Samlinger af planter skal beskytte mennesker mod os selv

Frimærker, glansbilleder, biler, vin. En samling kan være mange ting og have mange forskellige formål.

De kan have sentimental eller ligefrem økonomisk værdi. Og så er der samlinger, der skal modarbejde den desværre rivende uddøen af arter, der lige nu foregår.

En anden samling, længere mod nord, har til formål at genskabe et fødevaregrundlag i områder, der er blevet ramt af en katastrofe.

Botaniske haver er et levende museum

I Plantejagten sæson 2, afsnit 18, besøger vi Botanisk Have og haveleder Tonni Eilersen til en snak om havens mange formål.

Haven blev flyttet til sin nuværende placering for 150 år siden, men blev oprindeligt grundlagt i år 1600. I begyndelsen var den en kilde til medicinske planter og havde altså et funktionelt formål, nemlig at bruges til helbredelse af forskellige sygdomme.

I dag er haven åben for offentligheden, som kan nyde oasen i storbyen, men den er mere end rekreativ. Den har nemlig også til formål at assistere forskning, og derudover skal den bevare arter fra hele verden.

Botanisk Have kan ses som et levende museum, og her findes også arter, der er uddøde i naturen. Det er altså arter, der ville være uddøde fuldstændigt, hvis de ikke havde fået plads i en have som denne.

Det gælder for eksempel Brighamia insignis, en hawaiiansk plante, der for nylig uddøde i naturen. Kan man så ikke udsætte denne plante igen? Desværre nej, for det insekt, der bestøver den, er også uddødt, og derved kan den ikke overleve. I Botanisk Have får den altså også hjælp af gartnerne til at blive bestøvet.

Dommedagsbanken mod nord

Langt mod nord, blandt isbjørne og i isnende kulde, ligger ’Global Seed Vault’.

Ligesom Botanisk Have er dette en samling, men de to er vidt forskellige. Hvor Botanisk Have blandt andet har til formål at passe på vores vilde planter, har banken på Svalbard et rendyrket fokus på vores afgrøder og fødevaregrundlag.

Vi besøger lektor Christian Andreasen fra Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, der har arbejdet med frø fra frøbanken.

Han fortæller, at banken opbevarer frø af afgrøder og vilde planter med egenskaber, der potentielt kan anvendes til at udvikle nye og bedre afgrødetyper, der passer til fremtidens behov, klima- og dyrkningsbetingelser. At valget for en frøbank lige faldt på gamle mineskakter på Svalbard, er der flere grunde til.

Svalbard er et af de nordligste punkter, der stadig har regelmæssige flyafgange, og stedet er derfor nogenlunde tilgængeligt.

På Svalbard kan man udnytte permafrosten og derved opbevare ortodokse frø ved minus 18 grader uden brug af elektricitet. Ortodokse frø er frø, der kan tåle nedtørring og nogle kan overleve meget længe, op til mange årtier, når de nedtørres og opbevares koldt.

Og hvad er så pointen med at gemme frø fra hele verden i mineskakter på Svalbard?

De udgør en ekstra sikkerhed og skal kunne reetablere et fødevaregrundlag, hvis uheldet er ude. Det kan være alt, der udrydder planteliv, såsom sygdomme, borgerkrige eller i værste fald atomulykker. Men også noget så simpelt som en lokal strømafbrydelse kan skade en frøbank, og så er Svalbards reservelager en rigtig god idé, hvorfra man kan genetablere det mistede plantemateriale.

Hør mere om samlinger af planter i Plantejagten sæson 2, afsnit 18. Du kan høre afsnittet i afspilleren øverst i denne artikel eller dér, hvor du normalt hører dine podcast.