Forestil dig, at du kører gennem et frodigt, grønt landskab i Frankrig eller Tyskland og ser en flok elefanter, der vandrer frit omkring.
Selvom det lyder fuldstændig absurd, er det kun 10.000 år siden, at skabninger på størrelse med elefanter levede på kontinenter som Europa. Det er kun et ganske kort øjeblik på en evolutionær skala.
I løbet af de seneste 10.000 til 60.000 år har mennesket næsten på egen hånd elimineret omkring 80 procent af verdens store planteædere, der vejer over et ton – de såkaldte ‘megaplanteædere‘.
Den sidste mammut vandrede for eksempel for blot 3.700 år siden rundt på Wrangeløen ud for det sibiriske fastlands nordøstlige kyst.
Det kæmpe store tab af megaplanteædere på så relativt kort tid har haft konsekvenser for plantelivet, som vi stadig kan se den dag i dag.
Megafauna spiller en afgørende rolle
Afrikas gigantiske planteædere – som giraffer og elefanter – spiller en afgørende rolle ved at spise træer, buske, græsser og urter, hvilket er med til at opretholde et mangfoldigt og sundt landskab med en balance mellem skov og græsarealer.
For eksempel vælter elefanter træer, hvilket giver græsser plads til at vokse og hjælper savanneøkosystemerne med at trives.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
De store planteædere er også afgørende for at sprede frø på tværs af landskabet samt hjælpe med at genbruge næringsstoffer i jorden.
For at genoprette balancen i økosystemerne, der er beskadiget af forskellige faktorer så som tabet af større dyr, er det blevet foreslået, at vi bringer lokalt uddøde arter tilbage – blandt andet megaplanteædere.
Det arbejdes der allerede i dag på i Afrika med organisationer som Space for Giants og African Parks. Problemet er, at vi ved meget lidt om, hvordan genindførelse af disse gigantiske dyr kan påvirke mindre arter, hvoraf visse selv er truet af udryddelse.
Talte bunker af dyrebæ
I et studie publiceret i Journal of Animal Ecology belyser vi konsekvenserne af genindførsel disse arter i økosystemer, hvor de tidligere har levet. Vi undersøger mere specifikt, hvordan megaplanteæderne påvirker livet på en kenyansk savanne.
Ved at udelukke elefanter og giraffer fra et område i savannen ved hjælp af elektriske hegn, studerede vi, hvordan andre dyr i området reagerede på deres fravær.
Vores metoder var enkle, men ildelugtende: I løbet af 12 år talte vi afføringsbunkerne fra 12 arter af mindre planteædere som impalaer, zebraer, gazeller og bøfler.
Det gjorde det muligt for os at vurdere, om disse dyr foretrak at opholde sig i områder med eller uden elefanter og giraffer.
Vi fandt, at de fleste dyr, især de mindste, foretrak elefant- og giraffrie zoner. Faktisk var zebraer de eneste dyr, der foretrak områderne med disse megagræsædere, måske på grund af zebraers præference for store åbne områder med færre træer og mere græs (det efterlader også mere mad til zebraerne – hverken elefanter eller giraffer spiser meget græs).
Lille forsøg med elefanter i Danmark

Vores resultater indikerer, at genoprettelse af bestandene af megaplanteæderne vil reducere de levesteder, som mindre planteædere foretrækker.
Det er især vigtigt at tage højde for i områder, hvor mindre arter allerede er truet. Men det betyder ikke, at vi helt bør se bort fra værdien ved at genindføre de tonstunge vegetarer.
Danske forskere har omtalt et meget lille forsøg, hvor en naturvejleder i 2008 lånte tre asiatiske elefanter fra Cirkus Benneweis og lod dem græsse i tre døgn i Eskebjerg Vesterlyng ved Kalundborg.
De er mammuttens nærmeste levende slægtninge, som vi endnu ikke har været i stand til at genoplive.
Der er desuden allerede mere end 100 asiatiske elefanter i fangeskab i USA, som kunne få lov til at færdes frit i større indhegninger.
\ Rewilding-debatten på Videnskab.dk
Henover sommeren og efteråret 2021 har der været en livlig debat på indeværende medie mellem forskere og fagfolk omkring rewilding i Danmark.
Nogle mener, at landskabet i Danmark aldrig var særlig præget af store pattedyr, og at det potientielt kan skade biodiversiteten at genudsætte arter.
Andre mener, at genudsættelsen af arter er centralt for at genoprette økosystemet, som det så ud engang, og at de store planteædere faktisk er vigtige for biodiversiteten.
Samtidig er nogle forskere bekymrede for, hvordan det skal gå kulturlandskabet, hvis bøfler og elefanter pludselig brager gennem Gribskov eller bader i Limfjorden.
Efterligning af uddøde arters rolle i økosystemet
Planer som disse vil udvide større truede arters habitater og og øge deres bestande. Det vil også give værdifulde muligheder for at observere megaplanteædernes effekt på oprindelige planter og dyr, inden der overvejes større udsætninger, samtidig med at velfærden for elefanter i fangenskab forbedres.
Et andet eksempel er at finde i Australien, hvor forskere har foreslået indførslen af vilde elefanter og næsehorn for at hjælpe med begrænsning af skovbrande.
Fordi de store dyr spiser masser af planter, der, når de er tørre, giver næring til hyppigere og varmere brande, kan de store dyr efterligne visse uddøde arters rolle i økosystemet, som den nu uddøde 1,5 ton tunge kæmpe wombat.
Men indtil sådanne eksperimenter rent faktisk finder sted i Europa, Nordamerika eller Australien, må vi stole på, hvad man ved om lignende arter i andre økosystemer for at få en idé om, hvad vi kan forvente.
Økosystemet og fødevareforsyningen kommer sig
Det er vigtigt at påpege, at ligesom elefanter og giraffer reducerer densiteten blandt træer, der er blevet flere af i løbet af deres fravær, er deres effekt på andre planteædere sandsynligvis et tegn på, at økosystemet og fødevareforsyningen vender tilbage til den mere naturlige og noget sundere tilstande.
Det bør ikke være et problem, så længe vi ved omhyggelig planlægning, forvaltning og overvågning sikrer, at andre plante- og dyrearter ikke trues med udryddelse som følge af genindførelsen.
Uanset om vi introducerer erstatninger for uddøde giganter eller returnerer eksisterende megaplanteædere til deres tidligere tilhørssteder, bør de potentielle økologiske effekter af genindførelse af så store skabninger på indfødte planter og dyr ikke overses. Specielt bør vi holde et vågent øje nu, i takt med at vi skruer op for genindførelsesindsatsen globalt.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Kilder
- Harry Wells’ profil (University of Leeds, England)
- Nora Wards profil (National University of Ireland, Galway)
- Ramiro Daniel Cregos profil (Smithsonian Conservation Biology Institute, USA)
- “Experimental evidence that effects of megaherbivores on mesoherbivore space use are influenced by species’ traits”, Journal of Animal Ecology (2021). DOI: 10.1111/1365-2656.13565
- “Collapse of the world’s largest herbivores”, Science Advances (2015). DOI: 10.1126/sciadv.1400103
- “Megaherbivores The Influence of Very Large Body Size on Ecology”, Cambridge Studies in Ecology (1992).
- “Collection of radiocarbon dates on the mammoths (Mammuthus Primigenius) and other genera of Wrangel Island, northeast Siberia, Russia”, Quaternary Research (2008). DOI: 10.1016/j.yqres.2008.03.005
- “Combining paleo-data and modern exclosure experiments to assess the impact of megafauna extinctions on woody vegetation”, Proceedings of the National Academy of Sciences (2015). DOI: 10.1073/pnas.1502545112
- “Body size downgrading of mammals over the late Quaternary”, Science (2018). DOI: 10.1126/science.aao5987
- “Science for a wilder Anthropocene: Synthesis and future directions for trophic rewilding research”, Proceedings of the National Academy of Sciences (2015). DOI: 10.1073/pnas.1502556112
- “Re-wilding North America”, Nature (2005). DOI: 10.1038/436913a
- “Bring elephants to Australia?”, Nature (2012). DOI: 10.1038/482030a
- “Introduced herbivores restore Late Pleistocene ecological functions”, Proceedings of the National Academy of Sciences (2020). DOI: 10.1073/pnas.1915769117
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.