Danmark er verdensmester i at kunne klare truslen fra klimaforandringer.
I hvert fald ligger Danmark nummer 1 på en international liste, som rangerer verdens lande, alt efter hvor sårbare og hvor forberedte landene er på klimaforandringer.
Listen, som kaldes Notre Dame Global Adaptation Index (ND-GAIN), er udarbejdet af forskere fra det amerikanske University of Notre Dame og bygger på data fra i alt 181 lande.
»Det, vi måler, er en lang række forskellige indikatorer på, hvor sårbare lande er over for klimaforandringer, men vi måler også, hvor parate landene er til at klare udfordringerne,« siger Patrick Regan, som er professor i statskundskab ved University of Notre Dame i USA og blandt de ledende kræfter bag ND-GAIN-indekset.
»Det giver samlet set Danmark en førsteplads – så tillykke med det.«
Danmarks naboland Norge får en andenplads på listen, mens Tyskland, Finland og Sverige får henholdsvis sjette, syvende og ottendepladsen. I den anden ende af skalaen ligger lande som Den Centralafrikanske Republik (CAR), Chad, Eritrea og Burundi.
»Danmarks førsteplads afspejler, at I har et sundt politisk system. I er måske udfordret af, at I er et lavtliggende land, som kan blive ramt af havstigninger i fremtiden, men I har den rette politiske og sociale infrastruktur til at kunne håndtere udfordringerne,« siger Patrick Regan til Videnskab.dk.
\ Historien kort
- Danmarks førsteplads afspejler, at vi er mindre sårbare over for klimaproblemer end andre lande og samtidig er et velorganiseret og ressourcestærkt land.
- Danske forskere anser førstepladsen som velfortjent, men påpeger dog, at der er enkelte ridser i lakken på guldpokalen.
»Klimamæssigt smørhul«
Danmarks topplacering kommer ikke som en specielt stor overraskelse for professor Jørgen E. Olesen, der forsker i klimatilpasning og tidligere har været medlem af FN’s klimapanel.
»Vi må jo indrømme, at lige bortset fra at havene stiger, så ligger vi i Danmark i et klimamæssigt smørhul. Der er ikke rigtig noget, som truer vores fødevareproduktion eller vores sundhed i en væsentlig grad,« siger Jørgen E. Olesen, som er sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
»Vi får mere kraftig nedbør med klimaforandringerne, og det kan have en negativ effekt på vores infrastruktur, men på det punkt er vi langt hen ad vejen ved at tilpasse os.«
Jørgen E. Olesen påpeger, at, modsat mange andre lande, er Danmark ikke akut truet af hedebølger, tørke og mangel på mad og drikke som følge af et ændret klima.
»I forhold til vores fødevareproduktion kan nogle af effekterne af klimaforandringer måske endda vise sig at være fordelagtige for dansk landbrug.«
»I andre lande ser det langt mere alvorligt ud. Tørken breder sig mange steder, og det kan give massive problemer med lokal fødevareforsyning,« siger Jørgen E. Olesen.
\ Læs mere
Råd til at tilpasse os
Førstepladsen afspejler imidlertid ikke kun, at Danmark er forskånet for tørke og mangel på mad og drikkevand.
Et vigtigt element i indekset handler om, hvilke muligheder landene har for at forebygge og tilpasse sig det ændrede klima, forklarer Patrick Regan.
\ Toppen og bunden
Baseret på det samlede ND-GAIN-indeks:
TOPPEN: Disse lande klarer bedst klimaforandringerne
- 1. Danmark
- 2. Norge (delt 2. plads)
- 2. New Zealand (delt 2. plads)
- 4. Singapore
- 5. Storbritannien
BUNDEN: Disse lande er dårligst stillede
- 175. Sudan
- 178. Burundi
- 179. Eritrea
- 180. Chad
- 181. Central Afrikanske Republik (CAR)
»Hvis du sammenligner Danmark med et land, som har en høj grad af korruption og begrænsende ressourcer, så er mulighederne for at tilpasse sig klimaforandringerne bedre i Danmark,« siger Patrick Regan.
»Hvis jeg vil investere i klimatilpasning i Danmark, er der gode chancer for, at pengene rent faktisk går til klimatilpasning og ikke går i lommen på korrupte politikere eller embedsmænd.«
Forsker: Vi er godt på vej
Seniorforsker Dorthe Hedensted Lund har netop forsket i, hvordan danske kommuner tilpasser sig klimaforandringer, og hun er langt hen ad vejen enig i, at Danmark er parat til at møde fremtidens klima.
»På global skala er jeg ikke så overrasket over, at Danmark ligger nummer ét. Vi er et velorganiseret land, og vi er slet ikke truet på samme måde som mange andre lande.«
»Kommunerne er i fuld gang med at forberede sig og tilpasse sig klimaforandringerne. Vi er ikke helt parate endnu, men vi er godt på vej,« siger Dorthe Hedensted Lund, som er seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Ridser i lakken for Danmark
Selvom Danmark ligger lunere i svinget end andre lande, når det gælder om at klare truslen fra klimaforandringer, så understreger de danske forskere dog, at der også er grå skyer i horisonten for Danmark.
Særligt gråt ser det ud for fremtidens Danmark, hvis de værste forudsigelser om havets stigninger – læs mere her – bliver til virkelighed, påpeger Dorthe Hedensted Lund.
»Havspejlstigningerne kan blive ekstremt alvorlige for Danmark. På det punkt er vi ikke særlig parate til at klare udfordringerne i Danmark,« siger Dorthe Hedensted Lund.
»Men det behøver vi måske heller ikke at være, for der går rigtig mange år, før det nødvendigvis bliver et stort problem.«
\ Læs mere
Havstigninger sker først om lang tid
Professor Jørgen E. Olesen er enig. Han påpeger, at fordi truslen fra det stigende havniveau foregår over en meget længere tidsskala end mange andre klimatrusler, har vi bedre mulighed for at forberede og tilpasse os havstigningen.
»Havspejlsstigningerne er ikke en akut trussel på samme måde som hedebølger og oversvømmelser fra orkaner. Havspejlstigningerne vil ske gradvist årti for årti, og de værste effekter af havstigningerne begynder vi formentlig først at se om 100-200 år. Mange andre steder i verden er de alvorligt truet af klimaet nu og her. Det er vi ikke på samme måde i Danmark,« siger Jørgen E. Olesen.
Spørgsmålet om hvor alvorlig truslen fra klimaforandringer er for Danmark, er således i høj grad afhængig af, hvor langt ud i fremtiden man kigger, påpeger Jørgen E. Olesen.
Ifølge den amerikanske forsker Patrick Regan har ND-GAIN-indekset medtaget risikoen for havets stigninger ved at se på prognoser for havstigningen, som strækker sig frem til slutningen af dette århundrede.
»Vi måler blandt andet på, hvor stor en andel af befolkningen som bor i et landområde, der ligger lavere end fire meter over havniveauet,« siger Patrick Regan.

Indeks overser dansk trussel
Jørgen E. Olesen mener imidlertid, at det amerikanske indeks overser en trussel, som er meget specifik for Danmarks indre farvande.
»Jeg tror ikke, deres analyser af Danmark har godt nok fat i de trusler, vi har i forhold til oversvømmelser i Øresund, Storebælt og Lillebælt.«
»Vi har set eksempler på, at når der er en kombination af storm og særlige strømforhold, som presser vandmængder op i vores fjorde og bælter, så kan det ende med oversvømmelser. Det er forholdsvist dårligt belyst, og det er først noget, vi er begyndt at se konsekvenserne af i de senere år,« siger Jørgen E. Olesen.
Samlet set er vi i Danmark velsignet af at være et sted, hvor klimaændringerne ikke får voldsomt store konsekvenser, samtidig med at vi er et rigt og velordnet land.
Jørgen E. Olesen.
Hvem skal betale?
Selvom Danmark er godt i gang med at tilpasse sig klimaforandringer, er der imidlertid også ridser i lakken på Danmarks guldpokal i forhold til at få styr på klimatilpasningen, påpeger Dorthe Hedensted Lund.
»Der foregår en masse arbejde, både nationalt og kommunalt, for at beskytte os mod klimaforandringer. Problemet er, at det ikke er klokkeklart, hvem der har ansvaret for at beskytte et område mod for eksempel oversvømmelser.
Som udgangspunkt er det grundejeren selv, der har ansvaret, men ofte er der brug for løsninger i en større skala, som kræver, at staten eller kommunen er kommer ind i billedet, hvis det skal gøres effektivt, fortæller Dorthe Hedensted Lund.
»Det handler jo sådan set om, hvem der skal betale regningen. Det har vi ikke rigtig fået styr på endnu.«
Øget kvælstofudledning
En anden specifik udfordring for Danmark er ifølge Jørgen E. Olesen, at stigende temperaturer kan føre til øget udledning af kvælstof og fosfor fra landbruget – og dermed øget forurening af grundvand og kystområder (læs mere her).
»Det er ikke et element i klimaindekset, for det er lidt en dansk specialitet. Det er selvfølgelig ikke noget, som truer os på livet, men det er ikke desto mindre noget, vi lægger stor vægt på herhjemme, fordi det kan gå ud over vores natur og miljø,« siger Jørgen E. Olesen.
På den måde kan man diskutere en række detaljer i forhold til, om Danmark fuldstændig har fortjent at være udnævnt til verdens allerbedste til at klare klimaforandringerne.
Men ifølge forskerne er der trods alt ingen tvivl om, at danskerne er blandt de heldigst stillede i verden, når det gælder om at overleve klimaforandringerne.
\ Sådan er klima-indekset lavet
ND-Gain-indekset bygger på 21 års data fra forskellige lande.
Forskerne har indhentet data fra institutioner såsom Verdensbanken, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FNs Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og FNs statistiske enhed, men visse oplysninger er også fundet i videnskabelige publikationer.
I alt måler forskerne på 45 forskellige indikatorer, og de hører grundlæggende ind under 2 kategorier:
-
Sårbarhed: Hvor sårbart er et land over for effekterne af klimaforandringer? Her indgår eksempelvis data over landets udsættelse for ekstreme klimabegivenheder såsom tørke, superstorme, oversvømmelser og andre naturkatastrofer samt hvor stor en andel af befolkningen der er i fare for disse.
Overordnet set måler forskerne landets sårbarhed i seks sektorer: mad, vand, sundhed, menneskers leveområder, infrastruktur og økosystem-service.
- Parathed: Hvor parat er et land til at håndtere og tilpasse sig klimaforandringer. Her måler forskerne grundlæggende på tre faktorer: Landets ’økonomiske parathed’, ’sociale parathed’ og landets regeringsførelse. De tre faktorer er ifølge forskerne med til at beskrive et lands evne til at udnytte investeringer og omsætte dem til handling – altså en handling som gør landet mindre sårbart over for klimaforandringer. En sådan handling kunne eksempelvis være at et land, som udsættes for øget tørke og vandmangel, investerer i en række anlæg, der laver havvand om til ferskvand, og dermed reducerer risikoen for vandmangel.
Danmark får langt fra førstepladsen inden for alle kategorier i det amerikanske klimaindeks, men ser man på et gennemsnit over alle parametre, får vi altså guldpokalen.
»Der eksisterer stadig udfordringer med tilpasning, men Danmark er velpositioneret i forhold til at tilpasse sig. Danmark er det tredje mindst sårbare land og det tredje mest parate land,« lyder den officielle kommentar om Danmark i indekset.
Læs mere om, hvordan indekset er lavet her.