Statens Naturhistoriske Museum deltager i en stor kortlægning af viden fra 73 museer verden over, der kan være essentiel i kampen mod nogle af planetens største, akutte problemer.
Verdens største naturhistoriske museer har slået sig sammen i et verdensomspændende projekt, hvor de har kortlagt over 1 milliard genstande i deres samlinger.
Museernes samlinger danner ofte vidensgrundlag for forskningsprojekter, myndigheder og andre beslutningstagere, der skal tackle regionale og globale problemer som klimaforandringer og fødevaresikkerhed, så det er en stor udfordring, at der ikke er et fælles overblik over den viden der gemmer sig i de enkelte museer.
Der er tale om 73 museer i blandt andet New York, Berlin, Leiden, Paris og Toronto, og Danmark bidrager med Statens Naturhistoriske Museum (SNM), der har været én af de drivende kræfter bag projektet.
SNMs samlinger er Danmarks største og rummer mere end 14 millioner genstande, fra gigantiske hvaler til mineraler, planter og bitte små biller på størrelse med et punktum.
»Med en global oversigt over disse videns-samlinger, står man med en uvurderlig vidensbase, som museerne ønsker at gøre tilgængelig for alle,« forklarer Nikolaj Scharff, samlingschef på SNM.
Verdens museer har før prøvet at lave nationale fortegnelser over museumsgenstande, men man har aldrig formået at lave et globalt overblik.
Men takket være fremskridt inden for blandt andet digitalisering, lagring, online deling og kunstig intelligens har man nu langt bedre mulighed for at etablere sådan et overblik.
Især digitalisering er et nøgleord i projektet, for planen er at etablere en global database, der er digitalt tilgængelig ikke bare for forskere, men også for industrier og helt almindelige mennesker.
»Lige i øjeblikket er det sådan, at hvis du vil vide mere om, for eksempel, sommerfugles nuværende og tidligere udbredelse, så skal du opsøge de enkelte museer i forskellige geografiske områder, for at få den samlede information« forklarer Nikolaj Scharff:
»Det er virkelig mange informationskilder at skulle holde styr på!«
Til at begynde med har de samlingsansvarlige på museerne estimeret størrelsen på deres samlinger og lagt al data ind i en midlertidig database.
Ud fra den er museerne så blevet enige om fælles emne-ord og kategorier, for eksempel ‘Insekter, og Afrika’ som så er brugt til at inddele de samlinger, museerne har, på forskellige områder.
Én fordel der allerede er kommet ud af den midlertidige database er, at man kan se, på hvilke områder man har en del viden, og hvor man virkelig mangler den.
»Arter i troperne og polar-regioner samt store dele af havet har vi eksempelvis ikke så godt styr på, så det er vigtigt at sætte ind dér, hvis fremtidige indsatser inden for klima og biodiversitet skal have et solidt grundlag,« forklarer Nikolaj Scharff.
Det kan måske virke åbenlyst, for selvom projektets 73 museer også tæller repræsentanter fra Argentina, Brasilien, Sydafrika, Japan og Kina, så ligger størstedelen af de store museer i Europa og Nordamerika.
Men selvom alle museer i de under-dækkede regioner blev involveret, har små museer per definition mindre og ofte meget specialiserede samlinger.
Selv når alle verdens museer er blevet en del af databasen, hvilket er målet med projektet, er der stadig en mangel på viden fra regioner og organisme-grupper, der er dårligt undersøgt som fremtidig indsamling skal fokusere på.
Selv hvis man ikke har sat fod i et naturhistorisk museum i årevis, skal man ikke undervurdere, hvor betydningsfuld viden der er at finde i samlingerne.
Som nævnt ovenfor er regeringer og beslutningstagere afhængige af museernes samlinger for at løse naturens problemer, især fordi samlingerne registrerer ændringer over tid.
»Hvis man for eksempel står over for en pandemi eller sygdom der spreder sig hurtigt som følge af smitte fra dyr, så kan man hoppe tilbage i tiden i samlingerne og undersøge , hvornår virussen eller bakterien først opstod, dens tidligere udbredelse, hvilke forhold den spreder sig under, og lignende,« forklarer Nikolaj Scharff.
Også inden for fødevaresikkerhed kan der opstå problemer, for eksempel hvis klimaforandringerne gør vilkårene vanskelige for de afgrøder, vi dyrker, og som vi er helt afhængige af. Det kunne være ris eller hvede, men også kommercielle afgrøder som f.eks. te og kaffe.
Det mad, vi indtager, udgør faktisk kun en ganske lille del af de arter, vi har på planeten. Der findes mange arter af kaffe, men vi dyrker kun nogle få. De andre vilde kaffe-arter, har andre tilpasninger til klima og skadedyr, og kan derfor hjælpe os med at tilpasse dyrkning af disse afgrøder under ændrede klimaforhold.
Museernes viden om arters udbredelse i nutid og fortid, kan hjælpe os med at forudse arters udbredelse under et ændret klima, og sikre, at vi kan tage de fornødne forholdsregler i forvaltning af den globale natur.
Genstandene kan også bruges på måder, der ikke nødvendigvis er så intuitive, men som kan have stor praktisk anvendelse, såsom at måle forurening af eksempelvis tungmetaller som ophobes i dyr og planter over tid.
»Vi har en omfattende samling af isbjørnekranier, indsamlet over en periode på flere hundrede år inklusive industrialiseringen, som var starten på en omfattende forurening af vores klode. Ved at at analysere indholdet af tungmetaller i dem, får man et billede af forureningen i havmiljøet over tid, hvilket er svært at få på andre måder,« forklarer Nikolaj Scharff:
»Sådan en global data-samling, som både politikere, forskere, og du og jeg kunne tilgå, ville derfor være en fantastisk databank, og en omfattende hjælp til at løse akutte samfundsproblemer.«
