Klimaforsker: Dine børn drukner i gæld, hvis vi ikke handler nu

Ved fortsat at forhale og udskyde en afgørende reducering af vores udledning af drivhusgasser risikerer vi at overdrage nutidens ungdom en regning på helt op til 535 billioner dollar.

Det er, hvad de såkaldte NETs – Negative Emissions Technologies – vil koste.

NETs-teknologierne suger CO₂ ud af atmosfæren for at opnå 'negative emissioner' og afværge de værste af klimaforandringernes negative konsekvenser.

Reduktion er en 'mere sikker løsning'

Det er ét af hovedfundene i en artikel publiceret i Earth System Dynamics, som den amerikanske klimaforsker og tidligere leder af NASA's Goddard Institute for Space Studies James Hansen er hovedforfatter på.

Ved Paris-aftalen i december 2015 nåede ledere fra næsten 200 lande til enighed om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning til et godt stykke under to grader. Målet er, at temperaturen ikke må stige med mere end 1,5 grader.

Men James Hansen og hans team hævder, at en reduktion af den atmosfæriske koncentration af CO₂ fra det det nuværende årlige gennemsnit på mere end 400 ppm til 1980'ernes 350 ppm (se faktaboks, red.) er en langt mere sikker metode.

Det er en knap så ambitiøs målsætning som forsøget på at begrænse opvarmningen til under 1,5°C.

Mange klimaforskere og politikere mener, at både 2°C og 1,5°C kun vil være mulige ved hjælp af negative emissioner, fordi vi ikke vil være i stand til at overholde de nødvendige tidsfrister.

Kulstof tilbage i jorden

Én af de mest lovende NETs-teknologier er bioenergi med kulstofopsamling- og lagring; BECCS (Bioenergi med CCS).

BECCS indebærer dyrkning af biomasse, der efterfølgende bliver brændt i kraftværker for at generere energi.

Den producerede CO₂ opsamles, når den strømmer ud fra kraftværkernes skorstene, hvorefter den komprimeres og føres dybt ned i jordskorpen, hvor den lagres i mange tusind år.

BECCS har mange fortalere, der ser denne variant som et endnu bedre klimaredskab end CCS i forbindelse med kul- eller gasfyring. Da biomassen optager kulstof under vækst, er ræsonnementet, at man med BECCS kan suge CO₂ ud af atmosfæren og derved nå til negative emissioner.

BECCS-teknologien har dog visse afgørende begrænsninger; eksempelvis de store mængder jord, vand og gødning der skal til for at imødekomme vores energibehov.

\ Læs mere

Vandlopper er verdenshavenes effektive kuldioxid-svampe

Effekt kun påvist gennem små pilotprojekter

Og måske endnu vigtigere er, at der ikke bliver fundet på noget, som bare ligner den påkrævede skala. Indtil videre er gennemførligheden udelukkende blevet påvist gennem små pilotprojekter.

Andre NETs-teknologier er eksempelvis hav-gødning, hvor man forsøger at bekæmpe den globale opvarmning ved at gøde havet med jernsulfat.

Ideen er at provokere en algeopblomstring, som kan binde kuldioxid – og i sidste ende sørge for, at kulstoffet deponeres på havbunden.

Endnu en metode er direkte opsamling af CO₂ fra atmosfæren og efterfølgende omdannelse til plastik eller andre produkter.

Muligt at vende tilbage til 350 ppm

James Hansen og hans team estimerede, hvor meget det vil koste at ekstrahere CO₂ ved hjælp af BECCS-teknologien.

Forskerne konkluderede, at det vil være muligt at vende tilbage til 350 ppm – hovedsagligt gennem genskovning og jordforbedring – hvilket efterlader 50 milliarder ton CO₂, der skal fjernes ved hjælp af NETs-teknologier (planterne, der dyrkes i forbindelse med BECCS, optager CO₂ som efterfølgende opsamles og siden brændes).

Men det kan kun ske, hvis vi reducerer udledningerne øjeblikkeligt.

Hvis vi udskyder eller forhaler reduceringen, vil fremtidige generationer være nødt til at ekstrahere mere end 10 gange så meget CO₂, når vi når frem til det næste århundrede.

Mere end USA's samlede føderale budget

Forskerne estimerer, at det vil koste mellem 150 og 350 dollars at fjerne ét ton CO₂ ved hjælp af NETs-teknologierne.

Hvis den globale udledning reduceres 6 procent årligt – en meget stor men ikke umulig – vil det koste 8 -18,5 billioner dollar at mindske koncentrationen af CO₂ til 350 ppm; spredt over 80 år er det 100 til 230 milliarder om året.

Hvis emissionerne forbliver på det nuværende niveau eller stiger med 2 procent om året, eksploderer omkostninger til mindst 89 billioner og potentielt så meget som 535 billioner dollar. Det er mellem 1,1 og 6,7 billioner om året i 80 år.

For at sætte det i kontekst beløber USA's samlede føderale budget sig til omkring 4 billioner dollar, mens alle landes samlede årlige militær- og forsvarsudgifter er 1,7 billioner dollars.

\ Læs mere

Endelig en god klimanyhed: CO2-udledningen er stagneret

Klimatisk balancegang

Menneskeheden har pumpet 1,5 billioner ton CO₂ ud i atmosfæren siden 1750. Det er ikke kun mængden, men også hastigheden hvormed CO₂ bliver udledt, der har ændret sig.

Verdenhavene kan absorbere CO₂, men ikke hurtigt nok til at fjerne alle vores udledninger, som derfor gradvist samler sig i atmosfæren.

Den overskydende mængde CO₂ fastholder varme, der ellers ville strømme ud i atmosfæren. Derfor kommer der mere energi ind i klimasystemet end ud.

I løbet af flere årtier og århundrede bevæger klimaet sig endnu engang i balance, og den samme mængde energi kommer ind som ud.

Men temperaturerne vil være højere, og der vil blandt andet være mindre is, højere havniveauer, flere hedebølger og flere oversvømmelser.

\ Læs mere

Fremtidstjek: Er vi forberedte på højere temperaturer og oversvømmelser?

Riskerer havniveaustigninger på flere meter

Den sidste gang, Jordens klima undergik en lignede klimatisk ubalance, var i løbet af Eem-mellemistid – et afsnit i Kvartærtiden – hvor det globale havniveau var seks til ni meter højere end i dag.

Eem-mellemistiden, som dateres til cirka 130.000-115.000 år før nu, gik forud for sidste istid.

James Hansen og hans team hævder, at vi riskerer havniveaustigninger på adskillige meter, selv hvis vi opretholder den nuværende energibalance.

Det skyldes, at langsomme processer, som smeltende iskapper, stadig ikke har indhentet resten af klimaprocesserne, og jo længere klimaet er i ubalance, desto større er konsekvenserne.

\ Læs mere

Første videnskabelige evidens: Havstigning har slugt fem Stillehavs-øer

Økonomisk vækst vs. klimaændringer

Et argument, der taler imod en drastisk reduktion af drivhusgasemissionerne, er, at det vil skade økonomien, fordi industrien overvejende er baseret på fossile brændstoffer.

Vi skal derfor afveje økonomisk vækst i dag med morgendagens katastrofale klimaændringer eller uforholdsmæssigt dyre udbedringer.

Uanset hvilke antagelser vi har om økonomisk vækst, eller hvor meget vi ser bort fra fremtidige omkostninger, er det utænkeligt, at der bliver råd til 535 billioner dollars.

Selvom omkostningerne bliver spredt over 80 år, vil det ske i en periode, hvor Jordens befolkning vil vokse fra 7 milliarder til potentielt 11 milliarder – og måske endda endnu mere.

\ Læs mere

Havstigningerne accelererer - og Grønlands iskappe er den store motor

Ingen garanti for, at det vil virke

Menneskeheden skal dyrke afgrøder nok til at brødføde alle disse mennesker og samtidigt betale omkostningerne ved BECCS på et tidspunkt, hvor klimaforandringerne allerede har haft effekt på fødevareproduktionen.

Der er heller ikke garanti for, at BECCS eller de andre NETs-teknologier rent faktisk vil fungere.

Hvis de slår fejl, risikerer vi, at store mængder CO₂ vil blive frigivet meget hurtigt – og med katastrofale følger.

Gennem forhaling og udskydelse af en afgørende reduktion af CO₂-udledningen risikerer vi at overdrage en umulig økonomisk og teknologisk byrde til de fremtidige generationer.

Vores børn og børnebørn vil nok ikke kunne forstå, hvordan det lykkedes os at forhandle sådanne omstændigheder på deres vegne.