Ensianblåfuglens larver lever i starten af livet kun af klokkeensian. Bagefter forlader de blomsten og snyder myrer til at fede sig op. Lyt og læs mere om den smukke sommerfugl og dens værtsplante her.
\ Automatisk oplæsning
Når ensianblåfuglen (Phengaris alcon) skal lægge sine æg, er det ikke spor tilfældigt, hvor sommerfuglen placerer dem. Det sker nemlig kun på den smukke, blå klokkeensian (Gentiana pneumonanthe).
Det er den eneste plante, som de nyklækkede sommerfuglelarver har lyst til at sætte kæberne i. Når ægget klækker, borer larven sig ind i blomsten og lever her de første par uger af sit liv.
Når larven bliver træt af at spise klokkeensian, kaster den sig ud i et fantastisk svindelnummer. Den dumper ned på jorden og udsender dufte og lyde, der får nabolagets stikmyrer til at tro, at det er en bortkommen myrelarve fra deres koloni.
De intetanende myrer bærer sommerfuglelarven hjem i sikkerhed, hvor de passer på den og stopfodrer den, som var det deres egen. Larven kan vokse sig op til 50 gange større end en myrelarve, men myrerne opdager ikke bedraget.
Når larven endelig er mæt og tilfreds, forpupper den sig for at i ro og mag udvikle sig til den voksne sommerfugl. Men fra det øjeblik den færdigudviklede sommerfugl kravler ud af puppen, skal den skynde sig.
Den dufter nemlig ikke længere af myrelarve, og hvis myrerne når at opdage den på vej ud af tuen, er det ude med ensianblåfuglen.
Lykkes det den unge sommerfugl at slippe ubemærket ud af boet, kan den folde vingerne ud og begynde jagten på en mage og, for hunnernes vedkommende, en klokkeensian at lægge sine æg på, så cyklussen kan starte forfra i en ny generation.
Man skulle tro, at ensianblåfuglens specialiserede livsstil var svær at overgå, men der er faktisk et lag mere.
Der findes en snyltehveps (Ichneumon eumerus), der udelukkende lægger sine æg i ensianblåfuglens larver. Den har udviklet en strategi, hvor den kravler ned i myretuen i jagten på en ensianblåfuglelarve.
På vejen skal den forbi horden af myrer, der vogter over ensianblåfuglelarven som deres eget afkom.
Snyltehvepsen udskiller et signalstof, som får myrerne til at tro, at myretuen bliver angrebet. Dette skaber panik og kaos, og i ly af tumulten sniger hvepsen sig ind og lægger sit æg i larven.
Plantejagten er en podcastserie, som i løbet af 2024 når op på i alt 31 afsnit. Den handler om alle de spændende historier, som vores vilde planter gemmer på.
På Instagram kan du se billeder af de planter, der indgår i hvert enkelt afsnit.
Værterne er Emma Aller og Niels Christian Sanden, der begge er postdocer på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Plantejagten er blevet til som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Videnskab.dk. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Efter et stykke tid klækker ægget, men den lille hvepselarve venter klogeligt med at mæske sig i ensianblåfuglelarven, indtil myrerne er færdige med at fede den op. Først da tager snyltehvepsens larve for sig af retterne og spiser hele den store ensianblåfuglelarve indefra.
Til foråret venter der den unge hveps samme udfordring som ensianblåfuglen. Heller ikke den er en velkommen gæst i myrernes hjem, og den nyklækkede snyltehveps må skynde sig ud i det fri, inden den selv bliver dræbt og fortæret af de sultne myrer.
Bag den smukke klokkeensian gemmer der sig altså lag på lag af arter, der er dybt afhængige af blomsten. Den vokser i næringsfattige hedemoser og klitlavninger og findes i dag primært langs Jyllands vestkyst og på Læsø.
Ensianblåfuglens særegne livsstil stiller endnu større krav til dens levesteder. Ikke blot skal der være rigeligt med klokkeensian, den er også afhængig af tilstedeværelsen af mindst en af bare to arter af stikmyrer (Myrmica rubra og Myrmica ruginodis).
Hvis alle komponenterne er til stede, er ensianblåfuglens høje specialisering et stærkt kort på hånden i naturens evige spil om ressourcer. Men det er også et skrøbeligt system.
Svinger bestanden af klokkeensian eller myrerne for meget, styrter korthuset sammen, og ensianblåfuglen må give op.
På den baggrund er ensianblåfuglen i dag moderat truet i Danmark og kan kun ses på enkelte af de lokaliteter, hvor man finder klokkeensian.
I korthusets øverste lag er snyltehvepsen afhængig af en stabil bestand af ensianblåfugl for at kunne finde larver at lægge æg i, så den er et endnu sjældnere bekendtskab.
Ensianblåfuglens appetit på klokkeensian er blot et enkelt eksempel på, hvordan nogle insekter er helt afhængige af specifikke plantearter.
Vi finder andre eksempler hos nogle af de sommerfugle, man ofte støder på: Citronsommerfuglens (Gonepteryx rhamni) larver lever på tørstetræ (Rhamnus frangula), og larver af nældens takvinge (Aglais urticae) på brændenælder (Urtica dioica).
For sommerfuglen blodplet (Tyria jacobaeae) er det en god nyhed, at engbrandbæger (Jacobaea vulgaris), som er fødeplante for dens larver, trives på danske brakmarker.
De kræsne sommerfuglelarver illustrerer på fineste vis, hvordan en plantearts trivsel kan sende bølger gennem hele det økosystem, den er en del af.
Det er også en påmindelse om at huske på larvernes værtsplanter og ikke kun sørge for blomster med nektar til de voksne sommerfugle, når man laver naturgenopretningsprojekter eller anlægger en vild have.
Lykkes vi med at skabe gode levesteder til sommerfuglene og deres larver, kommer der måske arter tilbage til Danmark, som før var forsvundet.
Thomas Pape, der er insektforsker på Statens Naturhistoriske Museum, håber igen at kunne opleve en dansk bestand af den smukke svalehale (Papilio machaon), hvis larver fortrinsvis lever på skærmplanten kærsvolvrod (Peucedanum palustre).
Svalehalen uddøde i Danmark i 1978 på grund af intensivt landbrug og dræning af moser og søer, men den findes blandt andet i Sydsverige. Med lidt held vender den tilbage, i takt med at vi får genskabt mere vild natur.
Thomas Pape er gæst i dette afsnit af Plantejagten og fortæller om ensianblåfuglen og andre insekter, der har udviklet specialiserede madvaner. Lyt med i afspilleren øverst i artiklen, eller hvor du finder podcasts.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
