Forskere kritiserer bastant aflivning af mikroplast-frygt

I et Ritzau-telegram, der blev bragt i medier som TV2, B.T., Berlingske og Ekstra Bladet, kunne man for nylig læse en opløftende nyhed:

Et dansk studie, der har undersøgt koncentrationen af mikroplast 14 steder i de indre danske farvande, kunne »aflive den udbredte frygt for, at mikroplast ophobes i fødekæden«.

Det fortalte en af forskerne bag studiet fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til Ritzau. DTU-forskerne i har i deres studie - som DR kaldte for en »plastik-fantastisk nyhed« - undersøgt ophobningen af mikroplast i vandlopper.

Men spørger man seniorforsker Jakob Strand, der forsker i forurening af havmiljøet på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, er det en tand for optimistisk at afblæse frygten for mikroplast i havmiljøet så kategorisk.

»Det er forkert at sige, at mikroplast ikke ophobes i dyrelivet helt og aldeles, når mængderne inde i dyrene sammenholdes med mængderne i det omgivende miljø. Pointen om, at mikroplastik ikke indtages og ophobes i dyrelivet, er trukket med den meget brede pensel,« siger Jakob Strand til Videnskab.dk.

Hos Torkel Gissel, der er medforfatter på det nye studie og har udtalt sig i medierne om det, vækker kritikken undren:

»Det er ikke det, jeg siger. Jeg siger, at mikroplastik ikke ophober sig i den centrale fødekæde oppe i vandet. Vi har primært undersøgt vandlopper, og her kører lortet direkte igennem,« siger Torkel Gissel, der er professor ved DTU Aqua, til Videnskab.dk.

Flere plastikforskere er kritiske

Jakob Strand står dog ikke alene med sin kritik.

I en pressemeddelelse udsendt af forskningscentret MarinePlastic, som Torkel Gissels arbejde er en del af, tager man afstand fra de bastante udmeldinger:

»Det arbejde, som Torkel har lavet, har været en del af vores store nationale forskningscenter MarinePlastic, og han har ikke afstemt sine konklusioner med resten af forskningscenteret.«

»I MarinePlastic er vi ikke enige i den udlægning. Der er stadig mange spørgsmål, som vi har brug for at få besvaret, før vi har det fulde billede,« står der i pressemeddelelsen.

Læs mere om MarinePlastic og deres kritik i faktaboksen.

Alt for unuanceret

DTU-forsker Nanna B. Hartmann lufter også sin bekymring om den over-optimistiske dækning af mikroplast-problemet:

»De studier, som ligger til grund for de seneste dages skriverier i pressen, er gode, solide studier, men de kan slet ikke holde til, at man ekstrapolerer så dramatisk og vinkler så skarpt, som det er tilfældet mange steder,« siger Nanna B. Hartmann, der forsker miljøeffekter af mikroplast og nanomaterialer ved DTU Sustain, til Weekendavisen.

Nanna B. Hartmann har sammen med Anders Damgaard, lektor ved DTU Sustain, også luftet kritikken i et debatindlæg i Politiken:

»Problemet opstår, når det ud fra disse resultater konkluderes, at vi slet ikke bør bekymre os om, at det ender på vores middagstallerkener – eller når nyhedshistorien fra Ritzau påklistres overskrifter som »Ny forskning: Billige karklude er ok«. Samtidig får én forskers udtalelser i høj grad lov til at stå uimodsagt.«

\ Læs mere

Engangsplast bliver til mikroplast langt hurtigere, end vi troede

Mikroplast ophobes hos større dyr

I undersøgelsen fandt DTU-forskerne højst én plastpartikel per 10 liter vand. Prøverne indeholdt tilmed cirka 100.000 gange mere planteplankton end mikroplastik.

»Der er hundredtusindvis af biologiske partikler i samme størrelse, så sandsynligheden for, at et eller andet dyr æder plastikken, er ubegribeligt lille,« som professor og en af forskerne bag studiet Torkel Gissel konstaterede overfor Ritzau.

Humlen i Jakob Strands kritik er, at man ikke kan sige dette på baggrund af undersøgelser på vandlopper og fisk alene.

De undersøgte havdyr er nemlig ikke de bedste arter til at undersøge i hvilket omfang at mikroplast indtages og derved kan ophobes i dyrelivet generelt.

»Det skyldes, at den type havdyr har et meget selektiv indtag af partikler, som medfører at de har bedre mulighed for at foretrække det mere ernæringsrige organisk materiale som for eksempel alger og mindre zooplankton.«

»Vandlopper og fisk anses derfor ikke som de mest følsomme indikatorart for beskrive belastningen af mikroplastik i havets dyreliv,« siger Jakob Strand, der står bag rapporten 'Indikatorer til overvågning af påvirkninger af marint affald på biota i danske farvande', som er udkommet i februar 2023.

Nogle arter er på grund af deres strategier for at skaffe føde mere tilbøjelige til at optage plastik end andre.

»Det gælder blandt andet havfugle som mallemukken, der finder sin føde i havoverfladen. Derudover kan indtaget af mikroplastik også være højere i sedimentlevende organismer som orme og sømus, der i højere grad lever af detritus og andet dødt organisk materiale,« siger Jakob Strand.

\ Læs mere

Blåhvaler sluger 43,6 kilogram mikroplast hver dag

»Siger ikke det omvendte«

Torkel Gissel anerkender pointen:

»Jeg ved godt, at nogle fugle har problemer med mikroplastik, og at der kan ske en decideret ophobning i deres mave og tarm. Jeg siger ikke det omvendte.«

»Men vi har kigget på vandlopper og fødekæden, som er den kvantitativt vigtigste i havet, og der finder vi, at koncentrationen af mikroplastik er ekstremt lav. For os har det ikke været et spørgsmål om at finde de mest sensitive dyr,« siger han.

\ Læs mere

Et hav af plast: Hvad fire års forskning i plast og mikroplast har lært os

Ser ingen konflikt

Torkel Gissel påpeger også, at han ikke ser en konflikt i hans egne og Jakob Strands pointer.

»Når vi finder, at det vigtigste tandhjul i fødekæden - nemlig vandlopper - ikke er påvirket af mikroplastik, så kan man godt sige, at mikroplastik ikke har en effekt på fødekæden i de frie vandmasser.«

»Det synes jeg, at jeg er nødt til at skråle ud af vinduet. For det er vigtigt for forståelsen af omfanget af problemet med mikroplastik i havmiljøet.«

Torkel Gissel understreger, at det stadig er centralt for ham at kommunikere, at plastikforurening er et kæmpe problem for havet.

»Men ser vi på hoved-fødekæden, der går fra planteplankton til vandlopper til fisk, så er det ikke et problem.«

\ Læs mere

Mikroplast fra Europa ender i Det Arktiske Ocean, viser nyt studie

Allerede kendt, at vandlopper ikke optager mikroplast

Jakob Strand påpeger dog at, at »det i forvejen er kendt, at optaget ikke er særligt stort i blandt andet vandlopper og en række andre marine arter«. Ligesom det er beskrevet i undersøgelserne fra DTU.

»Så det er rigtigt, at vi ikke skal frygte at væsentlige mængder af mikroplast i marine fødevarer - som fisk og muslinger - ender på vores tallerkner,« siger Jakob Strand

»Men jeg har heller ikke tidligere været specielt bekymret for at få mikroplast på tallerknen fra fisk for eksempel. Der er andre kilder som plastikflasker til drikkevand, mademballage og via vores indeklima (for eksempel gennem nogle typer maling, red.), hvor vi bliver eksponeret i meget mere anseelige mængder end fra marine fødevarer,« siger han.

Bart Koelmans er professor på hollandske Wageningen University & Research, hvor han forsker i risikovurderinger af mikroplast i havmiljøet. Han er også chefredaktør på det videnskabelige tidsskrift Journal Microplastics and Nanoplastics.

Bart Koelmans skriver også i en mail til Videnskab.dk, at han »ikke er bekendt med en udbredt frygt om at mikroplastik ophobes i fødekæden«.

»Vi ved allerede, at mikroplastik ikke eller næsten ikke bioakkumulerer,« påpeger han med henvisning til et fra 2018 studie, som han stod bag.

\ Læs mere

Godt nyt fra havet: Vandlopper fravælger mikroplast som føde

Videnskabeligt elfenbenstårn

Torkel Gissel forklarer, at »det godt kan være, at det har været kendt i meget smalle forskningsmiljøer«:

»Men for mig at se er der stadig behov for at komme bredt ud og kommunikere dette,« siger Torkel Gissel, der påpeger, at deres studie stadig er den mest omfattende undersøgelser af vandlopper.

Han kalder pointerne for et »eksempel på det videnskabelige elfenbenstårn.«

»Hvis jeg går ned i min klasse, som jeg gjorde i forrige uge, og spørger om de ville skrive ned, hvad der er det største problem i havmiljøet, så skriver cirka 90 procent plastik og mikroplastik,« fortæller Torkel Gissel.

Mikroplast kan skade på andre måder

Jakob Strand minder også om, at der er også er andre skadelige virkninger ved mikroplast i havemiljøet, end om de ophobes i fødekæden. At vi derfor dropper at tage hensyn vandmiljøet på grund af det nye studie fra DTU, er ikke en god idé.

»En ting er om mikroplastik ophobes. En anden ting er, om det på anden måde har en skadelig påvirkning på dyrelivet,« siger Jakob Strand.

Han påpeger, at mikroplastik - som alle andre plastikpartikler - stadig er et ufordøjeligt og svært nedbrydeligt materiale.

Derudover kan plastikaffald i miljøet generelt, både stort som småt, også være kilder til en række forskellige kemiske stoffer - herunder hormonforstyrrende stoffer:

»På den måde bidrager plastikmaterialet mere som en indirekte kilde til transport og ophobning af miljøfarlige stoffer i miljøet, som efterfølgende også kan optages i fødekæder,« siger Jakob Strand.

\ Læs mere

Mikroplast: Nogle teposer afgiver milliarder af partikler, viser nyt studie

Effekten af nedbrudt mikroplastik er stadig ukendt

En sidste årsag til, at vi ikke helt kan afskrive de negative effekter fra mikroplastikker, går på, at mikroplastik også nedbrydes til endnu mindre fraktioner kaldet nanoplastik - plastikpartikler, der er mindre end 0,001 mm.

»Nanoplastik er endnu mindre partikelfraktioner end mikroplastik, der har bedre potentiale til at blive optaget via blodet og ophobes inde i organismernes væv,« forklarer Jakob Stand.

Vi dog stadig ikke ved ret meget om forekomsten af nanoplastik i dyrelivet.

»Vi endnu er i en fase, hvor vi har behov for at udvikle gode nok målemetoder til nanoplastik,« siger Jakob Stand, der spår, at vil få mere viden om »de mere skjulte skadevirkninger af nanoplastik, som vi pt ikke ved så meget om.«

Torkel Gissel påpeger, at det netop ikke giver mening at tale om effekterne af nanoplastik, når vi stadig ved så lidt om effekterne af det:

»Jeg udtaler mig ikke nanoplast. Det kan godt være, at der findes problemer med nanoplast. Men det ved vi ikke. Så jeg synes, at vi skal vente med at råbe ‘ulven kommer’ til, at i rent faktisk ved, om der er en effekt,« siger han.

Det nye DTU-studie er udgivet i tidsskriftet Environmental Pollution.

\ Læs mere

Mindre end mikroplast: Nanoplast gør zebrafisk mindre frugtbare

\ Læs mere

Mikroplastik for første gang fundet i brystmælk

\ Læs mere

Mikroplast er målt i blod for første gang. Hvad betyder det?