På verdensplan står landbruget for 35 procent af al menneskeskabt udledning af drivhusgasser, har en opgørelse tidligere vist. Det gør landbruget til en af de allerstørste klimasyndere globalt.
Men nu har svenske forskere udviklet en ny type ris, der under dyrkningen udleder op mod 70 procent mindre metan.
»Forskerne er gået efter at reducere metanudledningen fra rismarker, som er stor. Metan er en yderst potent klimagas,« lyder det fra professor og sektionsleder Henrik Brinch-Pedersen, Afgrødegenetik og Bioteknologi, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Han har læst det svenske studie for Videnskab.dk og kalder det »elegant«.
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
»Det demonstrerer enormt godt, at planteforædling er et ret seriøst klimaværktøj,« siger han.
Planteforædling er en proces, hvor man bevidst udvikler nye sorter af planter med særlige ønskede egenskaber ud fra eksisterende planter. Det er præcis det, de svenske forskere har gjort.
»Studiet viser, at du kan reducere metanudledningen og stadig have en ris med høje udbytter,« siger Anna Schnürer, mikrobiolog ved Sveriges Landbrugsuniversitet og seniorforfatter til studiet.
»Og man kan gøre det ved hjælp af traditionelle avlsmetoder, uden GMO (genetisk modificeret af mennesker, red.), hvis man ved, hvad man leder efter.«
Metan er værre end CO2
Selvom CO2 er den drivhusgas, der udledes mest af på verdensplan, regnes metan for en meget kraftig drivhusgas, fordi den fanger varmen langt mere effektivt end CO2.
Risdyrkning alene udgør omkring 12 procent af den globale metanudledning, lyder det i det svenske studie. Kan man få det tal ned, vil det altså gøre en væsentlig forskel.
Man ved i forvejen, at risplanterødder (og også andre planterødder) frigiver organiske stoffer, der ’fodrer’ de mikrober, der er i jorden, som planten står i. Jordmikroberne hjælper så til gengæld planten med at vokse. Det gør de ved at frigive næringsstoffer, som planterne optager.
Metanen, der udledes fra rismarker, kommer fra den proces.
Jorden spiller en rolle
Det, man ikke har vidst, er, hvilke specifikke kemiske forbindelser der bestemmer, hvor meget metan planterne udleder. Dem er de svenske forskere nu lykkedes med at finde.
For at finde dem sammenlignede forskerne to rissorter - en variant med lav metanudledning og en variant med en gennemsnitlig metanudledning.
Her fandt de, at tre kemiske stoffer – fumarat, oxantel og ethanol – alle spiller en forskellig rolle for, hvor meget metan risplanter udleder eller ikke udleder. Det er lidt teknisk, men kort fortalt kan det forklares sådan her:
- For det første opdagede de en sammenhæng mellem, hvor meget fumarat, der blev udskilt, og hvor mange metan-frigivende mikroorganismer, der var i den omkringliggende jord.
- De opdagede også, at brug af kemikaliet oxantel var effektivt til at reducere metanudledning.
- Og så fandt de ud af, at hvis de tilsatte ethanol til jorden omkring risplanterne, så blev metanudledningen mindsket.
Forskerne gik så i gang med at krydse en såkaldt ’elite-rissort’ med et højt udbytte af høstede ris med en lav-metan-udledende sort, som fra naturens side var lav på fumarat og høj på ethanol.
Rissorten blev dyrket på marker i Kina, og resultatet var, at risene i gennemsnit producerede 70 procent mindre metan og samtidig havde et relativt højt udbytte.
»Det er som at løse en gåde,« udtaler studiets seniorforfatter Anna Schnürer i en pressemeddelelse.
Dansk forsker er begejstret
»Præcis, hvad der er brug for,« kalder den danske professor Henrik Brinch-Pedersen svenskernes fund.
Han er ikke overrasket over, at afgrødeplanter er signifikante klimaværktøjer, men han er imponeret over, hvordan forskergruppen demonstrerer en tydelig og signifikant effekt i ris. Han er også imponeret over, at man kan påvirke mikrobiomet – altså jorden – omkring planten til at undertrykke udledningen. Endda uden at det går ud over udbyttet, understreger han.
Samtidig hæfter han sig ved, at der ikke er tale om ris, som kun er dyrket i et laboratorium, men at forskerne har været helt ude på rismarker forskellige steder i Kina og teste det af.
»Det er meget, meget elegant,« mener den danske professor.
Gælder potentielt også andre afgrøder
De svenske forskere arbejder nu på at registrere den nye klimavenlige rissort i Kina, i håb om at den kan tages i brug af kinesiske landmænd. De arbejder også med gødningsvirksomheder, for at undersøge om oxantel kan tilsættes gødning.
Henrik Brinch-Pedersen kalder det »absolut realistisk«, at de nye ris med tiden kan blive en afgrøde for landmænd.
Han mener endda, at der er potentialer for andre afgrøder også. Lige nu er der forskningsprojekter i gang, hvor man undersøger muligheden for, at andre afgrøder, og ikke mindst mikrobiomet – jorden – omkring dem, kan bruges som klimaværktøjer, der kan reducere udledning.
De svenske forskere pointerer dog, at skal deres forskning ende med mere klimavenlige rismarker, kræver det regeringer, der motiverer og støtter landmænd i at bruge de nye lavmetan-varianter.
»Det er én ting at opdrætte miljøvenlige rissorter, men så er det afgørende at få dem på markedet og at få landmændene til at acceptere dem,« udtaler den svenske forsker Anna Schnürer.
Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Molecular Plant.
