Så meget smelter Indlandsisen, selv hvis vi stopper al udledning af drivhusgas nu

Hvis du har et sommerhus, der ikke ligger meget over havoverfladen, skal du krydse fingre for, at der bliver bygget diger eller andet ud mod vandet.

I et nyt studie har en forskergruppe nemlig set på den faktiske afsmeltning af Indlandsisen i Grønland.

Forskerne har regnet sig frem til, at vandstanden i havet kommer til at stige mindst 27 centimeter, hvis klimaet fortsætter med at være, som det var i de første 20 år af dette årtusind. Vandstigningen kommer ifølge studiet til at foregå over en tidshorisont på mellem 200 og 2.500 år.

Årsagen er, at der skal smelte mindst yderligere 3,3 procent af Indlandsisen, før der er skabt en balance mellem afsmeltning og dannelsen af ny is.

Anser en endnu højere vandstand som realistisk

»Det er et meget konservativt estimat, et absolut minimum. Højst sandsynligt er der tale om mere end det dobbelte inden for dette århundrede, hvis vi er realistiske,« siger Jason Box, professor i Afdeling for Glaciologi og Klima hos GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, i en pressemeddelelse.

Han har stået i spidsen for det nye studie og uddyber:

»I det højst sandsynlige scenarie, at den globale opvarmning kommer til at fortsætte, vil Indlandsisens bidrag til havniveaustigningen også stige. Hvis vi tager det ekstreme afsmeltningsår 2012 og sætter som en hypotetisk standardsituation for klimaet senere i århundredet, vil massetabet fra Indlandsisen resultere i, at havniveaustigningen mere end fordobles til 78 centimeter.«

Inkluderet i de henholdsvis 27 og 78 centimeter er også en forventet øget mængde nedbør.

Studiet er i august 2022 blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Effekterne bliver lette at få øje på

Dorthe Dahl-Jensen er professor i Sektionen for Is, Klima og Geofysik på Niels Bohr Institutet i København. Hun har læst det nye studie på opfordring fra Videnskab.dk og fremhæver, at det er muligt for os som mennesker at gøre noget aktivt for at mindske de dystre udsigter. Det vender vi tilbage til.

Hun hjælper med at tegne et billede af konsekvenserne, hvis vandstanden i havet stiger med 78 centimeter.

»78 centimeter fra Indlandsisen skal lægges sammen med det, der kommer fra Antarktis, de små gletschere og opvarmning af havet. Så kan summen komme op på omkring to meter. Det er voldsomt. Omkring halvdelen af Jordens befolkning bor tæt på havet, så det er mange havne, byer og folk, der skal flyttes,« forklarer Dorthe Dahl-Jensen.

Allerede ved den minimale stigning i havniveauet på 27 centimeter vil konsekvenserne være til at få øje på. Det forklarer Sebastian Mernild, professor og leder af SDU Climate Cluster i Odense, som ligeledes har haft studiet til gennemlæsning.

»Ifølge dette studie estimeres det, at havet kommer til at stige mindst 27 centimeter. Det er kun et spørgsmål om tid. Det vil sige, at stat, region og kommuner bør tænke det ind i deres klimatilpasning. Nu har man en nedre grænse på de 27 centimeter fra Indlandsisen. Derudover kommer bidrag fra Antarktis, mindre gletschere samt et bidrag fra varmeudvidelsen i havet,« siger Sebastian Mernild og føjer til:

»På den måde har dette studie en stor videnskabelig interesse. Men det har også en stor samfundsmæssig værdi, fordi man nu har et pejlemærke, man kan begynde at arbejde ud fra.«

\ Læs mere

Derfor vil havet stige tre gange så meget i København som i Oslo

Vi slipper ikke

»Det interessante er, hvor meget Indlandsisen vil bidrage til det stigende havniveau under den opvarmning, som isen har været påvirket af til dato. Hvor stort efterslæbet er. Det er interessant, at man kan beregne det,« fremhæver han.

Naturligvis kan ingen garantere præcis, hvor meget Indlandsisen kommer til at svinde ind. Eller hvor meget vandstanden i havet vil stige. Men Dorthe Dahl-Jensen understreger, at det er nødvendigt, at menneskeheden trækker i arbejdstøjet.

»Vi bør alle være klar over én ting. Der er både brug for, at klimaet ikke bliver varmere end højst nødvendigt. Men lige meget hvad vi gør, bliver der også brug for en klimatilpasning. For vi har allerede sat systemet så meget ud af balance, at der ikke findes en kontakt, vi bare kan trykke på for at få det til at gå væk,« siger hun.

Hvor hurtigt kan balancen opnås?

Dorthe Dahl-Jensen understreger, at tidshorisonten er en ukendt faktor.

»Forskerne anser en tidshorisont på 2.500 år for at være mest realistisk i forhold til at opnå en ligevægtstilstand. De ser dog også nogle steder, hvor det kan ske inden for 200 år. Det mener jeg nu ikke er realistisk,« siger hun.

Professoren er ligeledes ikke overbevist om, at nutidens ekstreme klimaudsving bør udstilles, som om de vil blive hverdag i fremtiden.

»Vi skal være lidt forsigtige med at benytte et ekstremt år som 2012 som et muligt scenarie. For siden 2012 har vi ikke oplevet noget tilsvarende i Grønland, selvom det bliver varmere og varmere,« siger Dorthe Dahl Jensen.

\ Læs mere

Oversvømmelserne kommer: Hvordan kan du hjælpe med at sikre dig selv og dine naboer?

Et par »solstrålehistorier«

Faktisk har vi mennesker allerede vist, at vi kan ændre levevis til mere klimavenlige løsninger, hvis vi selv vil.

»På grund af huller i ozonlaget forbød vi globalt de freon-typer, som nedbrød ozonen. Og da der var et stort nedfald af sulfat fra afbrænding af olie og kul med regnvandet for 20-30 år siden, fik vi også formået at bringe det ned ved at ændre vores adfærd. Så der er solstrålehistorier. Men det har været mindre problemer, og der har været lette løsninger på dem,« fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

Udledningen af CO₂ er den store synder, når det gælder Indlandsisen – derfor er det her, der bør sættes ind. Men da CO₂ har en levetid på 100 år i atmosfæren, vil der fortsat være en ubalance for afsmeltning og tilførsel af ny is til Indlandsisen i mange år frem.

»I forhold til CO₂ er der løsninger i form af vindenergi, jordvarme og solenergi. Så der er mulighed for at skaffe energi på andre måder. Det er bare ikke helt så let at opstille dem, som det var at undgå at bruge freon til fordel for ozonlaget. Men der er ingen tvivl om, at vi godt kan,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

\ Læs mere

Vedvarende energi kan forsyne hele verden inden 2050

Flere mennesker er dårligt nyt for klimaet

Foruden de teknologiske løsninger er der yderligere et vigtigt aspekt i vores energiforbrug og dermed påvirkning af klimaet – nemlig hvor mange mennesker vi er på planeten.

»Det er interessant, at klimadebatten altid bliver adskilt fra, hvor mange mennesker vi er på vores Jord. De to ting hænger utroligt meget sammen. For det er klart, at jo flere mennesker, vi er på vores Jord, jo mere energi har vi brug for, og desto mere forurener vi,« fremhæver Dorthe Dahl-Jensen.

Hun sætter sin lid til, at uddannelse af kvinder verden over kan føre til, at også størrelsen af klodens befolkning kan finde en klimavenlig balance.

Du kan læse mere om antallet af mennesker holdt op imod klimaændringer i artiklen: ’Skal vi bremse overbefolkning for at redde verden?’

\ Læs mere

Forskere: Lad ikke dystre dommedagsprofetier gøre dig handlingslammet