I naturen gælder alle tricks. Ét trick er at udgive sig for at være noget andet, for eksempel noget giftigt, selvom man ikke selv er. Fænomenet ’mimicry’ finder vi mange steder i rigerne, og selv vi mennesker er blevet snydt, når naturen klæder sig ud.
I naturen gælder alle tricks. Ét trick er at udgive sig for at være noget andet, for eksempel noget giftigt, selvom man ikke selv er. Fænomenet ’mimicry’ finder vi mange steder i rigerne, og selv vi mennesker er blevet snydt, når naturen klæder sig ud.
Den amerikanske alligatorskildpadde har en meget speciel tunge. Tungen ligner nemlig en orm. Når skildpadden vrikker og vrider med sin tunge, ligner den altså en orm, der kan friste mindre dyr til at prøve at spise den. Skulle de forsøge på det, ender de som et måltid for alligatorskildpadden.
En tunge, der ligner en orm, er et eksempel på fænomenet ’mimicry’, det at imitere, oftest en anden organisme.
Ordet mimicry kommer ud af ’to mimic’, som betyder ’at efterligne’ på engelsk. Og det er præcis, hvad det er. Det er oplagt en fordel at være for eksempel giftig, hvis en organisme vil skræmme fjender væk. Men en anden strategi kan være en ikke-giftig organisme, der helt fysisk efterligner den giftige og på den måde snyder sine fjender til at tro, den ikke kan spises.
Det er tilfældet i sommerfugleverdenen, hvor den i nogle områder ikke-giftige vicekonge (Limenitis archippus) har udviklet sig til at ligne den giftige monark (Danaus plexippus).
Der er også eksempler på akustisk ’mimicry’. Flagermus orienterer sig ved hjælp af højfrekvente lyde, og sådan kan de lokalisere et bytte, for eksempel en sommerfugl. Som forsvar har nogle sommerfugle lært at imitere lignende signaler som flagermusens, og det forstyrrer flagermusens sonar, så den misser målet, og sommerfuglen overlever.
Der bliver altså snydt, så det driver, og at mestre ’mimicry’ er en stærk overlevelseskraft. Det evolutionære fænomen findes ikke kun i dyreriget, men også i planteriget.
Et eksempel på planter, der benytter sig af mimicry, er orkidéen flueblomst. Den leder vi efter i Plantejagtens 9. afsnit i 2024. Det er en af de mere svære jagter, for flueblomst findes kun ét eneste sted i Danmark. Det er på Midtsjælland i Allindelille Fredskov og i området omkring.
Flueblomst er ikke ude på at skræmme fjender væk, men derimod lokke. Den lokker få bestemte arter fra familien af gravehvepse til. Orkidéens blomster ligner en hungravehveps, og de dufter tilmed også af hunhveps. Snydt af denne lokkende blomst vil gravehvepsen forsøge at parre sig med, hvad der viser sig at være en blomst.
Og hvad får flueblomsten så ud af det? Den lykkes med at klistre pollen fast i hovedet på hvepsen, som hvepsen kan tage med sig videre. Det kan føre til en befrugtning af naboorkidéen, når hvepsen går i fælden på næste plante. Med sådan snedighed får flueblomst altså spredt sit pollen.
Flueblomsten er en af Danmarks kritisk truede arter. Det betyder, at der er ekstremt stor risiko for, at den vil uddø her i Danmark. Af gode grunde bliver der passet godt på flueblomsterne, men ikke desto mindre hører den til i denne kategori. Skal du selv ud at lede efter flueblomst, så husk at passe rigtig godt på ikke at træde på den.
Er det så kun insekter og andre smådyr og planter, der går i ’mimicry’-fælden? Slet ikke. Det har vi mennesker formentlig også. Nogle planter har for eksempel haft en stor fordel af at ligne afgrøder. Afgrøder bliver jo godt behandlet, de får plads, vand og næring. Det ville ikke være skidt at ligne en afgrøde og få samme fordele.
Det har rug gjort. Den begyndte som ukrudt, der tilfældigvis lignede hvede. Ved at ligne den værdifulde hvede blev den ikke luget væk og overlevede i forklædningen. Så vi er altså ikke smartere, end at vi selv bliver godt og grundigt snydt.
Hør meget mere om mimicry og jagten på den fascinerende flueblomst ved at lytte med på Plantejagten sæson 2, afsnit 9. Du kan høre afsnittet i afspilleren øverst i denne artikel, eller hvor du normalt hører dine podcast.
Hver tirsdag aften sendes naturnyhedsbrevet til dig, der er vild med dyr og planter.
