Økologi kan brødføde hele verden

Økologisk landbrug kan både mætte fremtidige generationer og holde kloden sund.

Det kræver til gengæld, at vi samtidig skærer ned på både madspild og kødproduktion.

Sådan lyder de dugfriske resultater af et stort, tysk studie, som har undersøgt muligheden for at brødføde Jordens kommende generationer med 100 procent økologi.

Med de 9 milliarder mennesker, som estimeres at bo på Jorden i år 2050, bliver det en udfordring at mætte alle.

»Hvis vi fortsætter med ‘business as usual’ kommer vi i problemer med at skaffe mad nok, fordi klimaændringerne kan få store konsekvenser for verdens afgrøder,« siger Christian Schader, som er ph.d. ved Department of Socio-Economic Sciences på Das Forschungsinstitut für biologischen Landbau (FiBL) og én af forskerne bag studiet.

Ser på hele billedet

Økologi er før blevet undersøgt som et miljøvenligt alternativ til det konventionelle landbrug, der i dag er det mest udbredte.

Men studiet her er ifølge Christian Schader det første, som kigger på så mange parametre samtidig. Du kan læse mere om studiets metoder nederst i artiklen.

»Indtil nu har ingen kigget på hele fødevaresystemet, når de har undersøgt økologisk fødevareforsyning, så studiet her er det største inden for sit område,« siger Christian Schader.

Det første af sin slags på globalt plan vel at mærke, for ifølge en anden forsker findes der flere eksempler på lignende danske studier.

»Før i tiden har man ikke rigtig kunne opskalere det til for eksempel Europa, Afrika og USA, og det synes jeg, de kommer meget elegant omkring her,« siger Tommy Dahlgaard, som er professor ved Institut for Miljø- og Plantevidenskab på Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Dansk landbrug kan producere sig ud af miljøproblemer

Økologi alene er ikke miljøvenligt nok

Det er efterhånden velkendt, at landbruget står for en stor del af verdens samlede miljøbelastning i form af:

• drivhusgasudledning
• overskud af kvælstof i økosystemet
• overgødning af jord og vand
• tab i biodiversitet

Det nye studie viser, at økologi scorer gode point på rigtig mange af disse miljøparametre, og derfor anser forskerne det for at være et bæredygtigt system.

Problemet er bare, at økologisk landbrug er ineffektivt, hvorfor landarealforbrugetvil blive 16-33 procent større ved en 100 procent økologisk omlægning.

»Det er ikke muligt at skifte til økologi uden parallelle strategier, fordi vi ville få brug for mere landareal,« siger Christian Schader.

Behovet for et større landareal skyldes, at en økologisk mark ikke giver et lige så stort høstudbytte som en konventionel mark.

De miljømæssige fordele ved økologi er ifølge forskerne bag studiet stort set ikke blive mærkbare, fordi regnestykket for miljøpåvirkningen gøres op per kilo afgrøder, der skal produceres.

\ Læs mere

Økologisk grønt kan produceres endnu grønnere

Der må spares andre steder

Til gengæld fandt forskerne ud af, at et 100 procent økologisk landbrug godt kan brødføde Jordens ni milliarder i 2050 på en bæredygtig måde, hvis vi samtidig reducerer vores kødproduktion og madspild.

Kødproduktion er en slem miljøsviner, fordi det blandt det andet kræver meget landareal til dyrkning af foder. Det ville derfor frigøre en del plads i miljøregnskabet at rationere antallet af dyr og udnytte al maden mere effektivt, så intet gik til spilde, konkluderer det nye studie.

»Hovedbudskabet i studiet er grundlæggende, at man ikke skal kigge så meget på produktionen af enkelte afgrøder, men på hele systemet,« siger Christian Schader.

Hvor skal gødningen komme fra?

Det gode ved studiet er ifølge Tommy Dalgaard, at det også viser de aspekter, der er kritiske i økologisk fødevareproduktion.

Studiet viser nemlig også, at hvis vi overgår til ren økologisk produktion, får vi et problem med næringstilførslen til jorden.

Nitrogen (kvælstof), som er essentiel for afgrøders vækst, kommer i høj grad fra kunstgødning, som ikke er tilladt i et økologisk system, og fra gylle, som ville blive en mangelvare med en reduceret kødproduktion.

Her er økologien afhængig af bælgfrugter, hvis rødder er hjem for såkaldt 'nitrogenfikserinde' bakterier. Det vil sige, de omdanner atmosfærens kvælstof fra gasform (N₂) til ammoniak (NH₃), som er nødvendigt for, at afgrøderne kan vokse.

Men selv med en ekstra indsats for at få en tilstrækkelig tilførsel af den rette form for kvælstof til den økologiske jord, vil der ifølge studiets forskere være brug for flere undersøgelser af, hvordan man kan klare næringsproblemet.

I konventionelt landbrug er problemet snarere, at er kan komme et overskud af kvælstof, som heller ikke er godt for jorden.

\ Læs mere

Gennembrud: Sådan kan landbruget gøde mindre

Er økologi for ineffektivt?

At økologisk landbrug er knap så effektivt, er en kritik, økologien ofte møder. Én af økologiens kritikere er Leif Skibsted Sørensen, som er professor ved Institut for Fødevarekemi på Københavns Universitet. Han skrev i en kronik i Kristeligt Dagblad 23. januar 2017:

»Verden har brug for stabil fødevareproduktion, ikke for ideologi for ideologiens skyld.«

Her henviste han til, at man bør løse fremtidens fødevareforsyning med en kombination af økologi og teknologi.

Tommy Dalgaard er enig i, at der skal masser af teknologi på bordet i fremtiden.

»Jeg tror, udviklingen går mod mere økologi, men ikke kun det. Jeg tror også, vi vil se mere højteknologisk design af fødevarer,« siger han.

Lægger op til en systemændring

Og man skal da heller ikke lade sig forblænde af de fine resultater. For udover at være en løsning med meget lange udsigter, er det måske også en lidt urealistisk én, hvis man spørger Tommy Dalgaard.

»En 100 procent omlægning til økologi er nok urealistisk på globalt plan, men det er alligevel noget, man kan blive klogere af at undersøge,« siger Tommy Dalgaard.

Han mener ikke, man skal se studiet så meget som et konkret løsningsforslag, men nærmere som et oplæg til debat:

\ Læs mere

Forskningen kan ikke bevise, at økologi er sundt

Selv mener forskerne bag studiet, at ren økologi er muligt, hvis befolkningen ønsker det.

»Jeg tror, et 100 procent skift til økologi er meget langt væk og kræver stor politisk vilje, men hvis det er befolkningens ønske, kan det i princippet godt ske om én generation, altså i 2050. Jeg tror, tingene ændrer sig lige nu, og vi begynder at tænke mere over vores fødevarer og miljø,« siger Christian Schader, som samtidig også anerkender kritikken af økologisk produktion:

»Selvfølgelig er økologi mindre effektivt, men i sidste ende viser studiet, at det vil give en mere bæredygtig fødevareproduktion,« siger han.