Videnskab.dk har mange læsere, der undrer sig.
To af dem er Anita Pultera og Ulla Høj Jensen. De har begge sendt en mail til Spørg Videnskaben, fordi de ikke kan forstå, hvorfor myggestik klør, og hvorfor nogle mennesker hæver op af stikkene.
Myggen er en plage, der vender tilbage i én eller anden udstrækning, hver gang det er sommer, så Videnskab.dk sætter sig for at finde et svar på deres spørgsmål hos Aarhus Universitets skadedyrslaboratorium.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Enzymer i myggens spyt giver kløe
Forskningsleder Karl-Martin Vagn Jensen fortæller, at svaret på begge spørgsmål ligger i spyttet, som myg sprøjter ind på det sted, hvor de har stukket hul med deres »stilet«.
Spyttet forhindrer blodet i at størkne, så myggene kan suge løs, og det er spyttet, der får det til at klø.
»Spyttet indeholder enzymer, som er proteiner, og dem reagerer vi forskelligt overfor. Det er relativt simpelt,« konstaterer Karl-Martin Vagn Jensen.
Forskningslederen fortæller, at man ikke vide, om man er allergisk overfor det, før man har prøvet det, og som svar på endnu et spørgsmål fra Ulla Høj Jensen tilføjer han, at man ikke kan spise noget, der holder myggene væk.
»Tag tøj på eller brug nogle myggebalsam eller lignende. En del myggeolier er udmærket fungerende, og der undgår man at blive stukket i rimeligt omfang. Bagefter kan kløen lindres med de kommercielle midler. Men meget få reagerer voldsomt,« siger Karl-Martin Vagn Jensen.
Kvægmyg graver hul i huden og suger blod
Hvis man slår kraftigt ud af et myggestik, kan det være, fordi man har været ‘rasteplads’ for en kvægmyg.
Kvægmyg lever som larver i åerne og flyver op i løbet af foråret og sommeren og suger blod fra kreaturer, men også mennesker, hvis de kan komme til det.
Hvis du bor ved rindende åer, hvor vandet er forholdsvis forurenet, kan det være kvægmyggen, der har stukket dig.
Eller rettere bidt. For med Karl-Martin Vagn Jensens ord gør kvægmyggene tingene lidt anderledes end stikmyggen.
»Stikmyg efterlader ingen sår, fordi stiletten, den bruger, er meget fin. En kvægmyg har ingen stilet. Den gnaver hul i huden og sidder på kanten og sutter i sig. Det giver meget mere sår, og nogle reagerer så voldsomt, at en hel arm kan svulme op,« fortæller han og tilføjer, at det er en god idé at søge læge, hvis man er blevet bidt af kvægmyg.
\ Læs mere
Bistik er ren forgiftning
Anita Pultera har ligesom Ulla Høj Jensen et supplerende spørgsmål: Hvis min søn ikke kan tåle myggestik, kan han så heller ikke tåle bistik?
Ifølge Karl-Martin Vagn Jensen er man imidlertid nødt til at skille tingene ad.
»Det kan man ikke sige, for bistik er en regulær forgiftning, hvor de andre stik giver allergireaktioner. Det er to forskellige ting. Men jeg går ud fra, at vi snakker hvepsestik. Næsten ingen får bistik, hvis man ikke lige håndterer dem. De er godmodige dyr. Enkelte reagerer allergisk over for hvepsestik, men i langt de fleste tilfælde er det en ren giftvirkning,« siger han.
Vi takker for spørgsmål og svar og sender en t-shirt af sted til Anita og Ulla.
Du kan selv stille andre spørgsmål på sv@videnskab.dk eller læse flere svar i Spørg Videnskaben.
