Når man ikke kan flytte sig ret meget, må man være kreativ, og det har planter i allerhøjeste grad været. De har nemlig udviklet alt fra faldskærme til luftblærer for at hjælpe deres afkom godt afsted.
De rejser gennem luft og vand – frøene. En indkapslet spiringsmaskine, der venter på det helt rigtige tidspunkt til at dukke op fra jorden.
Planter kan ikke flytte sig, og det har tvunget nogle kreative løsninger frem i forhold til frøspredning. I Plantejagtens syvende afsnit i 2024 besøger vi professor ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun til en snak om netop dette.
Præmissen er måske ikke helt på plads, for er det virkelig sandt, at planter ikke kan flytte sig?
Hans Henrik Bruun er selv vidne til en brombærbusk i sin have, der bestemt breder sig på matriklen. Spidserne af rankerne, der er mange meter lange, bøjer ned og slår rod. Næste år kommer nye ranker op fra både den gamle rod og fra flere nye punkter.
Planten kommer altså fra A til B - dog uden at forlade A.
Frøet har eksisteret i cirka 400 millioner år og består af flere elementer. Kimen vil udvikle sig til den spirende plante, når omstændighederne er rigtige.
Langt oftest er den fulgt at frøhviden, hvis hovedformål er at hjælpe kimen med at gro ved at forsyne den med næringsstoffer. De to danner et parløb, hvor kimens vækst inducerer nedbrydning af for eksempel stivelse og proteiner i frøhviden, som danner en kilde til kulstof og nitrogen, som får kimen til at vokse.
Frøet kan både sanse og tælle. Mange frø venter med at spire, til det er forår, men hvordan mærker de det? Jo, det gør de blandt andet ved at mærke, hvor koldt det er og i hvor lang tid. Så tæller de grader per dag og lægger tallene sammen, hvilket ydermere fortæller os, at de har en hukommelse.
Ikke altid går det som planlagt, og spirer planten for tidligt og er udsat for en omgang uforudset frost, ja, så er det altså bare ærgerligt, og spiren dør.
Plantejagten er en podcastserie, som i løbet af 2024 når op på i alt 31 afsnit. Den handler om alle de spændende historier, som vores vilde planter gemmer på.
På Instagram kan du se billeder af de planter, der indgår i hvert enkelt afsnit.
Værterne er Emma Aller og Niels Christian Sanden, der begge er postdocer på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Plantejagten er blevet til som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Videnskab.dk. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Har du nogensinde spist for eksempel et brombær? Så er du på det groveste blevet udnyttet af en brombærbusk, der har ønsket at få sine frø båret væk, også selvom det nok ikke var øverst på ønskelisten, at frøene ender i kloakken...
Dette er et eksempel på en tiltrækningsstrategi, hvor for eksempel brombær, kirsebær eller æbler lokker dyr, såsom os, til at spise frugterne og sprede frøene indeni.
En anden succesfuld mekanisme er at danne små frø, for de kan let bæres af vinden. Helt omvendt har kokospalmen brugt vandet, og et godt beskyttet kæmpefrø kan overleve en rejse i havet, indtil den rammer en nabokyst og kan spire dér.
I sæson 2 afsnit 7 af Plantejagten går vi selv på jagt efter en plante, der simpelthen har udstyret sine frø med en faldskærm, også kaldet en fnok. Nemlig mælkebøtten.
Mælkebøtten kender vi alle, men vidste du, at der findes flere end 400 småarter af mælkebøtter her i Danmark?
Planten formerer sig apomiktisk, hvilket betyder, at dens frø er dannet uden en kønnet formering, og dens frø er derfor direkte kopier af moderplanten. Skulle det en meget sjælden gang lykkes at blive befrugtet, skaber det en helt ny småart.
Mælkebøtten er et eksempel på frøspredning båret af vinden. På frøet sidder en faldskærm, der hjælper frøet med svæve i luften.
Denne såkaldte fnok blev for nylig grundigt undersøgt af forskere. Ved at undersøge mælkebøttens frø i en vindturbine fandt forskere en helt speciel luftstrøm omkring fnokken.
Den måde, luften bevæger sig op igennem frøets ’faldskærm’, skaber en form for hvirvelvind lige ovenover. Det medfører et område med undertryk oven over frøet, som gør, at det rejser mere stabilt gennem luften og er altså et pragteksempel på samspil mellem fysikkens og biologiens verden.
Mere end det fortæller det os, at planters frøspredning ikke nødvendigvis er så tilfældig, som man kunne tro.
Mange hundrede millioner års evolution har ført til den mangfoldighed, planteriget byder på i dag.
Frøproducerende planter har været en succes. Der er dog også stadig masser af organismer, der udviklede sig længe før frøet, for eksempel sporedannende planter såsom bregner.
Vores planet agerer altså både vært for gamle arter og nye arter, som alle med millioner af år på bagen må kunne betegnes en stor succes.
Alt dette kan du høre mere om i Plantejagten sæson 2, afsnit 7. Du kan høre afsnittet i afspilleren øverst i denne artikel, eller hvor du normalt hører podcast.
