To myggearter (gul feber myg - Aedes aegypti og asiatisk tigermyg - Aedes albopictus) kæmper om magten i det sydøstlige USA.
Her har den invasive A. albopictus siden 1980'erne domineret A. aegyptis gennem steriliserende seksuel undertrykkelse.
I givne områder kan arterne dog alligevel sameksistere. Årsagen er, at A. aegyptis-hunnerne her simpelthen nægter at have sex med A. albopictus-hannerne.
Det viser ny amerikansk forskning, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
»I områder, hvor de to arter sameksisterer, kan vi se en ændret adfærd i A. aegyptis-hunner, der gør dem immune over for den steriliserende parring med A. albopictus-hanner. A. aegyptis-hunner, der er ubekendte med parringen på tværs af arterne, er stadig modtagelige,« fortæller studiets hovedforfatter, postdoc Irka Bargielowski fra University of Florida i en mail til Videnskab.dk.
Japanske myg udraderer de andre
I starten af 1980'erne ankom en sending japanske bildæk til havnen i Huston, Texas. Med sig bragte dækkene enkelte A. albopictus-individer.
I løbet af de efterfølgende tre år udraderede A. albopictus-tilflytterne A. aegyptis-bestanden.
Tidligere studier har vist, at årsagen til omvæltningen i myggebestanden skyldes, at A. albopictus-hannerne gennem parringen overfører proteiner til A. aegyptis-hunnerne, der effektivt gør dem sterile – en såkaldt ’parringsprop’.
»Når myg parrer sig, overfører hannen proteiner til hunnen, så hun ikke efterfølgende kan befrugtes af andre hanner. Det er en generel mekanisme blandt mange insekter, der sikrer den enkelte han afkom. Det samme sker med A. albopictus-hannen og A. aegyptis-hunnen, men her kan den overførte sæd ikke give afkom, da arterne er genetisk uforenelige. Hunnen er derfor effektivt sterile,« fortæller Irka Bargielowski.
Modsat ser det dog ikke ud til, at A. aegyptis-hannerne har fået den samme smag for ’eksotiske’ partnere.
Hunnerne bestemmer selv
I deres studie har Irka Bargielowskis forskningsgruppe undersøgt adfærden blandt myg, der lever i områder med velfungerende sameksistens og områder, hvor A. albopictus er den dominerende art.
Normalt betragtes myggens parring efter et 'først-til-mølle'-koncept – altså første han får den ubetingede ret til at parre sig med hunnen og sikre videreførelsen af sine gener eksklusivt.
\ Fakta
Selvom myg kan smitte med en lang række sygdomme som dengue feber, gul feber og malaria, kræver det, at sygdommen kan samles op fra den ene person og gives videre til den næste. Eksempelvis har vi også malariamyg i Danmark, men da vi ikke har malaria i befolkningen, kan myggene heller ikke sprede sygdommen fra person til person.
Men i områder, hvor myggene sameksisterer, kan forskerne se, at A. aegyptis-hunner har udviklet en form for frit partnervalg, der ikke nødvendigvis betyder, at A. albopictus-hannerne steriliserer dem efter parring.
»A. aegyptis-hunnerne har udviklet et parringssystem, hvor de kan træffe valg omkring de hanner, der vil parre sig med dem. Hvordan disse valg fungerer, mangler vi stadig at få kortlagt,« fortæller Irka Bargielowski.
Betydning for sygdomskontrol
Den nye opdagelse kan have betydning for, hvordan forskere estimerer ændringer i spredningen og antallet af myg i givne områder med mere end én myggeart.
Det har også betydning for forudsigelser omkring udbrud af de sygdomme, som myggene kan være bærere af.
Både A. aegyptis og A. albopictus kan sprede den frygtede dengue feber, hvis sygdommen er til stede i området. Dog er A. aegyptis bedre til at bringe sygdommen videre end A. albopictus.
I det givne tilfælde betyder det, at antallet af myg, der potentielt kan bære på dengue feber, faktisk er presset i bund. Men det er ikke nødvendigvis godt for hverken mennesker eller dyr, når der sker et skifte i myggebestanden generelt.
»Når antallet af myg med dengue febe i et givent område falder, falder også den generelle immunitet i områdets befolkning. Hvis A. aegyptis senere hen bliver den dominerende art i regionen igen, kan det betyde store udbrud af dengue feber, da befolkningen ikke længere er immun i samme omfang,« fortæller Irka Bargielowski.
Danmark overvåger den asiatiske tigermyg
I Danmark er forskere også opmærksomme på tilkomsten af myg fra andre lande.
Her har specielt den asiatiske tigermyg stor bevågenhed.
»I hele Europa taler man om den asiatiske tigermyg. Den kom til Albanien i 1977 og har siden hen bredt sig til hele Sydeuropa og helt op i Tyskland. Problemet med den asiatiske tigermyg er, at den er enormt god til at sprede en lang række sygdomme,« kommenterer epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet Rene Bødker.
»Det gør, at vi naturligvis ikke har lyst til at få den inden for landets grænser, hvorfor vi også overvåger havne og lufthavne. Et studie som dette, der viser, hvordan myg agerer indbyrdes har derfor stor praktisk betydning.«
