Det er 4.000 år siden, de sidste mammutter uddøde, men nu satser en gruppe forskere på at skabe et dyr, der minder om de uldne elefantdyr i løbet af de næste seks år.
Det skriver en række internationale medier i en opsigtsvækkende historie.
»Vores mål er at skabe en kulderesistent elefant, men den vil ligne og opføre sig som en mammut. Ikke fordi vi vil narre nogen, men fordi vi vil skabe noget, der funktionelt svarer til en mammut, som vil have det godt ved minus 40 grader og gøre alle de ting, elefanter og mammutter gør, specielt at vælte træer,« siger Harvard-professor George Church til The Guardian.
George Church, som er en af verdens førende forskere indenfor genredigering, er kendt for i flere år at have arbejdet for at genoplive den uddøde mammut. Han er en af initiativtagerne til en ny start-up-virksomhed, Colossal, som vil skyde 15 millioner amerikanske dollars – knap 95 millioner kroner – i at genoplive det store fortidsdyr.
George Church og kollegerne vil bruge gensaksen CRISPR til at splejse mammut-DNA ind i elefantceller og ad den vej skabe noget, der ligner et mammut-foster. Ifølge CNN regner forskerne med at den første ‘mammutunge’ kan blive født i 2027.
De samme forskere med George Church i spidsen har flere gange tidligere været ude i medierne og fortælle om fremskridt og store planer for mammutgenoplivningen.
Det har vi også skrevet om på Videnskab.dk. For eksempel i 2015: Forskere har splejset mammut- og elefant-DNA og i 2017: Forskere: Mammutten kan være tilbage om to år.
Splejsningen af elefant-DNA var dog ikke udgivet i et tidsskrift, og her flere år efter har forskerne endnu ikke fremlagt store fremskridt omhandlende mammutter.
I en mail til Videnskab.dk skriver George Church, at det skyldes manglende finansiering af forskningen, som nu med de 15 millioner dollars er fuldt finansieret.
»Vi har lavet nogle få ændringer i elefantcelle-genomer, men vi går efter at have flere eksempler, før vi publicerer,« skriver George Church.
\ Studier fra mammut-forskerne
Den påståede splejsning af mammut- og elefant-DNA, der blev omtalt i blandt andet Videnskab.dk i 2015, var ikke publiceret i et studie.
Direkte adspurgt om konkrete, publicerede studier henviser George Church til tre nye studier, som ifølge ham viser fremskridt.
Studierne omhandler dog ikke specifikt mammutter eller elefanter, men i stedet teknikker til at redigere gener i bl.a. fedtceller og grise.
Elefant, der ligner mammut
To danske forskere er dog mildest talt skeptiske overfor projektet.
»Det kan da godt være, at de lykkes med at lave en asiatisk elefant med små ører og lang pels, men gør det det til en mammut?« siger adjunkt på Sektion for Geogenetik Mikkel Winther Pedersen fra Københavns Universitet.
»Men det, der gør mammutten til mammut, er langt mere komplekst. Så det, de eventuelt vil stå med, er en elefant, som ligner det, vi forbinder med en mammut, men det er tvivlsomt, om den vil have samme adfærd som en mammut – en adfærd, vi i øvrigt ikke kender og som formentligt reguleres af gener, vi ikke kender endnu,« påpeger Mikkel Winther Pedersen.
\ Læs mere
Men altså, om det er en ægte mammut, eller om det bare ligner, er det ikke lige meget? Er det ikke bare for vildt, hvis vi om ganske få år har mammut-agtige elefanter til at befolke den arktiske tundra, hvor forskerne har tænkt, at de skal sættes ud?
»Jo. Jeg er da nok lige så fascineret af det her, som alle andre er. Men der er bare nogle store hurdler på vejen,« siger professor i bioinformatik Mikkel Heide Schierup fra Aarhus Universitet.
- Første hurdle er, at vi ikke ved, hvilke gener der er vigtigst for at give mammutten sine træk og evnen til at leve i meget kolde egne. Forskerne går ud fra, at tyk pels og større fedtlag er afgørende, men der kan være andre vigtig gener, som vi ikke kender.
- Anden hurdle er at få skabt nok mammutter (elefanter med lang pels og små ører) til sikre en levedygtig population uden indavl.
- Tredje hurdle er at finde plads til dem.
»De seneste videnskabelige beviser peger på, at mammutterne uddøde, fordi klimaet ændrede sig. Så vi har ikke et naturligt levested eller et økosystem, de kan indgå i idag,« siger Mikkel Winther Pedersen.
Klimaet har ændret landskabet
George Church og hans forskerteam håber ifølge Berlingske, at mammutterne kan være med til at løse klimaproblemerne på den arktiske tundra. Mammutterne vil, mener de, hjælpe økosystemet på vej, da de store dyr vil vælte træer, så tidligere græsarealer igen vil opstå. Dette vil hjælpe med at holde jorden og permafrosten, som ellers er i fare for at tø, kølig, skriver Berlingske.
Mikkel Winther Pedersen har også læst, at forskerne bag mammutgenoplivningen har en idé om at genskabe den forhistoriske tundra.
»Der har været denne her idé i forsknings-kredse om, at landskabet ændrede sig efter den sidste istid, fordi meget af megafaunaen (de store dyr >45 kg., red.) uddøde og derfor ikke holdt træ- og buskvækst nede,« siger Mikkel Winther Pedersen.
»Men den mest solide forskning peger på, at det var klimaforandringerne, der skabte ændringer i vegetationen, og det betød, at de store dyr ikke havde noget at leve af,« tilføjer han.
Så selv hvis man forestiller sig, at det lykkes at få fremavlet og udsat tusindvis af mammutter i Arktis, er det tvivlsomt, at forskerne kan genskabe den forhistoriske tundra, simpelthen fordi klimaet er ændret og dermed også den naturlige vegetation.
Skal vi genskabe uddøde arter eller redde de eksisterende?
En sidste hurdle i mammut-genskabelsen er de mere etiske overvejelser.
»Man skal jo bruge nogle elefanters æg og eventuelt livmoder for at lave de her mammutlignende elefanter. Men de nulevende elefanter er jo også truede, så hvor mange af dem vil vi bruge på at genoplive en hybrid, der ligner en art, som er naturligt uddød?« spørger Mikkel Heide Schierup.
Mikkel Winther Pedersen peger på, at vi jo i dag står i en biodiversitetskrise, hvor vi mangler plads til de nulevende arter, og hvor mange faktisk risikerer at uddø.
»Ville pengene ikke være brugt bedre på at forsøge at bevare nogle af de arter, som er ved at uddø?« spørger han.
Projektet vil uanset hvad føre til fremskridt
Begge de danske forskere er dog overbeviste om, at de mange millioner dollars den nye start-up har indsamlet, vil frembringe en række nye opdagelser og teknikker.
»George Church er jo en af verdens førende forskere inden for genredigering, så jeg er sikker på, at pengene vil være med til at give nye fremskridt inden for forskningen. Det argument giver bare ikke helt den samme opmærksomhed og PR som at sige, at man vil genskabe en mammut,« siger Mikkel Heide Schierup.
