Mikroplast hober sig op særlige steder i vores luftveje, peger studie på

Nu er vi blevet lidt klogere på, hvad der sker med det mikroplast, som vi indånder.

Forskere fra Iran, Australien og Bangladesh har lavet en computermodel, som analyserer, hvordan mikroplastpartikler opfører sig i menneskets luftveje.

Data i studiet bygger på rapporter fra de seneste 60-70 år over, hvordan luftbårne ting kommer ind i kroppen. Forskerne har så brugt deres computermodel over næse, svælg og luftrør til at lave simuleringer over, hvordan forskellige typer af partikler bevæger sig igennem luftvejen.

»For første gang fandt et studie i 2022 mikroplast dybt nede i menneskers lunger, hvilket rejser bekymringen for, om der er alvorlige respiratoriske sundhedsfarer ved det,« fortæller hovedforfatteren om baggrunden for studiet i en pressemeddelelse.

Vi vender tilbage til de nærmere resultater fra modellen, men kort fortalt peger studiet blandt andet på, at de større mikroplastpartikler lægger sig øverst i luftvejen, mens de små partikler bliver i luftstrømmen og derfor transporteres længere ned. Resultaterne indikerer desuden, at der er steder i luftvejene, hvor større mikroplastpartikler ophober sig.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Physics of Fluids.

Modellen har nogle mangler – men bekræfter eksisterende viden

Keld Alstrup Jensen, som er professor i kemisk arbejdsmiljø på det Nationale Center for Arbejdsmiljø, har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.

Han arbejder med eksponering og sundhedseffekt ved partikler og vurderer, at resultaterne ser fornuftige ud sammenlignet med den generelle viden om, hvordan partikler opfører sig i luftvejen.

Luftvejsmodellen bygger dog kun på én person, en 30-årig mand, påpeger han.

»På den måde tester man jo bare én ud af snart 8 milliarder mennesker, og der er lidt variationer mellem mennesker, for eksempel mellem børn og voksne og vores helbredstilstand. Men det sagt, giver modellen stadig en indikation af, hvordan mikroplasten vil opføre sig, fordi der i princippet sker det samme i alle mennesker, når vi trækker vejret,« forklarer Keld Alstrup Jensen.

Han ser casestudiet dels som en bekræftelse på noget, som man allerede godt vidste, og dels som noget, der bidrager med mere præcisering af et nyt område:

»Den giver ikke så meget ny viden, i forhold til hvordan partikler opfører sig i luftvejene, men forskerne har nok ret i at fokusere på plastpartikler. Det har jeg heller ikke selv kunne finde nogle artikler på.«

Denne vurdering deler lektor Martin Roursgaard, som de seneste fire år blandt andet har arbejdet med mikro- og nanoplastpartikler og deres effekt på menneskekroppen.

»Det nye er, at man i dette studie har fokus på mikroplast og dets mulige interaktion med biologien i luftvejene. Det synes jeg er spændende og noget, der kunne være mere forskning i,« siger Martin Roursgaard, der er toksikolog på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Studiet giver kun et halvt overblik

Ét af de fund, som studiets forskere fremhæver, er, at der ses en tendens til, at de større partikler lægger sig øverst i luftvejen, mens de små partikler bliver i luftstrømmen og derfor transporteres længere ned.

Her undersøger computermodellen dog kun den øverste del af luftvejen, fra næse, svælg og luftrør, indtil partiklerne forgrener sig ud til lungerne.

Det vil sige, at modellen ikke viser, hvad der sker, når partiklerne ryger ud i lungerne og for eksempel til alveolerne, der fører ilten til blodet.

Dén model havde både Keld Alstrup Jensen og Martin Roursgaard været glade for at se, om end de også anerkender, at det havde krævet væsentligt mere af forskerne også at medtage den nedre del af luftvejen.

»For den store, perfekte undersøgelse havde det været rigtig interessant at tage det hele med, for vi er faktisk ret bekymrede for, hvad der kan ske for eksempel ude i alveolerne,« siger Keld Alstrup Jensen, som håber, at den udvidelse hører med til den videre undersøgelse, som studiets forskere selv nævner i artiklen.

Det samme gælder Martin Roursgaard, som før har set tendenser til, at små partikler kan komme langt ud lungerne og mener, at det kan være værd at være opmærksom på:

»Som hovedregel er det største problem de små partikler. Øverst i luftvejen er der forhindringer for partiklerne - slim, sekret, fimrehår - men når de kommer forbi dem til alveolerne, er der ikke noget til at stoppe de bittesmå partikler fra at gå igennem lunge-blodbarrieren, der kun er to celler tyk.«

Martin Roursgaard forklarer dog, at der imidlertid endnu er meget usikkerhed om, hvilken størrelse sådan en partikel skal have, og hvor meget der kan ryge igennem alveolerne ud til blodbanerne. Højst sandsynligt skal man helt ned i en lille nanostørrelse partikel.

Hvad betyder mikroplast for sundheden?

I studiets simuleringer af luftvejen har forskerne fundet såkaldte ‘hotspots’, hvor større mikroplastpartikler ophober sig i løbet af luftgennemstrømningen.

Et meget naturligt fænomen, som Martin Roursgaard forklarer:

»Ligesom bunker af sten kan skabe en hvirvelstrøm på en flod, kan luften også cirkulere rundt de steder, hvor der er indsnævringer i luftvejen. Når luften bliver et sted i længere tid, vil partiklerne lettere ophobe sig der.«

Og hvad betyder de såkaldte hotspots så for os?

Det er igen et spørgsmål om plastiktypen.

På den ene side kan Martin Roursgaard se en fordel ved, at plasten samler sig i starten af luftvejen:

»Hvis det kun er plastpartikler, så ville jeg hellere have det siddende i toppen af luftvejen - jo højere des bedre, for så kommer det hurtigere ud af kroppen.«

Til gengæld kan man aldrig vide, hvad partiklerne bringer med sig:

»Hvis der for eksempel sidder nogle kemikalier på overfladen af plasten, som er opløselige og kan gå direkte ind i kroppen, så er det ærgerligt at have steder, hvor der ophober sig store koncentrationer af det,« siger han og uddyber:

»Hvis det havde været spredt ud over det hele, er det ikke sikkert, at det ville være problematisk, men samlet i en gruppe kan det for eksempel godt sætte gang i nogle lokale inflammationsreaktioner, hvilket kan være skidt.«

Få, små brikker i et kæmpe puslespil

Det nye studie giver os en idé om, hvordan mikroplast bevæger sig fra luften og ind i vores krop. Hvor meget mikroplast, der så er i luften, og hvad det gør ved kroppen… ja, det er forskerne imidlertid stadig meget usikre på.

»Plast i luften er et relativt nyt område. Vi har masser af målinger på generel luftforurening, men der kan vi kun se partikelstørrelse - ikke typen. Så der er helt sikkert nogle af de partikler, som vi måler, der er af plast, men det er langt mere kompliceret og omkostningsfyldt at undersøge, hvor mange det rent faktisk er,« forklarer Martin Roursgaard i samstem med Keld Alstrup Jensen.

En sådan analyse ville være et større sorteringsarbejde af alle luftens partikler.

Martin Roursgaard kan dog kan fortælle, at der findes nogle få studier, som indikerer, at der er forskel på mængden, alt efter hvor man er. Både hvilket land man bor i, og hvor man befinder sig mere lokalt:

»For eksempel peger målinger fra London på, at der er en forholdsvis høj koncentration af mikroplast ved højt trafikerede veje på grund af slitage fra bildæk. Det kan også sagtens ske ved fabrikker, hvor plast indgår i produktionen.«

Generelle tal kan dog være svære at fastsætte.

Cirka samme mønster ses, når det gælder effekten af den mikroplast, som vi indånder:

»Vi er i gang med at lægge de første meget små brikker til et meget stort puslespil, og vi kan nok først begynde at danne et helstøbt billede af, hvad plasten gør ved os om 5-10 år,« siger Martin Roursgaard.

Brug for mere forskning

Martin Roursgaard og Keld Alstrup Jensen kan derfor kun komme med forudanelser om, hvad der sker i kroppen, hvis den udsættes for mikroplast. Men selv det kan være indviklet:

»Den måde, som kroppen reagerer på, kan variere alt efter partiklers størrelse, hvor de sidder, og hvad de er lavet af,« siger Keld Alstrup Jensen som eksempel.

Derfor er begge forskere også enige i studiets vision om, at det skal lægge op til videre undersøgelser om risikovurdering ved mikroplast.

»Risikoen ved noget kan defineres som fare gange eksponering. Vi kender ikke eksponeringen af mikroplast særligt godt, og faren ved det kender vi endnu dårligere. Så vi skal have mere data ind på de komponenter for at kunne vurdere den egentlige risiko ved mikroplastpartiklerne i luften,« forklarer Martin Roursgaard.

Af samme grund pointerer begge eksperter også, at man skal passe på med at ringe med de store alarmklokker, bare fordi man hører ordet mikroplast.

»Bare fordi der er mulighed for, at partiklerne kan skabe negative konsekvenser, er det ikke det samme, som at det gør det. Det kan også være, at vi har så godt et forsvar, at det i længden ikke er et problem. Det ved vi ikke endnu,« siger Martin Roursgaard.

»Jeg tvivler på, at mikroplast slet ikke kan volde problemer, men det er nok lavere end visse andre ting, som vi bliver eksponeret for, såsom for eksempel PFAS (en stor gruppe af sundhedsskadelige kemiske fluor-stoffer, som er svære at nedbryde, red.).«

Hvad kan du selv gøre?

Er man imidlertid én af dem, som ikke synes, at tanken om at indånde mikroplast er det fedeste, kan toksikologen og professoren komme med et par råd, til hvad man kan gøre for at mindske sin egen eksponering.

Umiddelbart er der mest potentiale i regulering på højere plan, som skærer kilden til partiklerne væk.

Indtil da er der forbehold, vi kan tage på kontoret eller i vores hjem.

Hvis du kigger rundt, hvor du sidder lige nu, kan du garanteret se en masse ting lavet af plastik. I indeklimaet kan vi nemlig have relativt store koncentrationer af mikroplast flyvende rundt om ørerne på os.

Forskerne fremhæver særligt tre råd, til at holde mikroplastniveauet nede i indeklimaet:

1. Overvej, hvilke materialer du bruger. Det gælder særligt tøj og andre tekstiler, men også møbler, som kan frigive mikroplastpartikler ved slid, varme eller lys.
2. Derudover kan man med fordel hive støvsuger og klud frem en gang om ugen. Udenfor bliver partiklerne tyndet ud i den åbne luft, men i indeklimaet bliver de hængende, binder sig til støvet og falder til jorden. En hyppig rengøring hjælper til at fjerne partiklerne, så de ikke hvirvler rundt i luften og ind i vores luftveje.
3. Endelig er udluftning et evergreen indeklima-råd - også når vi snakker mikroplast. Her kommer Martin Roursgaard dog med et lille men: Det kan være værd at overveje, hvor man befinder sig. Hvis man for eksempel bor lige ud til en trafikeret vej, kan det være en idé at åbne et vindue, der vender væk fra vejen eller vente, til trafikken er stilnet.