Hvordan udviklede den første person sig?

Mabel på 7 år bor i Anglesea, Victoria i Australien. Hun har undret sig over noget:

»Hvordan udviklede den første person sig?«

Det er vel nok et godt spørgsmål!

Vi ved, at mennesket ikke altid har eksisteret. Vi ville for eksempel ikke have overlevet sammen med kødspisende dinosaurer som Tyrannosaurus rex.

Hvordan den første person opstod – og hvem personens forfædre var (bedsteforældre, oldeforældre og så videre) – er én af de største gåder, arkæologerne har at finde svaret på.

Selv i dag volder det os hovedbrud.

Da alle levende ting var bittesmå

Når vi tænker på, hvordan mennesker først opstod, må vi først forstå, at næsten alle levende ting udviklede sig fra noget andet gennem evolutionsprocessen.

For eksempel går det første kendte eksempel på liv på Jorden mere end 3,5 milliarder år tilbage.

Dette tidlige liv var i form af bittesmå mikrober (for små til at se med det blotte øje), der levede under vandet i en meget anden verden end vores verden i dag. På det tidspunkt var kontinenterne stadig ved at blive dannet, og der var ingen ilt i luften.

Siden da har livet på Jorden ændret sig utroligt meget og antaget mange former.

Faktisk var livet på Jorden i omkring en milliard år i den midterste del af Jordens historie (1,8 milliarder til 800 millioner år siden), ikke andet end et stort lag slim.

En lang, lang slægt

Alle levende mennesker i dag tilhører en art kaldet Homo sapiens.

Men vi har en lang række familiemedlemmer kaldet homininer, der kom før os - inklusive vores gamle menneskelige slægtning, neandertaleren (Homo neanderthalensis).

Homo sapiens er den eneste levende hominin i dag.

Homininerne dukkede op for første gang for millioner af år siden og ændrede sig oftest næsten uanseeligt på små måder over lang tid gennem evolution.

På grund af dette komplicerede stamtræ skal vi, når vi besvarer dit spørgsmål, overveje, hvad du mener med 'person'.

Det virker måske lidt dumt, fordi vi med det samme ved, om det er en person, snarere end en hund eller kat, vi går forbi på gaden.

Men forskellene mellem dig og din tidlige forfader Lucy (mere om hende senere), som levede for mere end 100.000 generationer siden, er meget mindre end forskellene mellem en person og en hund. Derfor er svaret kompliceret.

Så jeg vil give dig to svar herunder og lade dig beslutte, hvilket, du synes, er rigtigt.

Du og jeg er Homo sapiens

Det første svar på spørgsmålet er ud fra en antagelse om, at den første 'person' var det første medlem af vores art, Homo sapiens.

Denne person ville have været ligesom dig og mig, men uden en iPhone!

Det ældste skelet, der er opdaget af vores art Homo sapiens (indtil videre) er fra Marokko og er omkring 300.000 år gammelt.

Denne menneskelige forfader ville have levet på samme tid som andre medlemmer af den menneskelige familie, blandt andre neandertalerne og denisovanerne. Arkæologerne har længe diskuteret, hvad der gør os anderledes end disse andre gamle typer mennesker.

Svaret ligger sandsynligvis i vores hjerne. Vi mener, at Homo sapiens er den eneste art, der kan gøre ting som at skabe kunst og sprog – selvom nylige fund tyder på, at neandertalerne også var kunstnere.

Det er svært at vide, hvorfor lige Homo sapiens overlevede, og resten af vores homininfamilie ikke gjorde. Men der er en god chance for, at kreativiteten, der førte til nogle vidunderlige tidlige hulemalerier fundet i Frankrig og Indonesien, hjalp os med at få succes i de seneste 100.000 år.

Forhistoriske Lucy er også et bud

En anden måde at besvare dit spørgsmål på er ved at antage, at den første 'person' var den første hominin, der skilte sig fra resten af vores udvidede familie, som omfatter chimpanser og gorillaer.

Vi kan ikke være sikre på, præcis hvem vores første forfader var, men mange forskere mener, at Australopithecus afarensis er et godt bud.

Denne art ville have set anderledes ud end dig og mig, men ville stadig have gået oprejst og brugt redskaber lavet af sten. Det bedste eksempel på denne art er et berømt fossilskelet kaldet Lucy.

Da Lucy levede for omkring 3,18 millioner år siden, var hun dækket af hår. Og hun var nok omtrent lige så høj, som du er nu, selvom hendes knogler fortæller os, at hun var voksen, da hun døde.

Hendes fossile skelet blev fundet i Afrika, og selvom vi har meget af det sammenlignet med andre gamle homininskeletter, er det ikke komplet. Det gør det svært at finde ud af, hvem den første 'person' var.

De fleste fossiler fra Lucys tid er ufuldstændige, og vi har kun en håndfuld knogler at studere fra hver uddød art.

Det er derfor, hver ny arkæologisk opdagelse er så spændende. Hvert eneste nye fossil giver os en ny chance for at lægge vores stamtræs puslespil færdig.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.