Nyt studie: Tøjvask ved 25 grader er bedst for både tøj og miljø

Mange af os har nok hørt mantraet om, at undertøj skal vaskes ved 60 eller 90 grader, mens resten kan nøjes med 40 grader.

Men der er sket meget på vaskefronten – både som følge af ny teknologi, men også fordi vi bekymrer os mere om miljøet.

Bomuld kræver store mængder vand og kemikalier, polyester er plastik og fremstillet af olie, og uld kommer fra får, der producerer metangas.

Hver eneste gang vi starter vaskemaskinen, bliver hundredetusind mikrofibre skyllet ud gennem afløbet, og en hel del når hele vejen videre ud til strandene og i havet.

Så hvad er egentlig bedst for tøjet – og ikke mindst, hvad er bedst for miljøet?

Skaffer os af med tøjet, længe før det er udslidt

Et nyt studie fra University of Leeds i Storbritannien viser, at vi sagtens kan begynde at vaske vores tøj i kortere tid og ved lavere temperaturer.

Studiet er finansieret af det amerikanske selskab Proctor and Gamble, der sælger husholdningsartikler. (Læs mere om, hvad det kan betyde for studiet, i bunden af artiklen)

»Selv om forbrugerne ved, at brug og afskaffelse af tøjet har stor effekt på miljøet, ved vi også, at pasform, blødhed og farve er vigtige faktorer. Det mister tøjet ofte efter mindre end fem vaske, og det betyder, at de sandsynligvis skaffer sig af med tøjet, længe før det er udslidt,« siger Lucy Cotton, som er hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelse.

»Kortere, koldere vaskeprogrammer er en enkel måde at sikre, at tøjet holder længere, samt afværge at det ender på lossepladsen,« forsætter hun.

LÆS OGSÅ: Skal underhylere vaskes ved 40 eller 60 grader?

Mindre farvetab og færre mikrofibre

Forskerne sammenlignede en 30 minutters vask ved 25 grader med en 85 minutters vask ved 40 grader.

Derefter udførte en række tests af tøjet og analyserede vandet fra vaskemaskinen. Resultaterne talte deres eget tydelige sprog:

• Skjorterne, som blev vasket i kortere tid og ved køligere temperaturer, var udsat for markant mindre farvetab.
• Kortere og køligere vaskeprogrammer mindskede farveoverførslen til andre beklædningsdele.
• Markant færre mikrofibre havnede i vaskevandet ved kortere og køligere vaskeprogrammer.

Resultaterne kommer ikke bag på Kirsi Laitala, som er forsker ved OsloMet. Koldere og kortere vaske er bedst for både tøj og miljø.

Bliver tøjet rent ved 25 grader?

Men bliver tøjet overhovedet rent ved 25 grader?

»Der er flere faktorer, udover temperatuen, som spiller en rolle, i forhold til hvor rent tøjet bliver: mængden og typen af vaskemiddel, mængden af vand samt mekanisk bearbejdning og tid. De nye vaskemidler vasker også bedre ved lavere temperaturer end de gamle,« siger hun i en email til forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite.

Kirsi Laitala har forsket i tekstiler siden 2001. Hun har udført studier knyttet til tøjkvalitet, vedligholdelse, sikkerhed, miljø, design samt pasform og størrelse.

Hun har tidligere testet, hvilken effekt forskellige temperaturer har på tøjvasken.

»En vask på 30 grader kan blive renere end en vask på 40 grader, hvis man bruger et bedre vaskemiddel,« siger hun.

Meget tøj er ikke særligt beskidt

Kirsi Laitala mener ikke, at der i praksis er stor forskel mellem at vaske ved 25 og 30 grader. I mange lande er det faktisk almindeligt at vaske tøj i koldt vand.

»Jeg vil tro, at en hurtig vask ved 35 grader er tilstrækkelig for en stor del af vores klatvask, som egentlig ikke er særlig beskidt, og så kan man bruge et mere effektivt vaskeprogram, når der er behov for det.«

Hun påpeger alligevel, at vi skal huske at vaske ved høj temperatur en gang imellem for at forebygge, at bakterierne begynder at hobe sig op i vaskemaskinen.

»Måske er det ikke engang nødvendigt at vaske tøjet, som egentlig ikke er så beskidt. Måske kan vi nøjes med at lufte det eller fjerne pletterne i stedet for at vaske det hele. På den måde begrænser vi udslippet af mikrofibre,« siger hun.

Testede englændernes beskidte vasketøj

Da forskerne ved University of Leeds sammenlignede to vaskeprogrammer, efterlignede de en gennemsnitlig vaskemængde, som bestod af 12 mørke og 8 farvede t-shirts. De kastede også lidt hvidt tøj ind i maskinen for at teste, hvor godt farven sad fast på t-shirtsene.

De brugte en ganske almindelig vaskemaskine, som man kan finde i engelske hjem, og Ariel-vaskemiddel. Tøjet blev vasket 16 gange.

Kemiske analyser afdækkede, hvor meget tøjet falmede, og mikrofibrene blev samlet og vejet.

Derudover blev forsøget gentaget endnu engang, denne gang med engelske forbrugeres rigtige snavsetøj, som bekræftede resultatet.

Potentielle økonomiske interesser i salget af vaskemiddel

Forskerne samarbejdede med eksperter fra det amerikanske multinationale selskab Proctor and Gamble, der producerer og markedsfører et stort udvalg af husholdningsartikler – blandt andet vaskemidlerne Ariel, Daz, Bold, Fairy og Lenor.

Det betyder, at Proctor and Gamble ikke bare har finansieret forskningen, men også taget del i den.

Både forskerne og eksperterne fra Proctor and Gamble har inkluderet en såkaldt ‘Declaration of competing interest’ (på dansk: ‘Erklæring om konkurrerende interesser’) i studiet.

Et sådant afsnit kræves af flere videnskabelige tidsskrifter af studier med en mulig interessekonflikt for at skabe så stor åbenhed som muligt omkring forskningsprocessen.

Fordi Proctor and Gamble producerer en række forskellige vaskemidler, er der i teorien risiko for, at virksomhedens økonomiske interesser kan påvirke forskningsresultaterne.

Denne problemstilling kan du blive klogere på, hvis du læser artiklen Manifest del 5: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra, som Videnskab.dk har skrevet, i forbindelse med udgivelsen af et manifest med 5 gode råd om, hvad du skal lægge mærke til, når du læser om forskning.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk udgiver manifest

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.