Klimaforandringer vil puste til mere intense orkaner

Natten til den 10. september dansk tid bragede orkanen Milton ind i Floridas vestkyst, som førte til ødelæggelser og oversvømmelser.

Det skete knap to uger efter orkanen Helene, hvor 227 personer døde som følge.

Hvis den globale opvarmning fortsætter i det nuværende tempo, vil vi sandsynligvis se flere ødelæggende storme som dem ifølge ny forskning.

Analyser fra World Weather Attribution (WWA) og ClimaMeter konkluderer, at menneskeskabte klimaforandringer gjorde orkanen Helene vådere og mere blæsende.

Og det er den generelle udvikling, når man ser på antallet af meget kraftige orkaner ifølge klimaforsker Aslak Grinsted. Han er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor han selv har forsket i orkaner i USA.

»Tendensen over de seneste 100 år er, at der er sket en fordobling af de mest ekstreme orkaner,« forklarer han til Videnskab.dk.

Det er »ikke overraskende«, at global opvarmning kan kædes sammen med de voldsomme storme, siger Aslak Grinsted. Derfor kan de to seneste orkaner blive et varsel om fremtidens storme.

Varmere havtemperaturer påvirker orkaner

Så hvordan påvirker klimaforandringer orkanerne? Her skal vi kigge på vind og vand:

I de nye analyser estimerer forskerne, at klimaforandringer var skyld i 10-20 procent mere nedbør fra orkanen Helene. I en tredje rapport fra Lawrence Berkeley National Laboratory er estimatet helt op til 50 procent.

Derudover var orkanens vindstyrke henholdsvis 11 procent og 7 procent kraftigere ifølge WWA og ClimaMeter.

»Det, at regnen bliver tungere, er en af de mest åbenlyse konsekvenser af en varmere atmosfære og global opvarmning. Orkanen kan holde mere vand,« forklarer Aslak Grinsted.

Klimaforandringer påvirker også havtemperaturerne, som de seneste år har slået rekorder.

Derfor har forskerne bag analyserne kigget mod Den Mexicanske Golf, som har været exceptionelt varm. Jo varmere hav, jo mere vand fordamper, og det puster til orkaner som Helene, da orkaner ‘henter’ energi fra havet.

Hvis den vandcyklus forstærkes, så forstærker det også vindene, forklarer klimaforskeren.

»Når du har så varme temperaturer, så er det nemmere at generere store orkaner,« fortsætter han.

Derfor mener forskerne fra WWA, at det rekordvarme vand fra Den Mexicanske Golf gjorde orkanen Helene 500 gange mere sandsynlig.

Analyserne er ikke fagfællebedømte, hvilket er almindeligt for de såkaldte hurtige 'attributionsstudier', der undersøger forholdet mellem et fænomen og menneskeskabt global opvarmning. Derudover bruger de forskellige regnemetoder (se faktaboksen nedenfor), som derfor giver forskellige resultater.

Det kan være et udtryk for usikkerhed omkring de præcise tal, forklarer Aslak Grinsted:

»Men der er ikke usikkerhed om, at alle studier peger i samme retning: At orkanerne er blevet vådere, og at der er mere vind.«

Fremtidens storme

Vi ser ind i en fremtid med kraftigere storme, hvis den globale opvarmning fortsætter, forklarer Aslak Grinsted.

Faktisk vil orkaner lige så intense som Helene ske 2,5 gange oftere, lyder det i analysen fra WWA.

»Det er det, som vi kan forvente mere af, hvis det bliver endnu varmere,« siger han.

Kun få forskere har analyseret den nye orkan Milton, som på meget kort tid voksede sig til en kategori 5-orkan (252 km/t eller mere) og siden hen er blevet nedgraderet til en kategori 1-orkan (119-153 km/t). Men klimaforskeren har en formodning om, hvad dens eksplosive vækst skyldes:

»Jeg er rimelig overbevist om, at den kan tilskrives menneskeskabt global opvarmning,« siger Aslak Grinsted:

»Som andre forskere også har bemærket, er der en stigende tendens af orkaner med eksplosiv vækst, hvis man tæller antallet af dem.«

Derfor er det altafgørende at bremse den globale opvarmning, hvis den foruroligende udvikling af ekstreme storme skal stoppe, forklarer han.

En positiv udvikling er imidlertid, at vi er blevet bedre til at lave vejrudsigter, siger Aslak Grinsted. For det kan være afgørende for antallet af menneskeliv, man kan redde.

»Vi var meget uheldige med Helene. Men det kunne have gået meget værre,« tilføjer han.

Den ene analyse beskriver, hvordan man med orkanen Helene fik undgået et »katastrofalt dæmningskollaps«. For hvis dæmninger brister, kan det føre til en »dominoeffekt« ifølge Aslak Grinsted. Det så vi med en tyfon i Kina i 1975, hvor 150.000 måtte lade livet, efter en dæmning kollapsede.

Derfor bør orkanerne belyse behovet for klimatilpasning – særligt i åbenlyst sårbare områder, siger han:

»Der er det kun et spørgsmål om tid, hvornår de bliver oversvømmet. Forhåbentlig kan det være med til at redde liv.«