Historisk måling: Indlandsisen er varmere nu end i de seneste 1.000 år
Nye iskerneboringer udpeger 2001-2011 som det varmeste årti på Grønland siden år 1000, og varmen har haft stor betydning for afsmeltningen af isen ved kysterne.
Forsker undersøger iskerne i laboratorium

Ved hjælp af isotopmålinger fra iskernernes lag har forskerne kunnet sammenligne temperaturerne i 11-års-perioder siden år 1000. (Foto: Christian Morel)

Ved hjælp af isotopmålinger fra iskernernes lag har forskerne kunnet sammenligne temperaturerne i 11-års-perioder siden år 1000. (Foto: Christian Morel)

Forskere har længe boret efter iskerner i Grønland, men vil man vide noget om temperaturerne de seneste årtier, er det en god idé at hente nye.

Netop dét har man gjort i et nyt studie, hvor de nye kerner viser temperaturer i Central- og Nordgrønland helt frem til år 2011. Og desværre for isen har de nyere år været de svedigste.

Om iskerner
  • Iskerner er en vigtig del af blandt andet klimavidenskab. De ligner nærmest en søjle, der er dannet af lag af is, som er formet af snefaldet år for år.
  • Ved at kigge på hvert lag kan man se forskelle og regne sig frem til vejrforhold gennem tiden.
  • Lagene er ikke altid lige præcise, men kan give en god idé om det, man prøver at undersøge, så længe forskningen tager højde for mulige fejl.

Udover at isen i perioden 2001-2011 var 1,5 grader varmere i gennemsnit, end den var i det 20. århundrede, var dét årti også det varmeste siden år 1000.

Oveni dét påviser en vejrmodel i studiet en stærk sammenhæng mellem temperaturmålingerne og den is-afsmeltning, man har målt i de samme år i Grønland.

»Vi kan se, at temperaturen stiger meget og påvirker afsmeltningen, hvilket peger på, at klimaforandringerne nu for alvor er kommet til Central- og Nordgrønland,« fortæller Bo Vinther, professor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel.

Graf viser grønlandske temperaturændringer de seneste 1000 år

På øverste graf kan man se temperaturerne i nyere tid sammenlignet med andre perioder i det seneste årtusind. (Alfred Wegener Institute)

Studiet rekonstruerer 1.000 års temperaturer med robust metode

Vi har vist alle hørt om varmere temperaturer under klimaforandringerne før, men det nye studie viser tydeligt, at moderne temperaturer på Grønland er usædvanlige, selv blandt naturlige, historiske svingninger.

Vikinger og korn i Grønland
  • Når vi taler om høje temperaturer på Grønland, kan man komme i tanke om, at det engang har været så varmt der, at vikingerne har kunnet dyrke korn i 1300-tallet.
  • Til dét formål har vikingerne dog holdt sig til Grønlands sydspids, hvorimod målingerne fra dette studie stammer fra den centrale og nordlige del af landet, hvor det er langt koldere.
  • Bo Vinther påpeger, at der altid har været naturlige sving i temperaturerne på Grønland, men at de målte temperaturer her overstiger selv de ekstreme udsving inden for de sidste tusind år.

Og netop det, at de nye målinger er sket gennem iskerner, gør det muligt at kigge langt tilbage og samtidig sammenligne med moderne varmegrader på et solidt grundlag.

»Man har målt temperaturer på Grønland med termometre siden 1800-tallet, men desværre var der ikke ligefrem mange termometre før den tid. Så vil man have et godt overblik over udviklingen fra år 1000 til moderne tid, må man gøre noget andet,« påpeger Bo Vinther.

Studiet kan groft deles ind i to dele, hvor forskerne i del 1 vurderer 1.000 års grønlandske temperaturer gennem fem nyborede iskerner.

De fem nye kerner står dog ikke alene og bliver også sammenlignet med tidligere kerner, der blev boret senest i 1995, for at kunne samle information på tværs af alle kernerne.

»Det, at studiet trækker på så mange kerner, når det skal vise varme-ændringer i så mange år, gør, at dets resultater står ret stærkt,« forklarer Peter Langen, professor på Institut for Miljøvidenskab og leder af iClimate-centret ved Aarhus Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.

I iskernerne er snefaldet fordelt i lag fra år til år, og for hvert lag kan man få en solid idé om temperaturen ved at kigge efter bestemte ilt-isotoper i vandmolekylerne.

Der er mest tale om isotopen O18, og jo mere der er af den, desto højere har temperaturen været.

»Den slags metoder kalder man isotop-glaciologi, og især sammenhængen mellem O18 og temperatur er ganske velafprøvet og robust, når man vil rekonstruere temperaturer langt tilbage i tid,« forklarer Bo Vinther.

Graf viser boringssites for iskerner i Grønland

Forskerne har brugt iskerner fra mange forskellige sites i Central- og Nordgrønland. (Illustration: Alfred Wegener Institute)

Isotoperne er ikke kun et godt mål for varme, men også afsmeltning

Del 2 af det videnskabelige arbejde består i at fodre en vejrmodel med 140 års meteorologiske observationer og se, hvor stor afsmeltning den regner sig frem til.

 Diffusionsproblemet

Iskerne-studier skal også overkomme et problem kaldet diffusion.

Diffusion betegner dét, at der i iskernens lag med tiden sker en udglatning af isotop-forskellene mellem for eksempel sommer og vinter-lag eller lagene for kolde og varme år.

Det betyder, at temperatur-ekstremer i iskernen kan komme til at se mildere ud, end de faktisk var, i kortere tidsskalaer på for eksempel et par år.

Studiet tager højde for det ved at sammenligne temperaturerne over en 1.000 år lang periode, hvor målingerne er inddelt i 11 år lange perioder, og gennemsnitstemperaturen for for eksempel perioden 2000-2011 er sammenlignelig med datidens.

Samtidig har studiet begrænset sig til ‘kun’ at kigge 1.000 år tilbage, fordi man for de sidste 1000 år har nok kerne til at lave god statistik.

»De har lavet nogle omhyggelige overvejelser af, hvor god statistik de ville have, og det kan man tydeligt se,« siger Peter Langen.
​​​

Modellen laver så udregninger for perioden 1870-2011 og finder her en stærk sammenhæng mellem temperaturen i netop det central- og nordgrønlandske område, som iskernerne dækker, og hvor meget is der er smeltet, hvilket også kan ses i egentlige målinger af afsmeltningen over de seneste årtier.

»Det lyder selvindlysende og ikke så overraskende, at mere af isen smelter, når vi skruer op for varmen, men det er vigtigt at dokumentere, at isen følger med Grønlands varmegrader,« påpeger Bo Vinther.

Og selvom studiet her kan siges ‘kun’ at have fat i en sammenhæng, er sammenhængen en solid én af slagsen, hvilket meget klimavidenskab bygger på.

»Man skal jo holde sig for øje, at iskernen ikke er et termometer, hvor man bare kan aflæse temperaturen, men at man blot kigger på mængden af O18-isotoper, der har en stærk sammenhæng med temperatur,« forklarer Peter Langen:

»Isotopen er altså et godt mål for temperatur. Det, vi kalder en proxy. Og i det her studie demonstreres det så, at det også er en god proxy for afsmeltning.«

Graf viser is-afsmeltnings sammenhæng med temperatur i Grønland

Temperaturændringerne i Grønland (sort linje) stemmer godt overens med afsmeltningen (orange linje). (Illustration: Alfred Wegener Institute)

Slår fast at indlandsisens temperatur er blevet ekstrem

Da studiet påviser en så stærk sammenhæng mellem temperaturerne i det centrale og nordlige Grønland og afsmeltningen, kan resultaterne blandt andet bidrage til et stærkere sammenligningsgrundlag for klimamodellerne.

»Det er et faktum, at klimavidenskaben hovedsageligt gør fremskridt i lange seje træk frem for pludselige revolutioner, og her er det endnu en vigtig brik for klimamodellerne at tage i betragtning, at en hidsig afsmeltning følger nøje med stigende varme, og at den med stor sikkerhed ikke er set tidligere de seneste 1.000 år,« påpeger Peter Langen.

Sat i de sidste 1000 års kontekst viser resultaterne også, at Grønland med stor sandsynlighed bevæger sig ud mod et voldsomt temperatur-ekstrem i moderne tid, hvilket er vigtigt at slå fast for andre ifølge Bo Vinther:

»Vi mennesker er SÅ heldige, at vi har levet i en tid med relativt stabilt klima, hvor vi har kunnet oprette landbrug og store samfund, men det kan ændre sig.«

»Det er ret svært for os at forestille os de 120 meter lavere vandstande i den sidste istid eller de 7 meter højere vandstande, vi bevæger os mod, hvis Grønlands indlandsis smelter helt bort, så det er vigtigt at minde folk om, hvor meget vand, der er bundet i de store iskapper.«  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk