En halvanden million år gammel skinnebensknogle fra en af menneskets tidlige forfædre har vakt stor opmærksomhed.
Årsagen er dog ikke umiddelbart til at få øje på.
Man skal nemlig først helt tæt på for at se de bittesmå, vandrette mærker. Mærker, som, forskerne vurderer, kommer fra et stenredskab, som andre mennesker har brugt til at skære i knoglen.
Det skriver Nature.
Fossil kan give fantastisk indblik
Hvis hypotesen holder, kan det være det første eksempel på skæremærker på en menneskelig knogle (man ved dog ikke, hvilken menneskeart det var).
Tidligere har man fundet et kranie i Sydafrika med potentielle skæremærker, der kan være mellem 1,5 og 2,6 millioner år gamle. Men både fossilets alder og mærkernes oprindelse er til diskussion blandt forskerne.
Derfor mener Trine Kellberg Nielsen, der er ph.d. og leder i arkæologi ved Moesgaard Museum, også at det nye studie er særligt interessant og »meget overbevisende«.
Det vurderer hun på baggrund af deres metode og formen på skæremærkerne, som de har sammenlignet med en database med 898 andre knogler med forskellige slags mærker.
»Så hvis man tager kraniet i Sydafrika ud af ligningen, så er det her det tidligste fossil med skæremærker,« siger Trine Kellberg Nielsen til Videnskab.dk og tilføjer:
»Det er en enormt vigtig brik i et større puslespil, der kan give os et fantastisk indblik i en periode, som ellers er svær at blive klog på.«
Slagtning eller kulturelt ritual?
Det store spørgsmål er så, hvorfor knoglen har potentielle skæremærker.
Er det, fordi et fortidsmenneske har slagtet et andet og spist det, eller har det været en del af en form for begravelsesritual?
Forskerne bag studiet mener, at førstnævnte er mest sandsynligt.
»Den mest logiske konklusion er, at mennesket ligesom andre dyr blev slagtet for at blive spist,« siger Briana Pobiner, der er palæoantropolog ved The Smithsonian Institution i Washington DC, til Nature.
Forskerne gør dog selv opmærksom på, at de ikke kan bevise det, og det er Trine Kellberg Nielsen enig med dem i.
»Vi er så tidligt henne, at vi ikke rigtig har noget at sammenligne det med, så man ikke konkludere noget om årsagen til skæremærkerne,« siger Trine Kellberg Nielsen.
»Men det er jo det, vi gerne vil vide: Var menneskearterne på denne tid mere dyr, end de var mennesker, eller var de mere mennesker end dyr?«
\ Læs også
Forskernes primære argument for, at der har været tale om slagtning af et andet menneske, er, at mærkerne er lavet på et særligt godt sted for at fjerne musklen med den intention at spise den.
Hvis det har været slagtning, er det dog ikke sikkert, at der har været tale om kannibalisme, da man hverken kender menneskearten på den potentielle slagter eller den slagtede.
Knogle fundet i arkiverne
Knoglen blev oprindeligt fundet i 1970 i Turkana-området i Kenya.
Siden da har knoglen ligget på arkivet på Kenyas Nationalmuseum i Nairobi, indtil Briana Pobiner i 2017 studsede over skinnebensknoglen.
Briana Pobiner var egentlig på udkig efter menneskeknogler med bidemærker efter dyr. Så hun blev ganske overrasket over at se mærkerne på skinnebensknoglen, som ikke lignede noget fra et sæt tænder.
Ved at måle og sammenligne mærkerne med fundene fra en database, der indeholder 898 knogler med mærker fra blandt andet tænder og redskaber, kunne hun vise, at 9 ud af de 11 mærker var blevet lavet med stenredskaber.
De to øvrige mærker var fra tænderne af en løve.
Det er ikke usædvanligt, at nye opdagelser bliver gjort på baggrund af gamle fund. Alligevel glæder det Trine Kellberg Nielsen, at et studie fra arkiverne kan bidrage til et så vigtigt fund.
»Det kan give anledning til, at man kigger på andre ting i arkiverne, som kan føre til mere viden om menneskets tidligste historie,« siger Trine Kellberg Nielsen.
»Det er jo lidt vildt, at man først falder over det her fund nu.«
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
