Glemt i en kasse i Rødovre: Gammelt fund afslører en tid, hvor Grønland var grønt

Det er ikke så tit, man går og roder på et lager i Rødovre og støder på noget, der får forskere til at udbryde:

»Wow – sikke en skat, vi har fundet. Vi har aldrig fundet noget lignende før, og det er der heller ingen andre, der har,« erindrer professor Dorthe Dahl-Jensen om sit forskerholds reaktion, da det gik op for dem, hvad de havde opdaget på lageret.

I en fryser lå en kasse med en grønlandsk iskerne, som blev boret ud i 1960’erne, og som siden var blevet gemt og glemt på den københavnske vestegn. Den historie vender vi tilbage til senere.

For det er selve iskernen, der har vist sig at være helt unik, efter den blev undersøgt af amerikanske, canadiske og danske forskere, hvilket de nu har beskrevet i et nyt studie.

Takket være nye analyseteknikker har kernen ikke bare afsløret mere, end den gjorde, dengang den blev boret ud. Den har også vist sig at indeholde såkaldte 'makrofossiler' - velbevarede planterester - der er omtrent en million år gamle.

»Indtil vi kiggede nærmere på den gamle kerne, har man faktisk ikke haft makrofossiler fra Grønland, fra før Indlandsisen dannedes,« fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

Hun er professor på Københavns Universitet og University of Manitoba i isfysik og medforfatter til den videnskabelige artikel, der er udgivet i PNAS.

»Vi gætter jo altid på, hvad der var, før Grønland frøs til, men der er grænser for, hvad man kan konkludere, kun baseret på isen og DNA-rester,« forklarer hun:

»Men i den gamle kerne har vi nu fundet velbevarede grene, blade og mos, der giver et flot billede af, at der groede skov med nåletræer, meget som i nutidens Canada, i Grønland før.«

Kernen indeholdt hele planterester, fra før Indlandsisen blev til

Når fortidens liv skal kortlægges, er det en fordel at have fossiler, der er store nok til at blive kigget på uden mikroskop.

Disse makrofossiler er meget detaljerige og kan også bedre artsbestemmes og sammenlignes med nutidens arter.

De dybe kerner, forskerne bag studiet har undersøgt, består mest af jord fra under isen, og kaldes derfor ‘sediment-kerner’.

Der er cirka 3,5 meter af disse sediment-kerner, og for at datere indholdet har forskerne først taget en prøve fra toppen og bunden af dem.

I prøverne har de kigget nærmere på mængden af sjældne isotoper fra grundstofferrne aluminium og beryllium. Isotoperne er forskellige udgaver af grundstofferne og kan kun dannes, når kosmisk stråling fra rummet rammer kvartssten, der udgør en del af jordoverfladen.

Isotoperne henfalder nemlig med tiden, så forskerne kan derfor se, cirka hvor længe siden jorden fik sollys, og dermed hvor længe isen har ligget ovenpå den.

Ved at se nærmere på i ilt-isotoper fra datidens regnfald kan de også vurdere, hvor højt det øverste jordlag lå dengang.

Det er vigtigt, da Indlandsisen trykker jordens underlag ned, og når isen er væk, hæver underlaget sig igen.

»Vi har vurderet, at det øverste jordlag lå cirka 440 meter højere, da der ingen is var, hvilket er noget af en ændring,« forklarer Dorthe Dahl-Jensen.

Analyser indikerer, at Grønland var isfrit for én million år siden

Kombineret giver analyserne af makrofossilerne og undersøgelserne af, hvordan jord- og islagene lå i forhold til hinanden, et billede af en isfri del af Grønland.

Og resultaterne, at isen var væk for en million år siden, stemmer overens med tidligere konklusioner fra to iskerner fra andre steder i Grønland, hvilket samlet støtter, at Indlandsisen var helt borte for én million år siden.

»Det giver os et billede af en varm periode mellem kolde perioder, hvor Indlandsisen var smeltet helt, hvilket forskning i, hvad der kommer til at ske i vores varmere fremtid, kigger meget på nu,« påpeger Dorthe Dahl-Jensen.

Bedre viden om fortidens klima er meget vigtigt for at forstå nutidens forandringer, blandt andet i arbejdet med klimamodeller.

Deres nøjagtighed afhænger nemlig af at kunne sammenligne deres simulationer med data fra fortidens klimaforhold.

Studiet har blandt andet vist, at Indlandsisen kan klare lidt af hvert og godt kan komme tilbage efter en varmeperiode.

Den varmeperiode uden is, studiet har afsløret, kan forskningen også med fordel kigge på, for at undersøge konsekvenserne af en Jord uden Indlandsisen.

Et solidt forsøg med mange forskellige metoder

Videnskaben har ofte svært ved at få præcise billeder af fortiden, og alle felt-undersøgelser bør benytte sig af en bred vifte af metoder for at give så sikre resultater som muligt.

Dét har dette studie netop også gjort, mener Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, og har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»Dette studie er mere udbygget end forskergruppens tidligere undersøgelser af dette emne, og det giver spændende resultater,« forklarer hun.

Hun vurderer, at gruppen har søgt bekræftelse på mange forskellige måder og klart viser rammerne for, hvad resultaterne kan betyde:

»Der er tidligere fundet bevis for planteliv i Grønland fra før Indlandsisens dannelse, men denne undersøgelse indikerer, hvornår den blev til, og at der har været perioder, hvor den har været smeltet væk før.«

Dorthe Dahl-Jensen erkender selv de mange forbehold, der må tages med et sådant forsøg:

»Vi spørger hele tiden os selv, om fossilerne og jordlagene nu er er lagdelte og uforstyrrede nok til at konkludere noget fra, og det indikerer alt, at de er.«

»Men isens flydning kan rode meget rundt i jordlagene, så man skal altid holde øje med, om fossilerne nu ikke kommer et helt andet sted fra eller lignende.«

Kernerne blev genfundet i 2017 ved et lykketræf

De ‘sediment-kerner’, studiet har undersøgt, blev oprindeligt gravet op i 1966 på den amerikanske militærbase Camp Century øst for Thule Air Base og var tæt på at blive overset.

De blev nemlig først flyttet til en fryser i Buffalo, men da den ansvarshavende forsker siden fik besked på at flytte dem til Denver, protesterede han.

Af diverse grunde endte de i stedet i en københavnsk fryser i 1994, hvor de blev liggende, indtil de igen i 2017 skulle til en ny fryser i Rødovre.

På lageret i Rødovre kom Jørgen Peder Steffensen, professor i is- klima- og geofysik på Københavns Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel, dog til at kigge nærmere på de oversete kerner.

»De var ikke officielt registreret på nogen måde, så han vidste ikke, hvad der var i kassen, før han åbnede den,« fortæller Dorthe Dahl-Jensen:

»Og han indså med det samme, at: ‘der er forskerguld her!’.«

Takket være Jørgen Steffensens blik og en vel-timet flytning har forskerholdet nu kunnet afprøve mange nye metoder på kerner, der tilsyneladende havde mindre værdi i 60’erne.

Og undersøgelsen har afsløret nogle af de eneste makrofossiler, man kender fra under de tykke, grønlandske islag.

Dorthe Dahl-Jensen lægger ikke skjul på sin glæde over sin kollegas fund:

»Det viser bare, at det betaler sig at have orden i sine gamle ting. Man aner ofte ikke, hvad de er værd i fremtiden.«