Økologi kan brødføde hele verden
...hvis vi samtidig smider mindre mad ud og spiser mindre kød.
økologi fødevareforsyning klimaforandringer mad landbrug

FAO anslår, at vi skal producere 50 procent mere mad i 2050, hvis der skal være nok til de fremtidige generationer. (Foto: Shutterstock)

Økologisk landbrug kan både mætte fremtidige generationer og holde kloden sund.

Det kræver til gengæld, at vi samtidig skærer ned på både madspild og kødproduktion.

Sådan lyder de dugfriske resultater af et stort, tysk studie, som har undersøgt muligheden for at brødføde Jordens kommende generationer med 100 procent økologi.

Med de 9 milliarder mennesker, som estimeres at bo på Jorden i år 2050, bliver det en udfordring at mætte alle.

»Hvis vi fortsætter med ‘business as usual’ kommer vi i problemer med at skaffe mad nok, fordi klimaændringerne kan få store konsekvenser for verdens afgrøder,« siger Christian Schader, som er ph.d. ved Department of Socio-Economic Sciences på Das Forschungsinstitut für biologischen Landbau (FiBL) og én af forskerne bag studiet.

Historien kort
  • Nyt studie baseret på meget omfattende data viser, at en 100 procent omlægning til ren økologi er muligt.
  • Økologisk landbrug bruger dog mere landareal end konventionelt landbrug, hvilket gør, at den samlede miljøpåvirkning alligevel bliver større.
  • Til gengæld viser forskerne, at en reduktion i madspild og mindre kødproduktion ville opveje det store arealforbrug, men også teknologien skal på banen.

Ser på hele billedet

Økologi er før blevet undersøgt som et miljøvenligt alternativ til det konventionelle landbrug, der i dag er det mest udbredte.

Men studiet her er ifølge Christian Schader det første, som kigger på så mange parametre samtidig. Du kan læse mere om studiets metoder nederst i artiklen.

»Indtil nu har ingen kigget på hele fødevaresystemet, når de har undersøgt økologisk fødevareforsyning, så studiet her er det største inden for sit område,« siger Christian Schader.

Det første af sin slags på globalt plan vel at mærke, for ifølge en anden forsker findes der flere eksempler på lignende danske studier.

»Før i tiden har man ikke rigtig kunne opskalere det til for eksempel Europa, Afrika og USA, og det synes jeg, de kommer meget elegant omkring her,« siger Tommy Dahlgaard, som er professor ved Institut for Miljø- og Plantevidenskab på Aarhus Universitet.

økologi fødevareforsyning klimaforandringer mad landbrug

Flere steder i verden er allerede nu udfordret af klimaforandringerne, som har betydet blandt andet ekstreme temperaturer og oversvømmelser. (Foto Shutterstock)

Økologi alene er ikke miljøvenligt nok

Det er efterhånden velkendt, at landbruget står for en stor del af verdens samlede miljøbelastning i form af:

  • drivhusgasudledning
  • overskud af kvælstof i økosystemet
  • overgødning af jord og vand
  • tab i biodiversitet

Det nye studie viser, at økologi scorer gode point på rigtig mange af disse miljøparametre, og derfor anser forskerne det for at være et bæredygtigt system.

Problemet er bare, at økologisk landbrug er ineffektivt, hvorfor landarealforbrugetvil blive 16-33 procent større ved en 100 procent økologisk omlægning.

»Det er ikke muligt at skifte til økologi uden parallelle strategier, fordi vi ville få brug for mere landareal,« siger Christian Schader.

Behovet for et større landareal skyldes, at en økologisk mark ikke giver et lige så stort høstudbytte som en konventionel mark.

De miljømæssige fordele ved økologi er ifølge forskerne bag studiet stort set ikke blive mærkbare, fordi regnestykket for miljøpåvirkningen gøres op per kilo afgrøder, der skal produceres.

økologi fødevareforsyning klimaforandringer mad

Et økologisk æbletræ giver ikke lige så mange æbler som et konventionelt, og derfor skal der flere kvadratmeter dyrkbar jord til at lave den samme mængde æbler økologisk. (Foto: Shutterstock)

Der må spares andre steder

Til gengæld fandt forskerne ud af, at et 100 procent økologisk landbrug godt kan brødføde Jordens ni milliarder i 2050 på en bæredygtig måde, hvis vi samtidig reducerer vores kødproduktion og madspild.

Kødproduktion er en slem miljøsviner, fordi det blandt det andet kræver meget landareal til dyrkning af foder. Det ville derfor frigøre en del plads i miljøregnskabet at rationere antallet af dyr og udnytte al maden mere effektivt, så intet gik til spilde, konkluderer det nye studie.

»Hovedbudskabet i studiet er grundlæggende, at man ikke skal kigge så meget på produktionen af enkelte afgrøder, men på hele systemet,« siger Christian Schader.

    Hvor skal gødningen komme fra?

    Det gode ved studiet er ifølge Tommy Dalgaard, at det også viser de aspekter, der er kritiske i økologisk fødevareproduktion.

    Studiet viser nemlig også, at hvis vi overgår til ren økologisk produktion, får vi et problem med næringstilførslen til jorden.

    Nitrogen (kvælstof), som er essentiel for afgrøders vækst, kommer i høj grad fra kunstgødning, som ikke er tilladt i et økologisk system, og fra gylle, som ville blive en mangelvare med en reduceret kødproduktion.

    Her er økologien afhængig af bælgfrugter, hvis rødder er hjem for såkaldt 'nitrogenfikserinde' bakterier. Det vil sige, de omdanner atmosfærens kvælstof fra gasform (N2) til ammoniak (NH3), som er nødvendigt for, at afgrøderne kan vokse.

    Men selv med en ekstra indsats for at få en tilstrækkelig tilførsel af den rette form for kvælstof til den økologiske jord, vil der ifølge studiets forskere være brug for flere undersøgelser af, hvordan man kan klare næringsproblemet.

    I konventionelt landbrug er problemet snarere, at er kan komme et overskud af kvælstof, som heller ikke er godt for jorden.

    Er økologi for ineffektivt?

    At økologisk landbrug er knap så effektivt, er en kritik, økologien ofte møder. Én af økologiens kritikere er Leif Skibsted Sørensen, som er professor ved Institut for Fødevarekemi på Københavns Universitet. Han skrev i en kronik i Kristeligt Dagblad 23. januar 2017:

    »Verden har brug for stabil fødevareproduktion, ikke for ideologi for ideologiens skyld.«

    Her henviste han til, at man bør løse fremtidens fødevareforsyning med en kombination af økologi og teknologi.

    Tommy Dalgaard er enig i, at der skal masser af teknologi på bordet i fremtiden.

    »Jeg tror, udviklingen går mod mere økologi, men ikke kun det. Jeg tror også, vi vil se mere højteknologisk design af fødevarer,« siger han.

    økologi fødevareforsyning klimaforandringer mad

    Pesticider og GMO (genmodificerede organismer) er eksempler på teknologier, som gør landbruget en del lettere, men som økologiske systemer ikke må gøre brug af. (Foto Shutterstock)

    Lægger op til en systemændring

    Og man skal da heller ikke lade sig forblænde af de fine resultater. For udover at være en løsning med meget lange udsigter, er det måske også en lidt urealistisk én, hvis man spørger Tommy Dalgaard.

    »En 100 procent omlægning til økologi er nok urealistisk på globalt plan, men det er alligevel noget, man kan blive klogere af at undersøge,« siger Tommy Dalgaard.

    Han mener ikke, man skal se studiet så meget som et konkret løsningsforslag, men nærmere som et oplæg til debat:

    Selv mener forskerne bag studiet, at ren økologi er muligt, hvis befolkningen ønsker det.

    »Jeg tror, et 100 procent skift til økologi er meget langt væk og kræver stor politisk vilje, men hvis det er befolkningens ønske, kan det i princippet godt ske om én generation, altså i 2050. Jeg tror, tingene ændrer sig lige nu, og vi begynder at tænke mere over vores fødevarer og miljø,« siger Christian Schader, som samtidig også anerkender kritikken af økologisk produktion:

    »Selvfølgelig er økologi mindre effektivt, men i sidste ende viser studiet, at det vil give en mere bæredygtig fødevareproduktion,« siger han.

    Studiets kæmpe datasæt

    Forskerne bag studiet har undersøgt de forskellige fremtidsscenarier ved hjælp af en omfattende model kaldet ‘Sustainability and Organic Livestock Model’ (SOL-modellen)

    SOL-modellen tager højde for en lang række vigtige faktorer, som har betydning for den samlede fødevareforsyning og klimapåvirkning, frem for kun at kigge på for eksempel primærproduktionen, som er selve dyrkningen af landjord.

    Forskerne har brugt et datasæt, som omfatter 180 typer afgrøder og 22 husdyrproduktioner fordelt på 192 forskellige lande.

    Nogle af de variable, der blev undersøgt, er:

    • Udbud: Hvor meget mad der kan produceres under bestemte forhold, og hvor meget landareal det optager
    • Efterspørgsel: Hvor meget mad der er behov for at producere på landsniveau
    • ‘Madbalance’: Den kløft, der eventuelt måtte være mellem udbud og efterspørgsel
    • Arealforbrug
    • Udledning af drivhusgasser
    • Brug af pesticider
    • Vandforbrug
    • Biodiversitet

    Lyt på Videnskab.dk!

    Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
    Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud