Et nyt og omfattende studie ledet af forskere ved Smithsonian Museum i Washington DC, USA, konkluderer, at gennemsnitstemperaturen på Jordens overflade har varieret meget - mellem 11 og 36 grader celsius.
Forskerne er gået næsten 500 millioner år tilbage for at undersøge temperaturen.
Denne meget store variation er det vigtigste fund i studiet, mener forskerne selv, men det er ikke det eneste opsigtsvækkende fund. Det vender vi tilbage til.
Vi lever i en istid
Det er nok overraskende for mange, at vi i dag lever midt i en istid, som begyndte for 2,4 millioner år siden.
Istiderne bliver afbrudt af mellemistiderne, som varer omkring 100.000 år. I de seneste 12.000 år har vi på kloden levet i en varmere mellemistid.
Forskerne finder, at den koldeste tid på Jorden i de seneste 485 millioner år fandt sted for lidt over 20.000 år siden, da den seneste istid var på sit koldeste. Gennemsnitstemperaturen på Jordens overflade var så lav som 11 grader celsius.
I dag er gennemsnitstemperaturen på Jordens overflade 15 grader, hvilket også er ret koldt.
Studiet slår fast, at Jordens klima svinger mellem to ekstreme yderpunkter:
- Et 'ishusklima' med gennemsnitstemperaturer ned til 11 grader
- Et 'drivhusklima' med gennemsnitstemperaturer op til 36 grader
Et varmt klima er det mest almindelige. Et koldt klima, som i dag, er mindre almindeligt.
CO2 har overraskende stærk effekt
Forskerne bag artiklen i Science konkluderer uden forbehold, at kuldioxid (CO2) har haft en dominerende effekt på klodens klima.
Forskerne er selv overraskede over, hvor stærk en effekt CO2 har haft på temperaturen gennem de seneste 482 millioner år. De havde forventet, at andre mekanismer – som for eksempel Solens lysstyrke eller andre drivhusgasser – ville have haft en større effekt.
»Denne forskning viser tydeligt, at kuldioxid er den dominerende faktor bag de globale temperaturer,« siger forsker Scott Wing ved Smithsonian Museum.
»Når CO2-niveauet er lavt, er temperaturen kold. Når CO2-niveauet er højt, er temperaturen varm.«
Opsigtsvækkende høj klimafølsomhed
Et særligt opsigtsvækkende fund i dette studie er knyttet til noget, forskerne kalder klimafølsomhed.
Det handler om, hvor meget varmere gennemsnitstemperaturen på Jordens overflade bliver, hver gang mængden af CO2 i atmosfæren fordobles.
Forskerne finder, at denne klimafølsomhed – gennem hele Jordens geologiske historie de sidste 482 millioner år – har været hele 8 grader celsius.
Det er et meget højt tal.
Det betyder – muligvis – at temperaturen risikerer at stige med 8 grader, hvis vi mennesker fordobler mængden af CO2 i atmosfæren.
Forskerne bag studiet opfordrer andre forskere til at se nærmere på det høje tal, for hvis det er korrekt, kan konsekvenserne af nutidens menneskeskabte CO2-udledning blive endnu mere dramatiske, end vi har forestillet os.
Knytter CO2 til masseudryddelser
Forskerne bag det nye studie finder også, at en øget mængde CO2 i atmosfæren og stigende temperaturer på Jordens overflade var særlig kraftig omkring tidspunktet for nogle af de fem store masseudryddelser på kloden i de seneste 482 millioner år.
Før udryddelserne var CO2-niveauet og temperaturen stabil, og dyr og planter havde tilpasset sig.
Da mængden af CO2 – og temperaturerne – hurtigt ændrede sig, skabte det forhold, som Jordens dyr og planter ikke kunne holde trit med.
I dag lever vi i en mellemistid med en gennemsnitlig overfladetemperatur på kolde 15 grader celsius, og det er dette klima, nutidens organismer – også mennesker – er tilpasset til at leve under.
Hvis resultaterne i studiet er korrekte, viser de, at organismer på Jorden kan tilpasse sig et meget varmere klima end i dag, men opvarmningen af klimaet sker i dag frygtelig hurtigt. Meget hurtigere end ved nogle af de tidligere masseudryddelser.
Første omfattende studie
I flere årtier har forskere studeret det forhistoriske klima – palæoklimaet - men det er første gang, at man har produceret et så omfattende og antageligt pålideligt overblik over temperaturerne på Jordens overflade gennem de seneste næsten 500 millioner år.
Arbejdet på studiet startede i 2018, og siden da har forskere indsamlet tusindvis af geologiske data om temperaturer fra fossiler og sten.
De har også systematiseret 150.000 temperaturestimater fra tidligere studier af palæoklimaet. Britiske forskere har lagt datamængden ind i klimamodeller, som er kørt baglæns ind i fortiden.
»Interessant og vigtigt arbejde«
Eystein Jansen er ekspert i palæoklimatologi ved Bjerknes Centret ved Universitetet i Bergen.
»Det er interessant og vigtigt arbejde udført af velrenommerede forskere,« siger Eystein Jansen.
Han peger på, at forskerne har taget nye metoder i brug, der gør dem i stand til at bruge klimamodeller sammen med klimadata fra fortiden på en ny måde.
»Indtil nu har vi haft relativt gode data om mængden af CO2 og temperaturen på Jordens overflade, der går 60 millioner år tilbage. Og vi har set en klar sammenhæng mellem de to.«
»Når forskerne bag dette nye studie nu finder en så klar sammenhæng endnu meget længere tilbage i Jordens historie, så synes jeg ikke, det er så overraskende,« siger Eystein Jansen.
Usikker på klimafølsomhed
Palæoklimaeksperten i Bergen synes, at en klimafølsomhed på 8 grader celsius lyder højt. Han er usikker på, hvor relevant dette tal er for situationen på kloden i dag.
»FN's klimapanel taler om en klimafølsomhed i dag på 3 til 4 grader. Hvis klimafølsomheden var endnu højere for mange millioner år siden, kan det have været forbundet med, at vegetationen var en helt anden. At der var perioder, hvor der næsten ikke var bjerge på Jorden, og at kontinenterne lå helt anderledes end i dag.«
»En klimafølsomhed, der måske var helt op til 8 grader celsius, er ikke nødvendigvis noget, vi skal være så bekymrede over. Klimaudviklingen er allerede bekymrende nok.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
