Tørken har sat sine spor.
Høsten er faldet flere uger tidligere, og udbyttet forventes at blive 30 til 50 procent lavere end normalt, lyder det fra landmændene i medierne.
Seneste estimat fra brancheforeningen Landbrug & Fødevarer lyder på, at dansk landbrug står til at tabe 6,4 milliarder kroner.
Tørken har sat landbruget og dermed vores afgrøder og fødevarer under pres. Og forskernes klimamodeller spår, at meget tørre og varme somre bliver mere hyppige i Danmark, i takt med at klimaforandringerne sætter ind.
\ Større sandsynlighed for hedebølger
Forskningen tyder på, at vi lige så godt kan vænne os til det varme vejr.
En nylig analyse fra World Weather Attribution (WWA) peger således på, at sandsynligheden for hedebølger i Danmark er firedoblet.
Kilde: WWA
Derfor er det relevant at spørge, hvad vi skal leve af i fremtiden. Hvordan skal vi dyrke vores afgrøder? Hvor skal maden komme fra?
Vi giver her et overblik over vores tidligere artikler om emnet, og hvilke svar forskningen giver på disse spørgsmål.
Alternative afgrøder skal findes
Hvis klimaet i Danmark bliver varmere, og hedebølger og tørke bliver det nye normale, så kan de afgrøder, som vi har været vant til at så og høste i århundreder, få det sværere.
I 6 klimakamre i Risø nær Roskilde har Danmarks Tekniske Universitet blandt andet undersøgt, hvad fremtidens klima gør ved 140 sorter af byg, og konklusionen er klar: Kombinationen af varme og CO2 er hård og hæmmende for planterne.
Kartofler, raps og hvede er andre normale afgrøder, der vil give lavere udbytte i et varmere Danmark.
Derfor forskes der for at finde de alternative afgrøder, der kan takle fremtidens klima.
‘Superafgrøder’ er svaret
For lidt over 10 år siden begyndte man allerede at søge efter hårdføre afgøder i frøbanker verden over. En frøbank er et sted, hvor man for eksempel kan forske i, hvilke afgrøder der kan klare den globale opvarmning – herunder et varmere klima og mere tørke.
Et jordnært et eksempel på dette findes i Taastrup lidt udenfor København, hvor en række forskere fra Københavns Universitet, som led i et forskningsprojektet Protein2food, siden 2015 har sået ‘superafgrøder’ som quinoa, boghvede, hestebønne og amarant i håbet om at finde alternativer til byg, raps og kartofler.
Især quinoa er et spændende bud på en afgrøde, som med tiden vil indtage en større del af vores middagstallerken, da det er en næringsrig og hårdfør plante, der kan dyrkes overalt i verden - også Danmark.
GMO er endnu et alternativ
Hvis quinoa-markerne ikke vinder indpas, så kan svaret måske findes i den evigt kontroversielle genteknologi og de genetisk modificerede afgrøder (GMO).
For hvad, hvis man kunne genmodificere planter til at være mere resistente over for tørken og klimaforandringerne?
Effekten af GMO bliver debatteret vidt og bredt, men der forskes også i muligheden for at tilpasse lokale planter til klimaforandringer gennem genteknologi, hvilket en række danske forskere er positive overfor.
Andre genetikere har formået at genkortlægge den afrikanske kornsort durra, der er ekstrem resistent overfor tørke. Durra’en indeholdte dog en form for gift, når den blev udsat for ekstrem tørke, men den har forskere ved hjælp af genteknologi også formået at fjerne.
\ Klimatema
Klimaforandringerne er her, de er reelle, og de er vores skyld. Så hvad nu?
Det kan du læse mere om i ForskerZonens særlige klimatema, der er skrevet af forskere fra de nordiske lande og blevet til i samarbejde med vores engelsksprogede søsterside, ScienceNordic.
Vi kan også ændre adfærd
Hvilke afgrøder landbruget sår er en side af sagen. En anden er, hvad vi som forbrugere vælger at spise.
Ved at tage et aktivt valg om, hvad vi spiser, kan vi finde klimavenlige alternativer til de mange klimabelastende fødevarer, som vi spiser i dag.
Man kunne eksempelvis bytte kødet ud med en håndfuld fårekyllinger. I 2017 påviste et dansk studie for første gang med præcise tal for, hvor meget mere miljøvenligt det er at spise insekter i forhold til kyllinger.
De konkluderede blandt andet, at CO2-udledningen ved at avle fårekyllinger er 75 procent mindre end ved produktion af kyllinger, og vandforbruget kan være blot det halve.
En rapport fra ingeniørernes fagforening IDA i 2010 konstaterede også, at udslippet af drivhusgasser, som kommer fra danskernes madforbrug, kunne reduceres til en tredjedel ved at smide mindre ud, skære ned på kødet og gøre landbruget mere klimavenligt.
På den måde kan vores spisevaner være med til at modvirke, at klimaforandringerne bliver så drastiske, at vi er nødt til udskifte byg med quinoa på landets marker.
