Myreforsker taber kæben over amputerede myreben: »Det er helt vildt«

»Det er nyt for mig. Okay, vildt nok,« udbryder myreforsker Joachim Offenberg fra Aarhus Universitet.

Han er lige blevet forelagt et studie, der viser, at myrearten Camponotus floridanus, der blandt andet lever i Florida og Mississippi i USA, har en helt særlig metode, når det gælder behandling af sår.

For ifølge det internationale forskerhold, der netop har publiceret deres fund i tidsskriftet Current Biology, kan myre-arten faktisk amputere lemmer på hinanden, hvis de har skader og sår, der ikke står til at hele.

Det er især sår på den øverste del af myrens lårben, som får deres medmyrer til at gnave benet af ved hoften, for at undgå at såret bliver inficeret og i sidste ender dræber myren.

»Når vi taler om amputationer, så er det her vitterligt det eneste tilfælde, hvor dyr laver sofistikerede og systematiske amputationer på hinanden,« forklarer førsteforfatter Erik Frank, der er adfærdsforsker på University of Würzburg i Tyskland, i en pressemeddelelse.

Begejstret forsker: »Det er vildt«

Indgrebet har da også en markant effekt på overlevelsesraten blandt myrerne:

Mellem 90 og 95 procent af de myrer, der fik benet amputeret af en medmyre, overlevede indgrebet. Hvis benet ikke var blevet gnavet af, var overlevelsesraten for samme type skade blot 40 procent, fremgår det af studiet.

Resultatet er banebrydende, mener Joachim Offenberg, der har svært ved at skjule sin begejstring i samtalen med Videnskab.dk.

»Jeg synes, det er vildt, at de simpelthen også kan udføre amputationer for at redde hinanden. Samtidig er jeg ikke overrasket, for myrer er så utrolige og bruger alle tænkelige kneb for at bekæmpe sygdom,« forklarer han.

Myrer benytter avanceret medicin

Myrer er faktisk kendt for at lave ret avanceret sygdomsbehandling på hinanden.

»Nogle myrer bruger harpiks, der virker antibakterielt til at behandle sår og infektioner med. Andre bruger myresyre, der er en gift, de både bruger, når de kæmper mod hinanden, men som også kan virke mod infektioner i små doser,« lyder det fra Joachim Offenberg.

Andre myrer igen – eksempelvis arten Megaponera analis – har selv en kirtel, der udskiller sekret, som sammen med forskellige antibakterielle mikroorganismer i naturen udgør en form for antibiotika.

Den kirtel har den specifikke myreart Camponotus floridanus i det nye studie dog ikke.

Derfor har denne type myre formentlig udviklet andre metoder til at behandle sår – deriblandt amputation, lyder forklaringen i studiet.

Udover at lave amputationer, renser myrerne også sår, der ikke er ligeså grelle ved at slikke på dem. Det er typisk sår længere nede på benet omring læggen.

Myrerne vurderer altså, hvor voldsom skaden er, og hvilken behandlingsmetode der er mest gavnlig. Præcis ligesom en læge ville gøre det.

Myrer er pandemi-eksperter

Grunden til, at myrer er så velbevandrede i behandlingsmetoder mod sygdomme, er, at de lever utrolig tæt, pointerer Joachim Offenberg.

»Ligesom os mennesker lever myrer utroligt mange side om side. Faktisk endnu mere tæt end os. Og det har gjort dem til en slags eksperter i at bekæmpe pandemier. Dem har de nemlig skullet slås med, i alle de millioner af år de har eksisteret,« fortæller han.

Joachim Offenberg uddyber, at myrer konstant møder hinanden på deres myrestier, »og hver gang, de står overfor en anden myre, skal de helt hen og lugte til den, for at vurdere om det er en ven eller fjende.«

Derfor er myrerne altså hele tiden udsatte for sygdomme og smitte fra andre myrer.

»Myrer bliver ved med at finde måder at overleve på, og det er ekstremt fascinerende at være forsker på det her område,« slutter Joachim Offenberg.