Forskere har længe boret efter iskerner i Grønland, men vil man vide noget om temperaturerne de seneste årtier, er det en god idé at hente nye.

Netop dét har man gjort i et nyt studie, hvor de nye kerner viser temperaturer i Central- og Nordgrønland helt frem til år 2011. Og desværre for isen har de nyere år været de svedigste.

Udover at isen i perioden 2001-2011 var 1,5 grader varmere i gennemsnit, end den var i det 20. århundrede, var dét årti også det varmeste siden år 1000.

Oveni dét påviser en vejrmodel i studiet en stærk sammenhæng mellem temperaturmålingerne og den is-afsmeltning, man har målt i de samme år i Grønland.

»Vi kan se, at temperaturen stiger meget og påvirker afsmeltningen, hvilket peger på, at klimaforandringerne nu for alvor er kommet til Central- og Nordgrønland,« fortæller Bo Vinther, professor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

På øverste graf kan man se temperaturerne i nyere tid sammenlignet med andre perioder i det seneste årtusind. (Alfred Wegener Institute)

Studiet rekonstruerer 1.000 års temperaturer med robust metode

Vi har vist alle hørt om varmere temperaturer under klimaforandringerne før, men det nye studie viser tydeligt, at moderne temperaturer på Grønland er usædvanlige, selv blandt naturlige, historiske svingninger.

Og netop det, at de nye målinger er sket gennem iskerner, gør det muligt at kigge langt tilbage og samtidig sammenligne med moderne varmegrader på et solidt grundlag.

»Man har målt temperaturer på Grønland med termometre siden 1800-tallet, men desværre var der ikke ligefrem mange termometre før den tid. Så vil man have et godt overblik over udviklingen fra år 1000 til moderne tid, må man gøre noget andet,« påpeger Bo Vinther.

Studiet kan groft deles ind i to dele, hvor forskerne i del 1 vurderer 1.000 års grønlandske temperaturer gennem fem nyborede iskerner.

De fem nye kerner står dog ikke alene og bliver også sammenlignet med tidligere kerner, der blev boret senest i 1995, for at kunne samle information på tværs af alle kernerne.

»Det, at studiet trækker på så mange kerner, når det skal vise varme-ændringer i så mange år, gør, at dets resultater står ret stærkt,« forklarer Peter Langen, professor på Institut for Miljøvidenskab og leder af iClimate-centret ved Aarhus Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.

I iskernerne er snefaldet fordelt i lag fra år til år, og for hvert lag kan man få en solid idé om temperaturen ved at kigge efter bestemte ilt-isotoper i vandmolekylerne.

Der er mest tale om isotopen O18, og jo mere der er af den, desto højere har temperaturen været.

»Den slags metoder kalder man isotop-glaciologi, og især sammenhængen mellem O18 og temperatur er ganske velafprøvet og robust, når man vil rekonstruere temperaturer langt tilbage i tid,« forklarer Bo Vinther.

Forskerne har brugt iskerner fra mange forskellige sites i Central- og Nordgrønland. (Illustration: Alfred Wegener Institute)

Isotoperne er ikke kun et godt mål for varme, men også afsmeltning

Del 2 af det videnskabelige arbejde består i at fodre en vejrmodel med 140 års meteorologiske observationer og se, hvor stor afsmeltning den regner sig frem til.

Modellen laver så udregninger for perioden 1870-2011 og finder her en stærk sammenhæng mellem temperaturen i netop det central- og nordgrønlandske område, som iskernerne dækker, og hvor meget is der er smeltet, hvilket også kan ses i egentlige målinger af afsmeltningen over de seneste årtier.

»Det lyder selvindlysende og ikke så overraskende, at mere af isen smelter, når vi skruer op for varmen, men det er vigtigt at dokumentere, at isen følger med Grønlands varmegrader,« påpeger Bo Vinther.

Og selvom studiet her kan siges ‘kun’ at have fat i en sammenhæng, er sammenhængen en solid én af slagsen, hvilket meget klimavidenskab bygger på.

»Man skal jo holde sig for øje, at iskernen ikke er et termometer, hvor man bare kan aflæse temperaturen, men at man blot kigger på mængden af O18-isotoper, der har en stærk sammenhæng med temperatur,« forklarer Peter Langen:

»Isotopen er altså et godt mål for temperatur. Det, vi kalder en proxy. Og i det her studie demonstreres det så, at det også er en god proxy for afsmeltning.«

Temperaturændringerne i Grønland (sort linje) stemmer godt overens med afsmeltningen (orange linje). (Illustration: Alfred Wegener Institute)

Slår fast at indlandsisens temperatur er blevet ekstrem

Da studiet påviser en så stærk sammenhæng mellem temperaturerne i det centrale og nordlige Grønland og afsmeltningen, kan resultaterne blandt andet bidrage til et stærkere sammenligningsgrundlag for klimamodellerne.

»Det er et faktum, at klimavidenskaben hovedsageligt gør fremskridt i lange seje træk frem for pludselige revolutioner, og her er det endnu en vigtig brik for klimamodellerne at tage i betragtning, at en hidsig afsmeltning følger nøje med stigende varme, og at den med stor sikkerhed ikke er set tidligere de seneste 1.000 år,« påpeger Peter Langen.

Sat i de sidste 1000 års kontekst viser resultaterne også, at Grønland med stor sandsynlighed bevæger sig ud mod et voldsomt temperatur-ekstrem i moderne tid, hvilket er vigtigt at slå fast for andre ifølge Bo Vinther:

»Vi mennesker er SÅ heldige, at vi har levet i en tid med relativt stabilt klima, hvor vi har kunnet oprette landbrug og store samfund, men det kan ændre sig.«

»Det er ret svært for os at forestille os de 120 meter lavere vandstande i den sidste istid eller de 7 meter højere vandstande, vi bevæger os mod, hvis Grønlands indlandsis smelter helt bort, så det er vigtigt at minde folk om, hvor meget vand, der er bundet i de store iskapper.«