Vores læser Stine er generet af myg – voldsomt generet.
Hun bor på en lille villavej i Bagsværd mellem mose og skov, og hver aften, når hun skal til at nyde et koldt glas rosé på terrassen, er de små, stikkende sataner over hende som en anden bibelsk plage.
Med en fluesmækker i den ene hånd, roséen i den anden og 'Despacito' i højtalerne har stakkels Stine forsøgt at få det bedste ud af de gode sommeraftener.
Til sidst opgav hun dog ævred og trak ind foran computeren, hvor hun med kløende prikker over hele kroppen skrev en mail til Videnskab.dk:
»Kan man slet ikke gøre noget ved myggene for at få dem til at forsvinde?«
Der er ikke meget at gøre mod myg
For bedst muligt at kunne besvare Stines spørgsmål, og måske hjælpe hende af med de små blodsugere, har vi kontaktet lektor emeritus og insektforsker Karl-Martin Vagn Jensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Hans svar er dog i første omgang nedslående.
»Det er meget begrænset, hvad man kan gøre. Man kan lade være med at være ude i skumringstimerne tidligt om morgenen og om aftenen, hvor myggene er mest aktive. Og så kan man tage noget langt og løst tøj på, som myggene ikke kan stikke igennem,« siger han.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
\ Læs mere
Meget regn betyder mange myg
Inden vi fortsætter med de gode råd til Stine – og andre myggeplagede danskere – kommer her lidt baggrundsviden om dem, det hele drejer sig om.
Myg lægger æg i små fordybninger i eksempelvis skoven, og når regnen kommer, stiger vandet, hvorefter myggelarverne klækker.
Er sommeren våd, bliver mange af de små pytter fyldt op med vand, og så kan Stine selv regne ud, at der kommer mange flere myg.
»Ligegyldigt hvor man bor, afgør antallet af pytter i den nærmest omegn, hvor mange myg der kommer. Bor man tæt på en skov, vil man opleve mange skovmyg, der er den ubetinget største myggeplage i den danske sommer,« forklarer Karl-Martin Vegn Jensen.
Oliekrig mod myggene er noget svineri
Nu tænker Stine måske, at man så kan gøre noget ved de små vandpytter.
Måske planere dem med jorden eller stænke dem med olie, så der bliver dannet en myggelarvedræbende film af olie oven på pytterne, når de bliver fyldt med vand?
Den idé må Karl-Martin Vagn Jensen dog skyde ned med det samme.
For det første kan man ikke planere alle huller i skovbunden, og for det andet vil det ifølge forskeren være en ufarbar vej at kaste om sig med olie i den danske natur.
Faktisk prøvede man i 1960'erne at lægge en oliefilm ud på nogle danske søer for at komme myg til livs.
Men det kommer slet ikke på tale i dag.
»Det er fuldstændig håbløst at forestille sig, at man i dag skulle prøve at kontrollere myg ved at sprede olie. For det første er det noget svineri, og for det andet påvirker man ikke bare myggene, men hele økosystemet ved at gøre det,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.
\ Læs mere
Kemisk angreb heller ikke en mulighed
Af samme årsag kommer Stine heller ikke til at se små propelfly eller tankbiler sprede insektmidler ud over hendes lille villakvarter i Bagsværd.
Det gør man ganske vist i mange andre lande for at holde myggeplagerne nede, men det er der også nogle helt bestemt årsag til: De hedder malaria, dengue- og gul feber.
Da vi i Danmark ikke har nogen sygdomsrisici forbundet med myggestik – selvom de kan være ganske generende – kommer spredning af insektmidler i stor skala derfor heller ikke på tale.
»Vi er i en helt anden situation her i landet. Det andet er helt ude af proportioner,« fortæller Karl-Martin Vagn Jensen.
Som en lille sidehistorie kan vi nævne, at der rent faktisk var flere udbrud af malaria på Lolland i starten af 1900-tallet, men der har ikke været nogen siden.
Kun én ting virker
Jamen, hvad i alverden virker så?
Her er svaret fra forskeren simpelt: Myggespray!
Myggespray holder myg væk, og det er den rent faktisk meget god til.
Karl-Martin Vagn Jensen benytter sig selv af myggespray en gang imellem, når han skal gå eller cykle en tur i skoven i skumringstimerne.
Dog anbefaler han, at man sørger for at få fat i den rigtige.
»Myggesprayen skal have en dansk etiket, for så ved man, at den er testet efter alle kunstens regler og beviseligt holder myg væk i fire til otte timer, hvis man følger anvisningen. Det er desuden ulovligt at sælge myggespray uden dansk etiket på det danske marked, for at myndighederne kan holde styr på, hvad der er i,« fortæller Karl-Martin Vagn Jensen.
Eksempelvis er myggespray med DEET ulovlig i Danmark, selvom det er tilladt i vores nabolande. Det skyldes, at producenten af DEET ikke har indsendt de nødvendige oplysninger om produktet til Miljøstyrelsen (Opdatering: Siden denne artikel udkom i 2017, er det blevet lovligt at sælge godkendte produkter med en maksimal koncentration på 40 procent DEET i Danmark).
Myggespiraler virker også
Myggespiraler (de grønne spiraler, som man tænder med en lighter i den ene ende) virker også fortræffeligt.
Til indendørs brug kan man købe de små apparater, som man sætter i stikkontakten, hvorefter de damper en duft ud i rummet, som myg ikke kan fordrage.
Dog er Karl-Martin Vagn Jensen ikke sikker på, at nogen af de to produkter er godkendte til køb i Danmark, ligesom han heller ikke ville bruge damperen selv.
»Jeg kunne ikke finde på at ligge i min seng og indånde det. På mig virker det ubehageligt, men der kan man jo gøre, som man vil,« siger han.
\ Læs mere
Ikke så meget brok
Sidst, men ikke mindst, er rådet fra Karl-Martin Vagn Jensen, at Stine og mange andre danskere holder op med at brokke sig, for myggeplagen er slet ikke så slem.
Det drejer sig om nogle få timer om dagen og nogle ganske få måneder om året.
Som sagt er den store plage her i landet skovmyg, og deres sæson løber fra juni til begyndelsen af august. Derefter forsvinder de og kommer ikke igen før til næste år.
Det vil sige, at Stine kan sidde næsten ti måneder i fred og ro på sin terrasse og nyde sin rosé, der måske bliver skiftet ud med gløgg på et eller andet tidspunkt i december.
\ Hvad med at fjerne vand fra urtepotterne?
I gamle dage sagde kloge hoveder, at man skulle sørge for, at der ikke var vand i urtepotternes underskåle, fordi myggene lægger æg der. Men der er heller ingen grund til, at Stine udtørrer sine planter i forsøget på at kunne nyde sin rosé i fred og ro.
»Skovmyg er den suverænt største plage i Danmark, og de render altså ikke rundt og lægger æg i folks urtepotter, men i skovene, hvor de også holder sig mest til,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.
Tak for spørgsmålet
Vi håber, at Stine fik et svar, hun kan bruge til noget.
Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en af vores flotte 'Spørg Videnskaben'-T-shirts, som hun kan have på, næste gang hun skal sidde på sin terrasse og tælle myggestik.
Vi takker også Karl-Martin Vagn Jensen for at hjælpe os med et svar.
Som altid er du mere end velkommen til at skrive ind til os på redaktionen@videnskab.dk, hvis du sidder med et spørgsmål, som du mener, at videnskaben må have svaret på.
