Fem særlige planter du kan spotte i det danske sommerland

Sommeren er højsæson for plantejagt. Et væld af arter blomstrer, og hvis ikke lige det står ned i stænger, er det en sand fornøjelse at komme en tur i det fri.

I vores podcastserie Plantejagten tager vi rundt i landet på jagt efter planternes historier. Om sommeren er det altid svært at vælge, men vi har efterhånden fået et par favoritter, som du også kan holde lidt ekstra udkig efter i sommerlandet.

Den kødædende soldug fanger smådyr med klistrede blade

Med glinsende dråber på spidsen af små hår på dens blade lokker planten soldug intetanende insekter til med løftet om en læskende forfriskning. Desværre for insektet venter der ikke en tørstslukker på en varm dag, men tværtimod en klistret substans, der fanger det lille byttedyr.

Når først offeret sidder fast på bladet, er der ingen vej ud. Solduggen mærker, at et dyr er gået i fælden, og langsomt krøller bladet sig sammen om insektet og udskiller fordøjelsesenzymer, der nedbryder byttet for at optage dets næringsstoffer.

I Danmark findes der tre soldugarter: Rundbladet, langbladet og liden soldug. Du kan finde dem i sure moser med tørvemos og i kanten af hedesøer.

Den rundbladede soldug (Drosera rotundifolia) er den almindeligste af de tre arter soldug, vi har i Danmark. (Foto: Niels Christian Sanden)

Den rundbladede soldug fanger små flyvende insekter på sine klistrede blade. Når solduggen mærker et bytte i fælden, udskiller den fordøjelsesenzymer, der nedbryder insektet. På den måde får planten næring og kan overleve på dens næringsfattige levesteder i moser og ved hedesøer. (Foto: Niels Christian Sanden)

1 / 2

Fælles for solduggens voksesteder er det lave næringsindhold i området. Det kræver nemlig meget energi at være en kødædende plante. Er der for meget næring i jorden, ryger fordelen ved denne strategi, og solduggen udkonkurreres af andre arter.

I slutningen af juni til starten af august kan man se solduggen i blomst. Solduggens blomster sidder for enden af en høj stilk i god afstand til de klistrede blade, så den ikke ved et uheld kommer til at spise de bestøvere, der skal hjælpe den med at formere sig.

Soldug findes rundt omkring i hele landet. Vi fandt rundbladet soldug på Fanø og gik i kødet på dens særlige madvaner.

Klokkelyngen får hjælp af svampe til at overleve

Som en hyppig nabo til solduggen på fugtige hedeområder og i tørvemoser har klokkelyng også specialiseret sig i at klare sig på steder med lidt næring.

Klokkelyngen kan ikke spise insekter, men indgår til gengæld i en særlig symbiose med specifikke svampearter, som hjælper den med at trække næring ud af jorden.

Du kan se klokkelyng i blomst med sine lyserøde klaser af små klokkeformede blomster fra juli til september. Selv efter dens blomster visner, holder den på dem, indtil næste sommer står for døren.

Klokkelyngen (Erica tetralix) får hjælp af mikroorganismer til at hive næring ud af mosen og hedens barske jord. Den sætter sine lyserøde blomsterklaser fra juli til september og beholder dem på som en smuk, vissen vinterkappe indtil næste forår. (Foto: Niels Christian Sanden)

En vissen klokkelyng. (Foto: Niels Christian Sanden)

1 / 2

Derfor er planten både smuk og nem at kende året rundt. Vi besøgte Nationalpark Thy sidst på foråret og fandt masser af afblomstret klokkelyng.

Sank strandarve og andre strandlækkerier til sommermiddagen

Stranden er et dejligt sted at sanke. Her er masser af planter, der bugner med smag, og ingen giftige arter, man kan forveksle dem med.

En af vores favoritplanter at sætte tænderne i på en strandtur er den krybende sukkulent strandarve, der fylder sine blade med vand for at overleve i det barske, tørre og salte miljø ved havet.

De vandfyldte blade og stængler knækker sprødt i munden og smager friskt af agurk. Ved siden af strandarven vokser der ofte strandmælde, strandsennep, strandkarse, strandkål og en masse andre lækre planter, der kan give enhver sommertallerken et vildt løft.

Husk at plukke nænsomt og ikke mere, end du kan spise. Vi tog på sanketur på Dragør strand, hvor vi fandt strandarve og en masse andet godt til kurven.

\ Læs også

Sulten ved vandet? Kom med på jagt efter 'strandens agurk'

Bulmeurt fortæller historier om livet blandt munke og hekse

Bulmeurtens gulgustne blomster springer ud omkring ruiner og middelalderbyggerier til vidne om dens rolle i gammel medicin- og trolddomspraksis.

Den indeholder tropane alkaloider (en gruppe kvælstofholdige, basisk virkende stoffer, der forekommer naturligt i visse planter, red.), der er dødeligt giftige selv i små doser. Alkaloiderne virker hallucinerende, og man mener, at fortidens hekse brugte bulmeurt i deres flyvesalver.

Bulmeurt (Hyoscyamus niger) spirer frem omkring vores fortidsminder som et levende vidnesbyrd om fortidens medicin og trolddomskunster. Den indeholder dødeligt giftige tropane alkaloider, der har været brugt af hekse som hallucinogen i flyvesalver og til behandling af en bred vifte af skavanker. (Foto: Niels Christian Sanden)

(Foto: Niels Christian Sande)

1 / 2

I middelalderen blev bulmeurt brugt medicinsk til behandling af alt fra tandpine til hævede testikler. Med kort afstand fra virksom til dødelig dosis har det været forbundet med en særdeles stor risiko, da mængden af giftstofferne varierer enormt fra plante til plante.

I dag bruges hyoscyamin, en af bulmeurts tropane alkaloider, i kontrollerede mængder til at lindre symptomer ved Parkinsons sygdom og behandling af en række andre sygdomme.

Det er ikke kun bulmeurten, der fortæller historier. Overalt omkring fortidsminder vokser planter, der har forvildet sig ud af hekse og munkes haver. De fortæller en sprællevende historie om, hvordan man har farvet tøj, lavet mad og praktiseret medicin. Så hold godt øje, næste gang du besøger en ruin eller et kloster!

Vi fandt en kæmpe bulmeurt på Hammershus, der var vokset frem, efter at murerholdet, der holder ruinen ved lige, havde krattet lidt i jorden med deres maskiner.

Besøg Danmarks ældste træ Kongeegen ved Jægerspris

Når man nærmer sig Kongeegen i Jægerspris Nordskov, fornemmer man straks en storhed i det gamle knudrede træ, der har oplevet Danmarks historie, helt fra nationens fødsel.

Med en alder på mellem 1.500 og 2.000 år, er egen så meget oppe i årene, at den allerede var for gammel og knudret til at bygge skibe af, da vikingerne gik på skovhugst i området.

Kongeegen holder formentlig tronen som Danmarks mest berømte træ, men der er masser af andre spændende træer at besøge rundt om i landet. Dansk Dendrologisk Forening har for eksempel lavet Dansk træregister, hvor man kan finde træer i sit lokalområde med bemærkelsesværdige historier.

Vi brugte vores skovtur til Kongeegen på at dykke ned i, hvordan træer kan blive så gamle.

Få hjælp til at finde og genkende arter

Arter.dk og deres tilhørende app er fantastiske værktøjer til at finde ud af, hvilke planter man møder på sin vej. Man kan desuden slå en bestemt art op og finde ud af, præcis hvor den findes.

I appen er det også let at indrapportere sine fund. På den måde kan man hjælpe andre naturentusiaster på plantejagt og indsamle data til forskere, der undersøger, hvordan vores natur udvikler sig.

God plantejagt i det danske sommerland!

\ Læs også

I planternes verden er ingen metode til frøspredning for skør

Misteltenen: Sådan opstod traditionen med kys

Danmarks ældste træ er tæt på 2.000 år gammelt – hvordan kan træer blive kæmpestore og megagamle?