Når en arbejdsmyre bliver syg, flygter den fra myretuen for at isolere sig. Ingen chancer tages, når det kommer til dronningens og myresamfundets overlevelse.
Men inden en myre bliver en myre, er den en larve. Larven bliver til en puppe, der ligger i en kokon og af gode grunde ikke kan rejse sig og flygte, når den bliver alvorligt syg.
Den dødeligt syge puppe udsender derfor et signal, som arbejdsmyren opfanger og åbner kokonen og slår puppen ihjel, ifølge et nyt studie, der netop publiceret i tidsskriftet Nature Communications.
»Det er ret fantastisk, og evolutionært giver det god mening,« siger myreforsker Joachim Offenberg, der har læst studiet, til Videnskab.dk.
Den specifikke myreart i studiet hedder lasius neglectus og findes ikke i Danmark. Den er dog i familie med den sorte havemyre, som er at finde overalt i Danmark.
Forskergruppen bag det nye studie udkom for seks år siden med et studie, hvor de allerede var på sporet af puppens selvudslettende mekanisme.
Det nye ved studiet er, at forskerne har fundet ud af, at puppen udsender et signal til arbejdsmyren, om at den skal slås ihjel, når der er arbejdsmyre i nærheden.
Der kan altså tændes og slukkes for ‘find mig og æd mig’-signalet, som forskerne kalder det.
»Hvis det er rigtigt, er det bare vildt,« siger Joachim Offenberg, der er seniorforsker på Aarhus Universitet:
»Det er det første studie, der viser det, og vi vil selvfølgelig altid gerne have det bekræftet i flere studier. Men det vil ikke være overraskende, for myrer kan de vildeste ting.«
Alle i myretuen tjener dronningen
Inde i myretuen hedder den vigtigste læresætning: Dronningen og kolonien skal beskyttes for enhver pris!
Arbejdsmyren kan ikke selv få afkom. Den kan ikke selv føre slægten videre. Det er kun dronningen eller dronningerne i myretuen, der kan det.
Når en arbejdsmyre bliver syg, sker der derfor en instinktiv reaktion, hvor den må dræbe sig selv eller isolere sig for at sikre myresamfundets overlevelse.
Denne reaktion har forskerne vist, at puppen også har, fortæller Joachim Offenberg:
»En myretue er det, man kalder en superorganisme. Alle myrer opfører sig som dronningens celler. Hvis en puppe er syg, søger andre celler, eller her arbejdsmyrer, hen for at fjerne den,« siger myreforskeren.
Den syge puppe er ikke i sig selv farlig for tuen. Men når den udklækkes, kan den smitte mange af myrerne i det meget tætpakkede samfund, der er i en myretue. I værste tilfælde kan det betyde, at mange arbejdsmyrer og i værste tilfælde dronningen bliver smittet og dør.
Find mig og dræb mig-signalet
Forskerne bag studiet finder, at puppen er meget forsigtig med at udsende ‘find mig og dræb mig-signalet’, der kan beskrives som en slags duft.
Duften udsendes kun, når puppen i sin kokon fornemmer, at en arbejdsmyre med sikkerhed kan slå den ihjel.
Det har forskerne fundet frem til det ved at tilføje en sygdom til en puppe i et laboratorium og med en kulbrinte-analyse opfanget de duft-ignaler, som sendes fra puppen.
Hvad der helt præcist sætter gang i signalet, når arbejdsmyren er tæt på puppen, er forskerne ikke helt klar over.
De mener, at det kan hænge sammen med den præcision, der er nødvendig for at undgå en katastrofe, hvor et utal af raske myrer slås ihjel:
»Det skal hjælpe med at identificere alle terminalt syge myrepupper, men være præcist nok til at undgå at udløse udpakningen af raske pupper eller pupper, der er i stand til at overvinde infektionen med deres eget immunsystem,« forklarer Sylvia Cremer, der er hovedforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.
Myreforsker undrer sig
Joachim Offenberg understreger, at studiet er spændende. Men én ting undrer ham:
»Myrer lugter helt utrolig godt. Ligesom man kan lære hunde at lugte cancer, kan man lære myrer at lugte cancer. Myrer kan bare lære det på en halv time modsat hunden,« siger Joachim Offenberg og fortsætter:
»Derfor synes jeg, det er underligt, at myrerne ikke har lært at genkende lugten af sygdommen selv, og så bare slå de pupper ihjel, som de kan lugte er inficerede.«
Myreforskeren ser derfor frem til, at forskeren i et kommende studie kan forklare, hvorfor larven gør, som den lader til at gøre.
»Vores egen sorte havemyre er meget tæt beslægtede. Den findes under alle vores fliser, og jeg tænker også, at det kan være det samme for dem,« siger Joachim Offenberg.
Han forklarer, at myrerne har udviklet deres superorganismes overlevelsesteknik og sygdomsbekæmpelse gennem 100 millioner år. Så der må være en del flere opdagelser at gøre sig.
»I sommer 2024 kom der et andet fascinerende studie, hvor en myrekoloni lader til at amputere ben på arbejdermyre. Det kender vi ikke fra andre arter end mennesker,« siger Joachim Offenberg.
