Klimaforsker: Dine børn drukner i gæld, hvis vi ikke handler nu
Det bliver ekstremt dyrt at suge CO2 ud af atmosfæren, hvis vi ikke sætter ind med afgørende klimatiltag med det samme.
Klimahandling fremtid gæld omkostninger NETs BECCS Paris-aftalen atmosfære generere elektricitet energi havgødning CO2 fangst lagring emissioner klimasystem Eem-mellemistid drivhusgas økonomi vækst CO2

Klimatisk balancegang: Vi skal afveje økonomisk vækst i dag med morgendagens katastrofale klimaændringer eller uforholdsmæssigt dyre udbedringer. (Foto: Shutterstock)

Ved fortsat at forhale og udskyde en afgørende reducering af vores udledning af drivhusgasser risikerer vi at overdrage nutidens ungdom en regning på helt op til 535 billioner dollar.

Det er, hvad de såkaldte NETs – Negative Emissions Technologies – vil koste.

NETs-teknologierne suger CO2 ud af atmosfæren for at opnå 'negative emissioner' og afværge de værste af klimaforandringernes negative konsekvenser.

Reduktion er en 'mere sikker løsning'

Det er ét af hovedfundene i en artikel publiceret i Earth System Dynamics, som den amerikanske klimaforsker og tidligere leder af NASA's Goddard Institute for Space Studies James Hansen er hovedforfatter på. 

Historien kort
  • Forhaling og udskydelse af afgørende klimahandling og tiltag skal stoppe nu, hvis fremtidige generationer skal have en chance.
  • Artiklen sætter tal på, hvor meget det kommer til at koste, hvis vi ved hjælp af NETs-teknologierne skal fjerne CO2 fra atmosfæren.
  • NETs-teknologierne er ifølge forskerne det bedste bud på at opfylde Paris-aftalens målsætninger.

Ved Paris-aftalen i december 2015 nåede ledere fra næsten 200 lande til enighed om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning til et godt stykke under to grader. Målet er, at temperaturen ikke må stige med mere end 1,5 grader.

Men James Hansen og hans team hævder, at en reduktion af den atmosfæriske koncentration af CO2 fra det det nuværende årlige gennemsnit på mere end 400 ppm til 1980'ernes 350 ppm (se faktaboks, red.) er en langt mere sikker metode.

Det er en knap så ambitiøs målsætning som forsøget på at begrænse opvarmningen til under 1,5°C.

Mange klimaforskere og politikere mener, at både 2°C og 1,5°C kun vil være mulige ved hjælp af negative emissioner, fordi vi ikke vil være i stand til at overholde de nødvendige tidsfrister.

Ideen er at provokere en algeopblomstring, som kan binde kuldioxid – og i sidste ende sørge for, at kulstoffet deponeres på havbunden.

Endnu en metode er direkte opsamling af CO2 fra atmosfæren og efterfølgende omdannelse til plastik eller andre produkter.

Muligt at vende tilbage til 350 ppm

James Hansen og hans team estimerede, hvor meget det vil koste at ekstrahere CO2 ved hjælp af BECCS-teknologien. 

Forskerne konkluderede, at det vil være muligt at vende tilbage til 350 ppm – hovedsagligt gennem genskovning og jordforbedring – hvilket efterlader 50 milliarder ton CO2, der skal fjernes ved hjælp af NETs-teknologier (planterne, der dyrkes i forbindelse med BECCS, optager CO2 som efterfølgende opsamles og siden brændes).

Klimahandling fremtid gæld omkostninger NETs BECCS Paris-aftalen atmosfære generere elektricitet energi havgødning CO2 fangst lagring emissioner klimasystem Eem-mellemistid drivhusgas økonomi vækst CO2

Ethanol-produktion i South Dakota, USA. Det gennemsnitlige ethanol-indhold i benzinen brugt i den amerikanske bilpark i 2015 var 9,91 procent. Det var en stigning i forhold til 2014, og USA's energiministerium forventer, at forbruget fortsat vil stige. I Danmark skal 5,75 procent af brændstoffet være biobrændstof. Det opfylder vi ved at blande fem procent ethanol i benzinen og syv procent biodiesel i dieselolien. (Kilde: Altinget.dk/Foto: Shutterstock)

Men det kan kun ske, hvis vi reducerer udledningerne øjeblikkeligt.

Hvis vi udskyder eller forhaler reduceringen, vil fremtidige generationer være nødt til at ekstrahere mere end 10 gange så meget CO2, når vi når frem til det næste århundrede.

Mere end USA's samlede føderale budget

Forskerne estimerer, at det vil koste mellem 150 og 350 dollars at fjerne ét ton CO2 ved hjælp af NETs-teknologierne.

Hvis den globale udledning reduceres 6 procent årligt – en meget stor men ikke umulig – vil det koste 8 -18,5 billioner dollar at mindske koncentrationen af CO2 til 350 ppm; spredt over 80 år er det 100 til 230 milliarder om året.

Klimahandling fremtid gæld omkostninger NETs BECCS Paris-aftalen atmosfære generere elektricitet energi havgødning CO2 fangst lagring emissioner klimasystem Eem-mellemistid drivhusgas økonomi vækst CO2

Fremtidige CO2-scenarier. (Illustration: The Conversation)

Hvis emissionerne forbliver på det nuværende niveau eller stiger med 2 procent om året, eksploderer omkostninger til mindst 89 billioner og potentielt så meget som 535 billioner dollar. Det er mellem 1,1 og  6,7 billioner om året i 80 år.

For at sætte det i kontekst beløber USA's samlede føderale budget sig til omkring 4 billioner dollar, mens alle landes samlede årlige militær- og forsvarsudgifter er 1,7 billioner dollars.

Klimatisk balancegang

Menneskeheden har pumpet 1,5 billioner ton CO2 ud i atmosfæren siden 1750. Det er ikke kun mængden, men også hastigheden hvormed CO2 bliver udledt, der har ændret sig.

Jordens klimasystem

Jordens klimasystem består af:

  • Atmosfæren med dens luftarter –herunder vanddamp, dens skyer af forskellige slags, faldende nedbørspartikler og de små partikler (aerosoler), som svæver rundt især i den nedre del.
  • Oceanerne med deres kemiske bestanddele – især opløste salte og havisen ved polerne.
  • Landjordsoverfladen og -jordskorpen med dens vegetation, sne og isdække, dens landjordfugtighed og grundvandsdepoter, dens floder og søer.

(Kilde: DMI)

Verdenhavene kan absorbere CO2, men ikke hurtigt nok til at fjerne alle vores udledninger, som derfor gradvist samler sig i atmosfæren.

Den overskydende mængde CO2 fastholder varme, der ellers ville strømme ud i atmosfæren. Derfor kommer der mere energi ind i klimasystemet end ud.

I løbet af flere årtier og århundrede bevæger klimaet sig endnu engang i balance, og den samme mængde energi kommer ind som ud.

Men temperaturerne vil være højere, og der vil blandt andet være mindre is, højere havniveauer, flere hedebølger og flere oversvømmelser.

Riskerer havniveaustigninger på flere meter

Den sidste gang, Jordens klima undergik en lignede klimatisk ubalance, var i løbet af Eem-mellemistid – et afsnit i Kvartærtiden – hvor det globale havniveau var seks til ni meter højere end i dag.

Eem-mellemistiden, som dateres til cirka 130.000-115.000 år før nu, gik forud for sidste istid.

James Hansen og hans team hævder, at vi riskerer havniveaustigninger på adskillige meter, selv hvis vi opretholder den nuværende energibalance.

Det skyldes, at langsomme processer, som smeltende iskapper, stadig ikke har indhentet resten af klimaprocesserne, og jo længere klimaet er i ubalance, desto større er konsekvenserne.

Økonomisk vækst vs. klimaændringer

Et argument, der taler imod en drastisk reduktion af drivhusgasemissionerne, er, at det vil skade økonomien, fordi industrien overvejende er baseret på fossile brændstoffer.

Vi skal derfor afveje økonomisk vækst i dag med morgendagens katastrofale klimaændringer eller uforholdsmæssigt dyre udbedringer.

Uanset hvilke antagelser vi har om økonomisk vækst, eller hvor meget vi ser bort fra fremtidige omkostninger, er det utænkeligt, at der bliver råd til 535 billioner dollars.

Selvom omkostningerne bliver spredt over 80 år, vil det ske i en periode, hvor Jordens befolkning vil vokse fra 7 milliarder til  potentielt 11 milliarder – og måske endda endnu mere. 

Ingen garanti for, at det vil virke

Menneskeheden skal dyrke afgrøder nok til at brødføde alle disse mennesker og samtidigt betale omkostningerne ved BECCS på et tidspunkt, hvor klimaforandringerne allerede har haft effekt på fødevareproduktionen.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Der er heller ikke garanti for, at BECCS eller de andre NETs-teknologier rent faktisk vil fungere.

Hvis de slår fejl, risikerer vi, at store mængder CO2 vil blive frigivet meget hurtigt – og med katastrofale følger.

Gennem forhaling og udskydelse af en afgørende reduktion af CO2-udledningen risikerer vi at overdrage en umulig økonomisk og teknologisk byrde til de fremtidige generationer.

Vores børn og børnebørn vil nok ikke kunne forstå, hvordan det lykkedes os at forhandle sådanne omstændigheder på deres vegne.

James Dyke er redaktør ved EGU journal Earth System Dynamics. Han redigerede desuden James Hansens et al manuskriptet, der bliver omtalt i artiklen. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation