalt i både mennesker, dyr og miljø, mangler vi altså stadig central viden om, hvordan det påvirker os mennesker – og der findes ingen, endnu, direkte beviser på, at det kan medføre sygdom i mennesker, påpeger Alonzo Alfaro-Núñez.

Den slags forsøg vil nemlig være meget svære at lave, forklarer forskeren:

»For at gøre det, skal man undersøge den direkte påvirkning af mikroplast i et biologisk system - såsom menneskekroppen. Men det er ikke noget, man bare gør,« siger Alonzo Alfaro-Núñez og forklarer, at den type undersøgelse kræve en massiv mængde juridiske, medicinske og etiske godkendelser. Det er noget, vi arbejder på nu.«

Forskerne bag det nye studie har ud over skærebrætsforsøgene også lavet en såkaldt toksicitetsprøve, hvor de undersøger giftigheden af mikroplastpartiklerne på celler fra mus. I dette forsøg udviste musecellerne umiddelbart ikke tegn på at blive påvirket af mikroplastpartiklerne.

Det betyder dog ikke, at man kan helt kan afvise, at mikroplasten fra skærebrætterne kan påvirke vores helbred, påpeger Nanna B. Hartmann:

»Selvom man ikke har fundet nogen effekt på musecellerne, mener jeg stadig, at det vil være relevant at undersøge, både hvor meget der egentlig ender i vores mad, og hvad den eventuelle effekt vil være på os mennesker,« siger Nanna B. Hartmann og nævner som eksempel et nyligt studie, som undersøger, hvordan mikroplast kan påvirke tarmflora i mennesker.

Mens der stadig er meget, som vi ikke ved om mikroplast og den specifikke effekt, det har på menneskekroppen, kan seniorforsker Nanna B. Hartmann dog godt forstå, hvis man som forbruger gerne vil minimere mængden af mikroplast fra sit køkkenudstyr.

Så hvad skal man gøre?

»Hvis du gerne vil være på den sikre side og helt undgå mikroplastpartikler fra skærebrætter, kan du selvsagt droppe dem af plast,« siger Nanna B. Hartmann.

Står man dog og skal købe et skærebræt (eller andet køkkengrej) af plast, samtidig med at man gerne vil tage højde for mikroplast, kan man også overveje, hvilken type plast man går efter. Det gør muligvis ikke den store forskel på mængden af mikroplast, der frigives, men på de kemikalier som mikroplastpartiklerne kan indeholde.

Derfor anbefaler Nanna B. Hartmann, at man som forbruger kan kigge efter den trekant, der viser, hvilken type plast produktet er lavet af.

»Der nogle typer plast, hvor vi ved, at de indeholder flere kemikalier, så det kan være et udgangspunkt. Helt overordnet set vil plasttyperne PP, PET og PE (LDPE/HDPE) være bedre valg end PVC og PS ud fra risiko for frigivelse af skadelige kemikalier,« siger seniorforskeren.

Derudover nævner hun også, at man som forbruger kan nyde godt af hjemmesider, som gør én klogere på plast og guider til mærkning af plasttyper.

Skift knivteknik og undgå unødvendigt overforbrug

I studiet beskrives en tendens til, at der frigives flere mikropartikler, jo mere skærebrættet bruges.

Dog varierer dette alt efter typen af plast: For plasttypen polypropylen (PP) sker en firdobling af frigivelsen af mikroplast fra første gang til sjette gang skærebrættet bruges. Dog ses en langt mindre stigning i frigivelsen for plasttypen polyethylen (PE).

Derfor kan det ifølge Nanna B. Hartmann give mening at tjekke, hvilken type skærebræt man har derhjemme. Her lægger hun dog stærk vægt på, at denne viden ikke bør føre til et unødvendigt overforbrug, hvor forbrugeren ikke beholder deres skærebræt længere tid ad gangen:

»Ud fra et ressourcesynspunkt giver det jo ikke mening at købe et nyt plastskærebræt hver uge eller hver måned. Hvis man som forbruger gerne vil undgå mikroplast fra skærebrættet, er den eneste løsning nok at skifte til et skærebræt af et andet materiale.«

I studiet nævner forskerne også, at de ser en klar forskel individuelle skæreteknik, og hvordan det kan påvirke mængden af mikroplast, der frigives. Hvis du ikke nænner at smide dit plastskærebræt ud, kan det derfor være en idé at genoverveje din skæreteknik:

»Ud fra en logisk tankegang kan et råd være at minimere kraften, som man rammer skærebrættet med. Jo hårdere, man rammer skærebrættet, des dybere eller længere et snit og des flere partikler, må vi gå ud fra, at der frigives,« siger Nanna B. Hartmann.

Er det bedre med træ-skærebrætter?

Ud over at teste plastskærebrætter afprøvede forskerne også træskærebrætter, som ligeledes frigav et stort antal mikropartikler i forbindelse med snitning af grøntsager.

Forskerne har ikke lavet et konkret estimat af, hvor mange partikler der frigives ved brug af træskærebræt. Dog regner forskerne med, at der frigives et sted mellem 4 og 22 gange flere mikropartikler.

Bør du så være bekymret for de mange bittesmå træpartikler fra dit træ-skærebræt?

Ikke ifølge Alonzo Alfaro-Núñez:

»Træ består hovedsageligt af cellulose, som mennesker ikke kan fordøje. Men så vidt jeg ved, er cellulose ikke giftigt for os i de helt små koncentrationer, som man forventer at frigives fra arbejdet med at skære med skærebræt af træ,« forklarer han, men gør det klart, at han ikke ekspert i træmaterialer eller planter.

Spørgsmålet om træpartikler er samtidig noget, som Nanna B. Hartmann mener, at man med fordel kunne dykke ned i:

»Det er altid interessant at sammenligne plastpartikler med naturlige partikler, for eksempel når man undersøger skadelige effekter. Der kan være typer af effekter, som vil opstå lige såvel for naturlige som plastpartikler,« siger hun.

Seniorforskeren forstår imidlertid godt, at studiet fokuserer mest på mikroplastpartikler fra skærebrætter.

»Plast er et syntetisk materiale, som indeholder kemikalier og tilsætningsstoffer, hvor nogle af dem er sundhedsskadelige. Derfor er der en vis logik i at rette størst fokus på mikroplastpartikler frem for de naturlige partikler, som dem fra træskærebrætter,« siger hun.

En logik, som også Alonzo Alfaro-Núñez kan følge og her uddyber:

»Det primære problem med plast er ikke selve plasten, som blot er lange molekylære kæder af polymerer (store molekyler, red.) - vores DNA-materiale er også opbygget af polymerer. Det største problem med plastforurening er de tilsætningsstoffer, der tilsættes plasten for at give dem form, farve, struktur og så videre. Disse tilsætningsstoffer kan være ekstremt giftige, vedvarende og vil ophobe sig.«

Det er også grunden til at både Alonzo Alfaro-Núñez og Nanna B. Hartmann anbefaler forbrugere at overveje et alternativ til plast, hvis risikoen ved mikropartikler er noget, der fylder, når man skal købe køkkenudstyr.

»Hvis man gerne vil undgå mikroplast fra køkkenudstyr kan man holde sig til naturlige materialer, såsom træ. Der findes også skærebrætter af hårdere materialer såsom marmor. Vi må antage at materialer med større slidstyrke frigiver færre mikropartikler,« afslutter Nanna B. Hartmann.