Der er ingen grund til bekymring om, at Golfstrømmen er på vej til at kollapse.
Sådan lyder det fra Lars H. Smedsrud, der er professor ved Institut for Geofysik ved Universitetet i Bergen.
Han har sammen med sine kolleger opsummeret den tilgængelige viden om Golfstrømmens udvikling over en periode på mere end hundrede år.
Mellem Skotland og Island passerer en stor gren af Golfstrømmen ud i Norskehavet.
Herfra fortsætter forgreningen op langs Norges kyst og videre op til Barentshavet og Arktis.
Denne store gren viser ingen tegn på svækkelse.
Siden år 1900 er vandmængden i denne del af Golfstrømmen tværtimod steget meget, slutter Lars H. Smedsrud.
Forskeren blev overrasket
Professoren i Bergen var selv overrasket over, hvor tydeligt og konsekvent sammenstillingen af forskningsresultater viser, at der har været en nogenlunde jævn stigning i vandtilførslen fra syd.
I de seneste 25 år er denne stigning stoppet. I et kvart århundrede har mængden af vand i den norske del af Golfstrømmen altså været nogenlunde stabil.
Det siger sig selv, at mængden af vand i denne ‘norske’ gren af Golfstrømmen kan variere en del de enkelte år imellem.
10 sverdrup vand
Den store forgrening af Golfstrømmen, der går over en lavvandet højderyg mellem Skotland og Island og løber videre op til de norske farvande, bringer omkring 10 såkaldte sverdrup vand med sig.
Denne internationale fysiske enhed til at måle mængden af vand i en havstrøm er opkaldt efter den norske havforsker, oceanograf og meteorolog Harald Ulrik Sverdrup (1888-1957).
En sverdrup svarer til en million kubikmeter vand i sekundet.
Når Golfstrømmen passerer på længdegrad med New York, er den på sit største – omkring 30 sverdrup. Omkring en tredjedel af alt vandet i hovedstrømmen løber altså ind i Norskehavet.
Forskerne har fundet, at den varme havstrøm, der når vores breddegrader, afgiver hele 60 procent af sin varme i Norskehavet. Kun 30 procent afgives i Barentshavet og blot 10 procent af varmen frigives oppe i Arktis.

Kan være noget svagere
»I fremtiden kan Golfstrømmen blive noget svagere igen,« siger Lars H. Smedsrud til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
»Men det betyder ikke, at der bliver mindre varmetransport med Golfstrømmen,« tilføjer han.
Lars H. Smedsrud beskæftiger sig med det sidste, altså varmetransporten, som også er det, folk virkelig bekymrer sig om, når vi taler om Golfstrømmen.

Dramatiske artikler i Nature
Professoren ved Bjerknes Center for Klimaforskning ved Universitetet i Bergen siger til forskning.no, at forskerne, der i dramatiske vendinger advarer om, at Golfstrømmen kan kollapse, er i klart mindretal blandt eksperterne på området.
»Ikke desto mindre får de meget plads både i kendte videnskabelige tidsskrifter og i medierne.«
»Det skaber igen interesse for deres forskning. Med øget interesse kan der komme flere penge til forskning.«
Professoren ved Universitetet i Bergen peger på den tyske havforsker Stefan Rahmstorf ved Universität Potsdam i Tyskland som den måske fremmeste kilde til de skræmmehistorier, man hører om Golfstrømmen.
Stefan Rahmstorf og hans medforskeres artikler er blevet publiceret flere gange i tidsskriftet Nature. Du kan læse deres seneste forskningsartikel her.
Fra Nature har skræmmehistorierne om Golfstrømmen fundet vej til netavisen The Guardian og flere andre medier.
Stefan Rahmstorfs havforskning er også blevet trukket ind i debatten i Norge, blandt andet i en artikel i Aftenposten, som er Norges største avis. Artiklen handlede om, at Operahuset i Oslo er bygget for tæt på havoverfladen.
Vil Golfstrømmen kollapse i år 2100?
De samme forskere advarer på hjemmesiden LiveScience om et kollaps, et ‘tipping point’, (et brugt begreb indenfor klimaforandringer, som kort sagt betyder, at en proces er eskaleret og kan passere en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen, red.) i Golfstrømmen omkring år 2100. Altså om næsten 80 år.
»Det er meget spekulativt som forskning. Jeg vil gå så langt som at kalde det urealistisk,« siger Lars H. Smedsrud.
Han understreger, at der er al mulig grund til at tage den globale opvarmning alvorligt.
Men på samme tid frygter den norske ekspert i Golfstrømmen, at hvis både forskere, kendte forskningstidsskrifter og medier råber ‘ulven kommer, ulven kommer’ og kommer med tomme skræmmehistorier om noget så afgørende som Golfstrømmen, så kan det gå ud over engagementet i andre ting, der er vigtige nu, hvor klimaet bliver varmere.
Argumentation, som ikke holder
I én af Stefan Rahmstorf og kollegers Nature-artikler bruges rester af maritimt liv i sedimenter på havbunden i Atlanterhavet som bevis på svækkelsen af Golfstrømmen. Iskerner fra Grønland er også bragt ind i argumentationen.
Konklusionen er, at Golfstrømmen er blevet svækket over en periode på hele 1.600 år.
Svækkelsen har været særlig kraftig i årene med menneskeskabt global opvarmning – og især de sidste 50 år.
»Vi forskere har ingen målinger af, hvor stærk Golfstrømmen har været gennem 1.600 år. Det er derfor svært for os at udtale os om det.«
»At sidde og tælle zooplanktonrester i sedimenter på havbunden, som disse forskere har gjort, giver os et godt bud på temperaturen i havet.«
»Men det siger intet om havstrømmens styrke. Når man bruger temperatur til at beregne styrken af en havstrøm, skal man gøre sig rigtig mange antagelser. Det bliver et meget stort spring. Så derfor bliver de, der forsker i noget som Golfstrømmen, nødt til at bruge modeller, der kun i ringe grad kan verificeres med målinger,« siger Lars H. Smedsrud.

Iskerner som argument
Iskerner fra indlandsisen i Grønland viser, at der tidligere har været både hurtig afkøling og hurtig opvarmning af klimaet.
»Men at bruge noget, der er sket i løbet af istiderne for meget længe siden, til at sige, at der helt sikkert vil ske noget igen, er et meget langt spring.«
»Det er desværre, det som er logikken i disse Nature-artikler, som får så stor opmærksomhed,« siger Lars H. Smedsrud til forskning.no.
Han understreger, at de målinger, der er foretaget, er gode. Det er fortolkningen af dem, han mener, er forkert.

Golfstrømmen er blevet stærkere
Lars H. Smedsrud og hans kolleger ved Bjerknes Center for Klimaforskning i Bergen har nu opsummeret norsk og international forskning om Golfstrømmens udvikling fra år 1900 til i dag.
De har fundet ud af, at det varme vand, der strømmer til de nordiske have fra Caribien, længe har haft en støt stigning i både temperatur og volumen.
Stærkere vinde over Atlanten skubbede mere vand mod nord. I år med mindre vind vil havstrømmen være svagere.
Dette er et vigtigt fund i studiet.
Denne stigning i volumen har igen ført til, at varmetransporten op til Norskehavet kan være steget med helt op til 30 procent.
\ Vinden er Golfstrømmens ‘motor’
- Golfstrømmen fører vand fra Den Mexicanske Golf og Det Caribiske Hav.
- Den er på sit stærkeste, når den passerer uden for New York i USA. Her strømmer omkring 30 millioner kubikmeter vand (30 sverdrup) forbi hvert sekund.
- Når strømmen passerer på højden med Bergen, er omkring en tredjedel (10 sverdrup) af disse vandmasser stadig i bevægelse.
- Havstrømmen uden for Norge kaldes ikke Golfstrømmen af forskerne. Den norske gren af Golfstrømmen kaldes for Den norske atlanterhavsstrøm. Det er for at understrege, at det er en gren af Golfstrømmen, men er det i orden, hvis man også kalder denne store gren for Golfstrømmen.
- Sydvestvinden – som ofte blæser over Nordatlanten – er Golfstrømmens vigtigste ‘motor’.
- Men en kold dybhavsstrøm, der løber fra Arktis og sydpå langs Østgrønland, er også vigtig som ‘motor’. Den bidrager nemlig til at trække det varme vand fra syd mod nord ud for Norges kyst. En kold overfladestrøm med ferskvand fra det arktiske hav bidrager også til den store havstrøm i Atlanterhavet.
- Tilsammen gør det, at Golfstrømmen konstant cirkulerer.
Kilde: Lars Henrik Smedsrud, Universitetet i Bergen
Kan være noget svækket
Med endnu mere global opvarmning er Lars H. Smedsrud også åben for, at Golfstrømmen bliver noget svækket i fremtiden.
»Når isen ved polen i Arktis bliver reduceret eller helt borte om sommeren, kan det føre til øget varmeafgivning fra havet oppe i nord. Det vil være med til at øge kølingen i fremtiden og dermed endnu større indstrømning.
»Men det, som vil kunne reducere Golfstrømmen, er mere afsmeltning, for eksempel i Grønland. Så vil der blive dannet mere ferske vandmasser i havet uden for Østgrønland, og det bliver sværere at lave meget tungt vand. På den måde kan denne del af Golfstrømmens ‘motor’ blive noget svækket.«
»Men det vil ikke resultere i noget totalt sammenbrud i Golfstrømmen!«
\ Læs mere
Forklaringen på, at Norge er varmere end Grønland
Norge ligger på nogenlunde samme breddegrader som den sydlige del af Grønland.
Temperaturforskellen er dog meget stor: I Norge er det meget varmere end i Grønland.
»Nogle mennesker er bekymrede for, at vi får det lige så koldt som i Grønland. Men sådan noget er fuldstændig urealistisk,« siger Lars H. Smedsrud.
»Så længe kloden bliver ved med at rotere rundt, og Solen fortsætter med at skinne, vil det være med til at opretholde varmetransporten gennem havet fra sydlige breddegrader og op til os i Nordeuropa.«
»Det samme vand vil, når det har formået at blive koldt oppe i Arktis, flyde sydpå igen langs Østgrønland og bidrage til, at Grønland er koldt.«
»Sådan fortsætter det ved med at være,« fastslår havforskeren i Bergen.
Worst case scenarie
Det, Stefan Rahmstorf og hans kolleger foreslår, er klart udover et absolut worst-case scenario, påpeger Lars H. Smedsrud.
»Skulle al havisen i Arktis smelte om sommeren og indlandsisen i Grønland i stor grad smelte, vil det bidrage til koldere ferskvand i nord og dermed mindre dannelse af dybvand (vandmasser i oceanerne på dybder større end 1.500-2.000 meter, red.) og nedsat hastighed på Golfstrømmen.«
»Men det vil kunne reducere mængden af vand i havstrømmen med højst 25 procent.«
»De øvrige 75 procent vil stadig være drevet af vinden og tilførslen af ferskvand til Ishavet.«
Varmetransporten nordpå med Golfstrømmen bliver ikke reduceret med mere end cirka halvdelen af dette igen, altså omkring 12 procent. Det skyldes, at Jordens temperatur vil fortsætte med at stige.
»Det er et absolut worst case scenarie,« siger forskeren ved klimaforskningscentret i Bergen.
Det er ikke slemt for Norge

For Norge vil det ikke være så slemt.
Som andre vil nordmændene opleve en stigende effekt af den globale opvarmning. Hvis der skulle blive lidt mindre varmetransport med Golfstrømmen, ville det næppe være et problem i Norge – sammenlignet med effekten af den globale opvarmning.
»Så skal vi hellere bekymre os om, hvor varmt det kan blive for folk, der bor længere sydpå på Jorden,« siger Lars H. Smedsrud.
»Det, vi kan være helt sikre på ikke kommer til at ske, er, at Golfstrømmen stopper, og at havstrømmen holder op med at afgive varme i Norskehavet.«
Svar fra Stefan Rahmstorf
Forskning.no har kontaktet havforskeren Stefan Rahmstorf ved Universitetet i Potsdam for at bede ham svare på kritikken fra Lars. H. Smedsrud ved Universitetet i Bergen.
»Jeg tror, kritikken fra Smedsrud bygger på flere misforståelser, og jeg ser ingen modsætning mellem vores arbejde og Smedsruds og kollegers arbejde,« siger Stefan Rahmstorf til forskning.no.
Han mener, det er nødvendigt at skelne mellem flere ting, når man studerer Golfstrømmen.
»Det, vi har undersøgt, er AMOC eller Atlantic Meridional Overturning Circulation. Det er ikke det samme som Golfstrømmen,« understreger han.
AMOC handler om varmetransporten i den store havstrøm i Atlanterhavet.
Ordbrug kan være forvirrende
Stefan Rahmstorf siger, at han er klar over, at AMOC og Golfstrømmen er udtryk, der ofte bruges i flæng, og at formuleringen ikke er ideel og kan føre til forvirring.
»AMOC er, i hvert fald som vi bruger udtrykket, heller ikke det samme som overløbet mellem Atlanterhavet og de nordiske have (Norskehavet, Grønlandshavet og havet omkring Island, red.).
De resultater, vi opnåede i vores Nature-studie (Caesar et al. 2018) indikerer, at AMOC og overløbet til de nordiske have tværtimod kan være anti-relateret.
»Jeg er helt enig med Smedsrud i, at selve Golfstrømmen aldrig vil kollapse, da den i høj grad er vinddrevet, og vindene ikke holder op med at blæse. Der er kun risiko for, at den termohalindrevne AMOC (den varmedrevne motor i Golfstrømmen, red.) nedbrydes.
Han siger, at data viser, at det er sket gentagne gange i Jordens historie.
Tre påfaldende ændringer
Stefan Rahmstorf henviser til, hvad han mener, er tre påfaldende ændringer i AMOC:
- Et kuldepunkt, som er observeret i havet syd for Grønland, som han og hans kolleger tolker som en svækkelse af AMOC
- Kraftig opvarmning langs Nordamerikas kyst, hvilket også kan være forbundet med en svækkelse af AMOC
- En kraftig opvarmning i Norskehavet, som han tolker som et resultat af en forstærket strøm af atlantisk vand ind i Norskehavet, som Lars H. Smedsrud og kolleger også har fundet
I artiklen fra 2018 konkluderer Stefan Rahmstorf og kolleger, at AMOC kan have svækket omkring 3 sverdrup – eller omkring 15 procent – siden midten af forrige århundrede.
Ifølge disse forskere er AMOC nu på et rekordlavt niveau, også i et årtusindperspektiv.
Forskerne ser også en sammenhæng mellem kuldepunktet syd for Grønland og de seneste års hedebølger i Europa.
Proxydata fra fortiden
En proxy betyder, at for eksempel noget som fossiler fra fortiden kan fortælle os om noget helt andet, som eksempelvis varme i havet.
»I vores nylige Nature Geoscience-artikel (Caesar et al. 2021) har vi faktisk ikke indsamlet eller fortolket nogen palæoklimatiske proxy-data. Det, vi gjorde, var at indsamle en række tidligere publicerede palæoklimatiske dataserier. Disse data er blevet fortolket af forskellige forskningsgrupper som proxyer for AMOC-styrke.«
Stefan Rahmstorf påpeger, at flere forskellige palæoklimatiske proxy-serier, som bruger forskellige metoder og tilgange, kommer frem til konsistente og robuste resultater.
De peger i retning af, at AMOC i vor tid er svækket på en måde, der er uden sidestykke i mindst tusind år.
»Det er statistisk signifikante data, der er undersøgt af en professionel statistiker,« siger Stefan Rahmstorf i en e-mail til forskning.no.
Ikke kun et mindretal
Stefan Rahmstorf mener, det er forkert, at kun et mindretal af forskere på området ser det, som han og hans kolleger gør.
»Men jeg har aldrig meldt ud, at AMOC vil kollapse inden år 2100.«
»Det, jeg gør, er at se på det her som en lille risiko. Men en risiko, som samtidig ikke bør ignoreres, i betragtning af den store effekt det vil have. Ville du for eksempel være gået om bord på et fly, som du vidste havde 1 procents risiko for at styrte ned?«
Stefan Rahmstorf påpeger, at også FN’s klimapanel, IPCC, i sin seneste vurdering konkluderer, at det er meget usandsynligt, at AMOC vil gennemgå en brat overgang.
»Men ‘meget usandsynligt’ refererer til en sandsynlighed på under 10 procent. Havde IPCC fundet, at risikoen var under 5 procent, ville klimapanelet have kaldt det ‘ekstremt usandsynligt’ på IPCC-sprog.«
»Min pointe er, at 5 til 10 procents risiko også er en meget alvorlig risiko. Og jeg er begyndt at bekymre mig om, at tippingpoint kan være tættere på, end jeg tidligere troede.«
Stefan Rahmstorf tilføjer, at han aldrig har fået egne forskningsmidler til forskning på AMOC, og at han derfor afviser Lars H. Smedsruds antydning om, at flere penge til forskning kan være motivet bag de advarsler, han kommer med.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
\ Kilder
- Lars H. Smedsruds profil (Universitetet i Bergen)
- Stefan Rahmstorfs profil (Universität Potsdam, Tyskland)
- “Nordic Seas Heat Loss, Atlantic Inflow, and Arctic Sea Ice Cover Over the Last Century”, AGU Journals (2021). DOI: 10.1029/2020RG000725
- “Long-Term Moored Current and Temperature Measurements of the Atlantic Inflow Into the Nordic Seas in the Norwegian Atlantic Current; 1995–2020”, AGU Journals (2022). DOI: 10.1029/2021GL096427
- “Current Atlantic Meridional Overturning Circulation weakest in last millennium”, Nature Geoscience (2021). DOI: 10.1038/s41561-021-00699-z
- “Observed fingerprint of a weakening Atlantic Ocean overturning circulation”, Nature (2018). DOI: 10.1038/s41586-018-0006-5