Op på stikkerne, Danmark! Pindsvinet er tæt på at være en truet art

Pindsvin er karismatiske nålepuder, der værdsættes bredt af offentligheden. Populariteten til trods er arten desværre i voldsom tilbagegang i Europa.

Den seneste opdatering af den såkaldte rødliste over truede arter, som bliver lavet af The International Union for Conservation of Nature (IUCN), viser den nedslående tendens: Det europæiske pindsvin er nu kategoriseret som 'næsten truet'.

Min kollega Abigail Gazzard og jeg blev som pindsvineeksperter inviteret til at lave rapporten, der førte til statusændringen. Og i dag, onsdag 20. november, skal jeg tale pindsvinenes sag i Europa-Parlamentet ved en session, der handler om, hvordan vi kan bremse tilbagegangen.

Hvordan kunne det gå så galt?

For en person, der elsker pindsvin, var det en ret deprimerende proces at skrive rapporten. Det fik mig til at tænke grundigt over følgende:

Hvordan kunne vi lade det gå så galt? Hvad kan vi gøre ved det? Og hvorfor skal vi overhovedet bekymre os om pindsvin?

Tilbagegangen skyldes en lang række menneskeskabte årsager, som blandt andet tab af naturlige levesteder, der presser pindsvinene ind i villahaverne. Det vender jeg tilbage til. Mit vigtigste budskab er nemlig, at det ikke kræver særligt meget af os at hjælpe dem med at klare sig bedre.

Jeg har samlet de bedste råd til at hjælpe pindsvinene i boksen nedenfor.

Bestandene rasler ned

Der er ingen tvivl om, at pindsvinene er i problemer rundt i Europa.

Overvågning af pindsvin viser en tilbagegang på op til 50 procent i lande som Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Storbritannien. Undersøgelserne dækker over forskellige tidsspænd og metoder – men tendensen er ikke til at tage fejl af.

I Danmark har vi desværre stadig ikke dokumentation for artens tilbagegang, men det formodes, at situationen er den samme som i alle de lande, der omgiver os.

Derfor er det afsindigt vigtigt, at der nu er etableret en bevarings- og bestandsovervågningskampagne for pindsvin i Danmark.

Der skulle en skør pindsvineforsker (mig), en NGO (WWF Verdensnaturfonden) og en fond (Nordea-fonden) til at skabe den nødvendige bestandsovervågning af pindsvinene i Danmark.

I 2023 blev ’Danmarks Pindsvin' født og har indtil videre været vært for to pindsvinetællinger, der kortlægger den danske pindsvinebestand med enorm opbakning fra befolkningen. Selv statsministeren blev så benovet, at hun nævnte tællingen i sin åbningstale i Folketinget.

Hvorfor er pindsvinet truet?

Op til hvert tredje pindsvin mister livet på vejene hvert år, fordi vores landskab er delt op af veje, som pindsvinene skal krydse i deres søgen efter mad, levesteder og mager.

Når pindsvinene isoleres af vejene, og udvalget af egnede mager bliver mere sparsomt i takt med bestandens tilbagegang, opstår indavlen, der formodes at have en negativ indflydelse på pindsvinenes overlevelse.

Pindsvinenes levesteder er gradvist forsvundet, fordi vi i årenes løb har lagt marker sammen og droppet de levende hegn, har bygget boligkvarterer og industri og udvidet vejnettene. Alt sammen på bekostning af naturen.

Derudover er det udfordrende for en art, der primært lever af insekter og snegle, når disse bekæmpes i det intensiverede landbrug og i villahaverne på samme niveau som ukrudt med tab af biodiversitet som følge.

Pindsvinene søger ind i haverne

Min forskning viser desværre også, at de miljøfremmede stoffer vi spreder i naturen, ender i pindsvinene, hvilket også anses for at være en medvirkende faktor til bestandens tilbagegang.

Når pindsvinenes levesteder forsvinder, søger de ind i villahaverne, og dette har også konsekvenser for den pressede bestand.

Mødet med bidske hunde, nedgravede trampoliner og swimmingpools uden redningsplanker og haveredskaber, der bruges om dagen, når pindsvinene ligger og sover trygt i deres reder, forårsager desværre også dødsfald.

Og hvis villahaverne, hvor pindsvinene lever nu til dags, kun består af kort græs og fliser, er der hverken steder pindsvinene kan bo eller naturlig føde at finde.

Det er faktisk bare op ad bakke at være pindsvin i vores moderne samfund.

Og hvorfor rager det egentlig mig?

Det spørgsmål er der heldigvis ikke nogen, der hidtil har turdet stille mig direkte. Jeg forestiller mig dog, at nogen tænker det inderst inde eller råber det til skærmen, når de for 117. gang ser mig stå og plædere for en øget bevaringsindsats for pindsvinene i medierne.

Pindsvinet er et nyttedyr i haven og spiser ådsler, insekter, orme og snegle. Men kan vi egentlig undvære pindsvinet i naturen? Bryder økosystemet sammen, hvis det forsvinder?

Det formoder jeg bestemt ikke – i princippet kan enhver enkelt art undværes – så længe andre arter udfører samme opgaver i økosystemet.

Spørgsmålet er nærmere, om vi vil undvære pindsvinet? Kan vi leve med det? Kan vi være os selv bekendt?

Jeg mener pindsvinets allervigtigste rolle er som naturambassadør. Arten er utroligt populær, og det er et af de få vilde dyr, vi kan få lov til at komme helt tæt på.

Deres strategi er netop at stå helt stille for derefter at beslutte sig for at rulle sig sammen eller løbe væk, og det giver folk en unik mulighed for at beundre og komme helt tæt på pindsvinet. Endda i deres egne villahaver.

Forestil dig, at pindsvinet forsvinder

Pindsvinet er også let at kende på de karakteristiske pigge, den lange snude, der grynter og roder i bladene, samt de store, brune øjne, der blinker tillidsfuldt, når man møder det i haven om aftenen.

Mange udtrykker over for mig, at mødet med pindsvinet, da de var børn, var med til at tænde gnisten for deres værdsættelse af naturen.

Pindsvin har altid fascineret os - de kan findes i kunst fra oldtiden, gamle middelaldermanuskripter, og populære, moderne børnebøger. Oftest er de portrætteret som milde, tillidsfulde og omsorgsfulde.

Tænk engang, hvis denne art, som vi måske endda har taget lidt for givet, en dag ikke er at finde i villahaverne?

Til den skeptiske læser, der måske endnu ikke er overbevist, har min forskning i pindsvin desuden ført til nogle store opdagelser, der er vigtige for samfundet generelt.

Blandt andet har det givet indblik i udviklingen af naturlig resistens i bakterier, ophobningen og eksponeringen for pesticider og andre miljøfremmede stoffer i villahaverne, samt den naturlige forekomst af coronavirus.

Den viden havde vi ikke opnået, hvis ikke der blev forsket i bevarelsen af pindsvin.

Hr. og fru Danmark skal op af lænestolene: Slaget skal stå i villahaverne

Forskningen viser som beskrevet, at pindsvin i langt højere grad end tidligere søger ind i villahaverne for at finde gode levesteder.

Dette skyldes blandt andet, at deres naturlige levesteder forsvinder i takt med, at der bygges boligkvarterer og industri og anlægges veje.

Det er derfor i villahaverne, at kampen for at få pindsvinebestanden til at trives skal fokuseres. Heldigvis er pindsvinet en meget skattet dyreart, og befolkningen viser stor motivation for at bidrage til at passe på pindsvinene.

Haveejerne skal til at tænke pindsvinene ind i deres haveplanlægning og sørge for gode redesteder, fri adgang til haven, samt masser af naturlig føde til pindsvinene ved at tiltrække biodiversitet til haven – hvordan kan man læse i denne guide.

Desværre sker der ofte ulykker i folks haver, der koster mange pindsvineliv. Det værste er, at de med nemhed kunne have været undgået. Derfor er det vigtigt at få spredt det gode budskab om den pindsvinevenlige have.

Mere forskning og en stærkere bevaringsindsats er nødvendig

I min forskning samarbejder jeg blandt andet med industrien for at lave pindsvinevenlige robotplæneklippere og en mærkningsordning, der guider forbrugerne til at købe de pindsvinevenlige maskiner. Samt at lave grundforskning i pindsvins hørelse for at undersøge muligheden for at udvikle lydafskrækkere, der kan holde pindsvinene væk fra bilerne.

Vi har brug for igennem forskningen at opfinde praktiske løsninger, der kan gøre livet mere sikkert for pindsvinene derude. Men hvor skal pengene komme fra? Jeg taber altid naturligt nok, når jeg konkurrerer om forskningsmidler mod forskere, der vil kurere kræft.

Med de seneste ændringer i pindsvinets status på IUCN’s Rødliste vil jeg på det kraftigste opfordre til en øget forsknings- og bevaringsindsats for at dokumentere og forhindre yderligere tilbagegang for denne fascinerende og værdsatte art.

Politisk interesse, eller mangel på samme?

Statusændringen for pindsvinet på IUCN's Rødliste for Europa har heldigvis allerede medført øget opmærksomhed på situationen og givet pindsvinene et talerør.

Som nævnt i indledningen er jeg inviteret til at tale pindsvinenes sag i en session i Europa-Parlamentet, der er dedikeret til artens tilbagegang, og hvordan EU’s medlemslande kan bremse udviklingen.

Samtidig risikerer en nyfortolkning af Artsfredningsbekendtgørelsen desværre, at det vigtige bevaringsarbejde, som landets autoriserede pindsvineplejere udfører, når de tager syge, tilskadekomne og forældreløse pindsvin i pleje, at blive forhindret af lovgivningen, da plejerne i princippet ikke længere må tage syge pindsvin i pleje.

Den eneste ændring, der kræves, er en manuel, administrativ tilføjelse af ordet 'syge' til bekendtgørelsen. Vi afventer lige nu en afgørelse fra Miljøministeriets side.

Det har været meget opmuntrende at observere, hvordan politikere og politiske partier på det sidste har spredt det sørgelige, men samtidig vigtige, budskab om, at pindsvinet er i voldsom tilbagegang, og at de vil være dyrenes stemme.

Der er brug for midler til forskning og bevaringskampagner, samt en konkret handlingsplan for at bremse pindsvinebestandens tilbagegang.

Jeg håber derfor også, der kommer til at ligge handling bag disse ord, så der kan tilføres ressourcer til forskning, bevaringskampagner, grønne åndehuller og spredningskorridorer i byen samt naturgenopretningsprojekter, så vi sammen kan sikre, at pindsvinene har en fremtid.