Knoglefund viser, at vores forfædre (Homo sapiens og Homo erectus) og vores forfædres slægtninge (neandertalerne) udøvede kannibalisme. Men forskere har længe diskuteret, om de spiste hinanden af den ene eller den anden årsag.
\ Historien kort
- Der er ikke nok kalorier i et menneske til, at kannibalisme har kunnet betale sig.
- For vores forfædre kunne det meget bedre betale sig at fange og spise en hest end naboerne.
- Kannibalisme må derfor have været rituelt, påpeger engelsk studie, som er med til at tegne et mere nuanceret billede af vores forfædre.
Var det rituelt, eller var det som en del af en helt almindelig kost?
I 2017 er et engelsk studie kommet med et bud.
Mennesker indeholder ikke lige så mange kalorier som hjorte, heste og andre dyr i den størrelse. Derfor har det ikke været ernæringsmæssigt fordelagtigt for vores forfædre at 'få naboerne til middag', viser studiet.
Forskningen viser, at det i stedet langt bedre kunne betale sig at fange antiloper eller bævere end at forsøge at slå mennesker fra andre klaner ihjel.
Derfor stiller forskeren bag et studiet sig også tvivlende over for, om fortidens mennesker har spist hinanden for fødens skyld og ikke af rent kulturelle eller rituelle årsager.
»Det er selvfølgelig svært at sige, hvorfor vores forfædre for flere hundredtusind år siden spiste hinanden. Men hvis man udelukkende kigger på energiindholdet i mennesker og sammenligner det med energiindholdet i andre dyr, som vi ved, mennesker spiste, kunne det langt bedre betale sig for vores forfædre at fange og spise en hest end at fange og spise en familie på seks personer fra nabogruppen,« fortæller seniorforsker i evolution ved University of Brighton James Cole, der står bag det engelske studie.
Studiet blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
Kuriøst studie
Professor Mikkel Heide Schierup forsker i menneskets fortid, men han har ikke deltaget i studiet.
Han har dog læst det og synes, at studiet er ganske underholdende, omend han også erkender, at kannibalisme blandt vores forfædre ikke er hans forskningsmæssige spidskompetence.
Mikkel Heide Schierup synes, at det studiet er en kuriøs historie, og at det er en sjov tanke at kigge på næringsindholdet i mennesker sammenlignet med andre dyr.
»Det giver god mening at bruge resultatet til at se på, hvordan vores forfædre har interageret med hinanden på den ene eller den anden måde,« siger Mikkel Heide Schierup.
\ Læs mere
\ Forskel på kannibalisme
Forskere skelner mellem to former for kannibalisme.
Den ene er endokannibalisme, hvor man spiser medlemmer af sin egen familie/gruppe.
Den anden er exokannibalisme, hvor man spiser medlemmer af andre familier/grupper.
Knogler viser tegn på slagtning af mennesker
Selvom det kan være svært at kende motivationen for, at mennesker har spist hinanden for mange tusind år siden, er én ting i hvert fald helt sikkert: Kannibalisme er foregået i mere end én million år og har været forholdsvist almindeligt.
»Vi har fundet mange eksempler på menneskeknogler, som ser ud til at have fået fjernet kødet – formentlig med det formål at spise det. Var kannibalisme sjældent, ville vi nok ikke kunne finde beviserne for det i dag, men i kraft af at vi har fundet en hel del eksempler på noget, som ligner kannibalisme, peger det på, at det har været en relativ almindelig del af kulturen blandt vores forfædre flere hundredtusind år tilbage i tiden,« siger James Cole.
Forskellige knogler fra arkæologiske fund i Europa peger i den sammenhæng på, at vores forfædre spiste hinanden på grund af føden. Mennesker var mad ligesom kaniner og blåbær.
\ Fem årsager til at spise hinanden
Mennesker spiser og har spist hinanden af mange forskellige årsager.
- Kannibalisme kan enten være på grund af ren overlevelse, hvor der ikke er andre muligheder for føde.
- Det kan også være en psykotisk handling – Hannibal Lector i Ondskabens Øjne er et godt eksempel.
- En tredje mulighed er kannibalisme under krigsførelse, hvor kombattanter spiser hinanden.
- Eller det kan være rituelt, hvor eksempelvis personer spiser deres afdøde familiemedlemmer for at bringe deres ånder videre i livet.
- Den helt femte mulighed er, at kannibalisme er en del af en helt almindelig kost, hvor mennesker er en mulig fødekilde på niveau med hjorte, kaniner og vildsvin.
Det kan forskere afgøre ved at se på de snitmærker, som er efterladt på knoglerne.
Skrabemærker efter slagtning afslører formålet med kannibalisme
Forskellige former for kannibalisme efterlader typisk forskellige former for mærker. Du kan læse mere om de forskellige typer kannibalisme i boksen til højre.
Eksempelvis involverer rituel kannibalisme typisk skrabemærker på knogler, efter kødet er omhyggeligt fjernet.
I modsætning til rituel kannibalisme efterlader kannibalisme, hvor ofrene bliver anset som et hvilket som helst andet dyr, slagtemærker på knoglerne, som ligner mærker, man kender fra andre typer af slagtninger af dyr, hvor kødet er skåret fri med grove snit og flået af knoglerne.
I tilfældet med forhistoriske knogler, som man har fundet i huler rundt om i Europa, ligner det typiske slagtninger. Hvilket altså peger på, at kannibalisme har været en del af fødegrundlaget blandt vores forfædre og ikke som en del af rituel spisning af nære slægtninge.
125.000 kalorier i en menneskekrop
For at få en bedre forståelse af, om vores forfædre virkelig jagtede og spiste hinanden og anså hinanden som almindelige byttedyr, satte James Cole sig for at undersøge kalorieindholdet i mennesker.
Han fandt fire andre studier, hvor forskere har estimeret kalorieindholdet i hver af de spiselige dele af menneskekroppen.
Eksempelvis er der omkring 7.500 kalorier i overarmene og 13.300 kalorier i lårene. Nyrerne indeholder kun omkring 375 kalorier, mens hjertet indeholder cirka 650.
I alt er der i en gennemsnitlig mand på 55 kilo omkring 125.000 kalorier, hvoraf kun en del af dem er til at spise.
James Cole estimerer, at kroppen indeholder omkring 32.000 kalorier i proteinholdige muskler – altså den del, der er værd at sætte tænderne i.
Hellere en hest end seks naboer til middag
Kalorieindholdet i menneskekroppen sammenlignede James Cole med kalorieindholdet i andre dyr, som vores forfædre spiste.
Det drejer sig blandt andet om mammutter, uldhårde næsehorn, kaniner, bævere, bisonokser og hjorte.
Resultatet af undersøgelsen viser, at mennesker indeholder meget færre kalorier end andre dyr, hvilket peger på, at det for vores forfædre bedre har kunnet betale sig at jagte dyr fremfor naboen.
Sammenlignet med menneskets 32.000 spiselige kalorier indeholder en mammut eksempelvis 3.600.000 kalorier, en hest 200.100 kalorier, et vildsvin 324.000 kalorier og en hare 3.852 kalorier.
»Det viser altså, at det fødemæssigt er det samme at spise én hest, som det er at spise seks mennesker. Tænker man over, at mennesker er lige så kloge, stærke og snedige som én selv, og at det nok har været forbundet med en del risiko at fange mennesker med det formål at spise dem, giver det ud fra et fødemæssigt perspektiv meget bedre mening at fange en hest. Kunne man fange en mammut, var der lige så meget mad som i 100 mennesker,« siger James Cole.
Spiste hinanden i krig mellem grupper
Hvis mennesker ikke har spist hinanden som en del af en varieret kost, efterlader det spørgsmålet: Hvorfor så?
James Cole peger på, at vi i den sammenhæng skal kigge på andre menneskeaber og se, hvordan de opfører sig.
Chimpanser spiser også nogle gange hinanden, hvilket er resultatet af kampe mellem grupper.
\ Så mange kalorier indeholder dele af menneskekroppen
Eksemplet er for en mand på 60 kilo.
Krop og hoved – 5.419
Overarme – 7.551
Underarme – 1.664
Lår – 13.355
Lægge – 4.486
Hjerne – 2.706
Lunger – 1.597
Hjerte – 651
Nyrer – 376
Lever – 2.569
Fedtet – 49.939
Huden – 10.278
Knoglerne – 25.331
Tænderne – 36
Nerverne – 2.001
James Cole mener, at det samme har været gældende for mennesker, hvor kampe mellem grupper har efterladt døde modstandere på kamppladsen, og sejrherrerne har efterfølgende spist de faldne.
Det svarer godt overens med slagtemærker på knoglerne og involverer ikke en decideret jagt på naboerne.
»Det har meget mere med de sociale forhold mellem grupper at gøre end om at finde noget at spise,« siger James Cole.
Ikke realistisk at jage hinanden for fødens skyld
I takt med at vi får mere og mere viden om vores forfædres sociale adfærd, finder vi ifølge Mikkel Heide Schierup også ud af, at vi nok har haft meget mere komplekse sociale interaktioner, end forskere hidtil har troet.
Disse interaktioner har ledt til, at mennesker nogle gange har spist hinanden, og vores forståelse af vores forfædres kultur spiller ind i, hvad formålet har været med kannibalismen.
»Det er selvfølgelig rene spekulationer at komme med formodninger om, hvad vores forfædre tænkte og gjorde, når de spiste hinanden. Men samtidig er det interessant at se, at man nok ikke har kunnet leve ret længe på en diæt bestående af naboerne, mens en mammut har kunnet brødføde en hel klan i meget lang tid. Det virker derfor ikke ret realistisk, at man har jagtet hinanden udelukkende for fødens skyld,« siger Mikkel Heide Schierup.
Forfædre var mere socialt komplekse
Sammenholdt med andre opdagelser, som forskere gør i disse år omkring vores forfædre og fjerne slægtninge, mener James Cole også, at studiet er med til at tegne et mere nuanceret billede af tidligere menneskearter som meget mere socialt avancerede, end forskere hidtil har givet dem skyld for.
Han fortæller blandt andet, at neandertalernes hulemalerier og begravelsesritualer vidner om meget mere komplekse sociale strukturer, end syn på neandertalere som mere dyr end mennesker.
Forståelse af årsagerne til kannibalisme lægger et ekstra lag på det billede.
»Jeg synes, at når vi lægger de her ting oven i hinanden, må vi begynde at indse, at de var meget mere som os, end vi førhen har troet. Kannibalisme ser ud til at være rituelt og forbundet med drab på andre grupper i kampe om eksempelvis at beskytte sit eget område og ikke en almindelig føderessource,« siger James Cole.
