Der skal ske ændringer i den måde, vi udnytter naturens arealer, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at bremse klimaforandringerne og i fremtiden forsyne verdens befolkning med fødevarer, fastslår en ny videnskabelig rapport fra FN’s klimapanel IPCC, der netop er blevet offentliggjort.
Landarealer i nogle dele af verden er allerede under massivt pres, fremgik det på et netop afholdt pressemøde om den nye rapport, der bygger på den samlede forskning i:
- Hvordan landbrug, skovbrug og anden brug af landarealer påvirker klimaet.
- Hvordan landarealer påvirkes af klimaforandringer.
Danske Tina Christensen, som er ph.d. og klimavidenskabelig rådgiver hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), har i den seneste uge været den danske repræsentant på det møde i Geneve i Schweiz, hvor FN's lande er blevet enige om et sammendrag af den omfattende rapport på 1.300 sider.
»Rapporten sætter fokus på, at det har stor betydning, hvordan man dyrker jorden, så man ikke udpiner den, eller endnu værre omdanner den til ørken. Også verdens skove er helt centrale. Dels skal vi passe på de skove, vi har, og på globalt plan skal vi genrejse og nyplante skov for at optage CO2 fra atmosfæren,« siger Tina Christensen til Videnskab.dk.
Mindre kød - mere grønt
Her er et par overordnede budskaber fra klimapanelets rapport om, hvordan verdens landsektor kan tilpasses nye klimatiske forhold og en voksende befolkning:
- Landbruget skal være mere bæredygtigt. I dag står fødevareproduktion for en tredjedel af den menneskeskabte drivhusgasudledning. Udledningen kan reduceres på forskellig vis - blandt andet ved at producere mindre kød og flere plantebaserede fødevarer.
- Madspild skal reduceres
- Der skal plantes mere og fældes mindre skov, fordi træer optager CO2 fra atmosfæren.
På DMI's hjemmeside kan du finde en mere detaljeret gennemgang af konklusionerne.
»Et af de store dilemmaer, rapporten også sætter fokus på, er den øgede konkurrence om landjorden. I takt med at verdens befolkning vokser, er der brug for mere mad. Samtidig belaster den måde, vi i dag producerer maden på, klimaet og naturen,« siger Tina Christensen.
Tørke skaber for eksempel mere ørken og dermed mindre brugbar landbrugsjord. Oversvømmelser forringer ligeledes mulighederne for at dyrke afgrøder nok.
Rapporten er upolitisk
107 forskere fra 52 lande står bag den omfattende rapport på 1.300 sider. Rapporten bygger på over 7.000 studier om klimaforandringer og landarealer.
I den seneste uge har repræsentanter for FN-landenes regeringer været samlet for sammen med forskerne at gennemgå den videnskabelige rapport og lave et sammendrag, som skal informere verdens politikere om forskernes anbefalinger.
Tina Christensen er en af to regeringsrepræsentanter fra Danmark. Hun og de øvrige landes repræsentanter har ikke haft indflydelse på rapportens indhold, understreger hun.
»Vores opgave er at sikre, at det, der kommer med i sammendraget, er relevant og vigtigt for vores politikere. Baggrundsrapporten kan vi overhovedet ikke røre ved, og alle de budskaber, der står i sammendraget, skal godkendes af forskerne,« forklarer hun.
Rapporten er blevet bestilt af verdens regeringer.
\ Få det store overblik: Sådan påvirker din mad klimaet
Her på Videnskab.dk har vi gennem mange år beskrevet, hvordan landbruget og fødevareproduktionen påvirker klimaet. Her er vores eget lille sammendrag med links til tidligere artikler:
For det er langt fra ny viden, at din mad giver kloden hedeslag, og at det kræver en mad-revolution, hvis vi skal redde verden.
I artiklen ’Sådan påvirker din mad klimaet’ får du en introduktion til, hvordan dine indkøbsvaner er med til at opvarme Jorden, og hvilke fødevarer der er værst og bedst for klimaet.
For eksempel viser forskning, at oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks, og at vegetarkost er godt for helbredet - og bedst for klimaet.
En kæmpe udregning viste i 2018, at vi kan reducere klodens landbrugsareal med 75 procent og CO2-udledningen fra landbruget med 50 procent ved at dyrke korn og grøntsager frem for at avle dyr.
Når nu især kød udråbes som en klimasynder, er det værd at tygge på, at du – hvis du er gennemsnitlig - spiser dobbelt så meget kød, som din oldefar gjorde.
Hvis du begynder at overveje dine spisevaner, kan du med fordel læse om to uenige etikere - en vegetar og en kødspiser - der debatterer i artiklen Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?
En forsker har tidligere vurderet, at din mad kan blive tre gange så klimavenlig ved at spise mindre kød, undgå madspild og ved at omlægge landbruget.
Det er også blevet foreslået, at kød skal være meget dyrere, og at fødevarerne bør CO2-mærkes.
Der er dog håb for at skabe en klimavenlig bøf, for fremtidens kød laves måske i laboratoriet. Læs mere om, hvordan forskerne bærer sig ad med at dyrke kunstigt kød.
Mens vi venter på, at laboratoriebøffen kan masseproduceres billigt, giver disse artikler konkrete tips til, hvad du selv kan gøre ved problemet nu og her:
- Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag
- Sådan skal du spise for at spare på vandet og hjælpe klimaet
- Gode råd til at undgå madspild (med udgangspunkt i julemad)
- Nye tal overrasker: Rødvin og slik er næsten lige så store klimasyndere som rødt kød
- Hvilken bøf belaster klimaet mindst: Den økologiske eller konventionelle?
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
