I et våbenkapløb med insekter har opiumvalmuen udviklet potente og farlige opioider

Opiumvalmuen danner potente giftstoffer, som morfin og kodein, der påvirker os kraftigt. De virker bedøvende, er stærkt vanedannende og dødelige i bare lidt for høje doser.

Opiumvalmuen (Papaver somniferum) har ikke fundet på den vilde kemi for at genere os. Men som alle andre planter har den en stor udfordring: Den har slået rod, hvor den står, og hvis der kommer et dyr forbi, der vil spise af den, kan den ikke løbe sin vej.

I stedet har planter udviklet en fantastisk bred pallette af spændende kemiske stoffer, der kan skræmme deres fjender fra at tage en bid, for eksempel opiumvalmuens opioider.

Våbenkapløb mellem planten og plantens fjender

Stofferne er udviklet i et våbenkapløb mellem planter og planteædere. Forskellige insekter har udviklet resistens mod plantens gift, for eksempel ved at udvikle evnen til kemisk at nedbryde stofferne eller modificere og udskille dem, så de ikke længere er giftige.

Der findes endda insekter, der har lært at optage plantens giftstoffer i deres egen krop og bruge plantens kemi til at holde deres egne fjender væk.

Planternes modsvar har så været at udvikle ny, sofistikeret kemi, som insekter og andre planteædere igen har forsøgt at oparbejde resistens imod.

Dette hjul har gennem millioner af år givet os den kæmpestore kemiske diversitet, der i dag findes i planteriget.

Planten rammer os ikke med vilje

Vi mennesker går typisk ikke rundt og tygger på opiumvalmuen for at stille vores sult. Men fordi vi er tilpas tæt beslægtede med dyr, der hellere end gerne ville mæske sig i planten, passer dens afskrækkende stoffer også i receptorerne i vores nervesystem, og derfor har stofferne stor effekt på os.

Nærmest siden vi kravlede ned fra træerne, har mennesker været dygtige til at finde planter, der virker berusende og helbredende på os. Fund af rester af frøkapsler fra opiumvalmuer i gamle grave daterer den tidligst kendte brug af opium til mere end 4000 år før vor tidsregning.

Opioider kan både hjælpe os af med smerter og føre til et farligt misbrug

Opioider er vigtige smertestillende lægemidler, men har den slagside, at de samtidig er årsag til store misbrugsproblemer, både historisk og i dag.

Oprindeligt anvendte man et råt ekstrakt fra opiumvalmuen, der altså indeholder en bred vifte af virksomme stoffer.

I den første halvdel af 1800-tallet fandt man en metode til at oprense ren morfin. Morfin kan modificeres i laboratoriet til en række andre opioider med stærkere effekt eksempelvis heroin.

I de seneste år har syntetisk fremstillede opioidlægemidler været årsag til store misbrugsproblemer. Særligt i USA, men også i Danmark, ser vi lægemidler som oxycodon, tremadol og fentanyl blive solgt og brugt illegalt uden for sundhedsvæsnet.

Selvom stofferne virker på samme måde som opiumvalmuens morfin, er nogle af de syntetiske stoffer op til 100 gange stærkere og øger dermed risikoen for afhængighed og overdosering.

Planter er vigtige kemiske fabrikker for os

I dag bruger vi stadig opiumvalmuen som kilde til morfin, da det er et kompliceret stof at producere i et kemisk laboratorium.

Morfin er bare et eksempel på, at planter og deres forskellige indholdsstoffer stadig i dag spiller en hovedrolle i den moderne farmaceutiske industri, hvor mange produkter enten er oprenset direkte fra planter eller fremstillet med udgangspunkt i stoffer udvundet fra plantemateriale.

Kigger man på morfin med en biokemikers briller, er det faktisk ikke et af de allermest komplicerede molekyler, i forhold til hvad planter ellers kan finde på at danne. Det fortæller Birger Lindberg Møller, der er professor i plantebiokemi på Københavns Universitet, i dette afsnit af Plantejagten.

Han gør os klogere på den kemi, planterne bruger til at holde deres fjender væk, og vi mennesker har kapret til brug til alt fra tøjfarvning og madlavning til medicin og rusmidler.

Dette afsnit af Plantejagten, som du kan høre øverst i artiklen, er produceret i samarbejde med podcasten Brainstorm, der har undersøgt, hvordan opioider virker i menneskehjernen. Du kan høre Brainstorm-afsnittet her.