Farvespillet i efterårets trækroner finder du også i dit køleskab
Om efteråret er der farvefest i træernes kroner. Det sker som led i forberedelsen til vinterens dvale, og farverne kender du måske fra dit køleskab.
Om efteråret er der farvefest i træernes kroner. Det sker som led i forberedelsen til vinterens dvale, og farverne kender du måske fra dit køleskab.

Det lyder måske slet ikke så tosset at gå i hi for vinteren. Det er ikke kun bjørne, pindsvin og flagermus, der benytter sig af denne strategi. Træer går nemlig også i hi, eller i dvale, som det nærmere vil kaldes. Det er især tydeligt hos de løvfældende træer, altså dem, der taber deres blade om efteråret.
I et tempereret klima som her i Danmark er der væsentlig forskel mellem sommer og vinter. Det er noget, planterne skal forholde sig til, da de ikke kan hoppe i de varme uldsokker som os.
Flerårige planter, såsom træerne, skal kunne overleve vinteren, og her er dvaletilstanden nyttig. Bladene falder af, da de udgør en risiko for træet i forhold til at miste vand ved transpiration, og fordi mulighederne for fotosyntese falder sammen med antallet af soltimer i løbet af vinteren.
Hen over sommeren har træet lavet fotosyntese, den kemiske proces, hvor sollys, vand og kuldioxid omsættes til ilt og sukker. Sukker er en kilde til kulstof, den måske vigtigste byggesten i en levende organisme.
Sammen med andre vigtige stoffer trækkes de ud af bladene og tilbage ind i træet, inden bladene falder af. Her kan træet lagre sine hårdt oparbejdede byggesten i rødder, stamme og grene vinteren over.
Planters fotosyntese foregår i kloroplaster, også kaldet grønkorn. Det er en molekylær energifabrik, der blandt andet indeholder klorofyl. Klorofyl virker som en antenne, der høster Solens lys og sender fotonerne videre gennem maskineriet i dannelsen af sukker og ilt.
Klorofyl er også det, der giver planter deres grønne farve, og det nedbrydes om efteråret. Sammen med nedbrydningen forsvinder farven derfor også.

I fraværet af klorofyls dominerende grønne farve kan andre farver vise sig. Det giver anledning til for eksempel gule og orange blade.
Stofferne, der giver disse farver, har også været til stede i det grønne blad, men den grønne farve har maskeret dem. Måske kender du disse farver fra andre sammenhænge.
Et meget gult blad vil ofte være rigt på stoffet lutein. Det er det samme stof, der er med til at give æggeblommer deres gule farve. Meget orange blade indeholder ofte stoffet beta-karoten. Det er det samme stof, vi finder i gulerødder, og som giver gulerødder deres markante farve.
Det er ikke alle, der ønsker efterårets indtog i træernes blade. Det gælder for eksempel insekter, der gerne vil have fat i de friske, grønne blade.
Et af dem er larven fra et æblerynkeminérmøl (Phyllonorycter blancardella). Den formår at stoppe klorofylnedbrydningen i æblebladet og skaber små ’grønne øer’, hvor der fortsat er fotosyntese og næringsstoffer til stede. På den måde kan den leve et sødt liv i bladet og mæske sig i plantens forsyninger lidt længere ind i efteråret.

Hør meget mere om træernes forberedelser til vinteren ved at lytte med på Plantejagten, sæson 2, afsnit 16. Du kan høre afsnittet i afspilleren øverst i denne artikel eller dér, hvor du normalt hører dine podcast.
'Winter dormancy in trees', Current Biology (2022)
'The Chemicals Behind the Colours of Autumn Leaves', Compound Interest (2023)