Dansk professor bruger skrifter og malerier til at undersøge, hvordan fortidens natur så ud. Han tror på, at vi kan få vilde dyr tilbage i danske farvande. Ikke alle deler optimismen.
\ Automatisk oplæsning
Dansk professor bruger skrifter og malerier til at undersøge, hvordan fortidens natur så ud. Han tror på, at vi kan få vilde dyr tilbage i danske farvande. Ikke alle deler optimismen.
Engang har der været mere end sild og tobis i vores danske have.
Gennem det hvide bølgeskum i Vesterhavet kunne man nemlig skimte haler fra knejsende kaskelothvaler (Physeter macrocephalus).
Og hvis man kiggede endnu nærmere, kunne man se mange glatte rygge fra kæmperokker, der svømmede rundt over havbunden.
Sådan vises det i hvert fald i bøger og på tegninger af hollænderen Adriaen Coenen fra 1577 til 1581, som er blevet analyseret i en videnskabelig artikel.
»De her skrifter fra den fiskeinteresserede hollænder beretter om, at man kunne fange både hajer, rokker, stør og lange i Vesterhavet og i Nordsøen i 1500-tallet,« fortæller Jens Christian Svenning, der er professor på Institut for Biologi, Økoinformatik og Biodiversitet ved Aarhus Universitet.
»Det er fisk, der i dag er næsten helt forsvundet fra de områder«.
Derudover peger dokumenterne på, at kaskelothvaler immigrerede fra Hollands kyster og op langs den jyske Vestkyst.
»Så ja, der har formentlig været store flokke af kaskelothvaler herhjemme. Og de kan komme tilbage. Vi kan få det hele igen,« lyder det fra Jens Christian Svenning.
Dokumenter og kunstværker kan også give os viden om, hvad potentialet er for at genoprette natur eller dyreliv, påpeger Jens Christian Svenning i et nyt studie.
»Potentialet er mildt sagt gigantisk i de danske have,« uddyber han.
I et nyt studie deler Jens Christian Svenning sine tips og tricks til, hvor man kan lede efter guldkorn, der kan hjælpe med at kortlægge, hvilke dyr og planter der engang har eksisteret i både Danmark og i Europa.
Bøger, malerier, breve, arkiver, tegninger, fossiler og knogler kan fortælle hemmeligheder om, hvordan der engang så ud på den jord, vi tror, vi kender så godt.
Ét eksempel er de hollandske dagbøger, der beskriver kaskelothvaler ved hollandske og danske kyster. Et andet handler om eksotiske dyr i Frankrig og Spanien:
»Der er eksempelvis hulemalerier, der afslører, at der har levet løver, urokser og næsehorn i Spanien og Frankrig. De er malet så naturtro, at det må være, fordi mennesker har set de her dyr,« siger Jens Christian Svenning.
Men hvor er de kække kaskelothvaler så blevet af?
Selvom der indimellem skyller strandede hvaler op på danske kyster, kan det ikke sammenlignes med artsrigdommen for 500 år siden.
Overfiskeri, bundtrawl og dumping af kvælstoffer i havene er nogle af grundene til, at hvaler, rokker og hajer er blevet fordrevet fra Danmark, mener professoren.
»Systemet er presset helt i bund,« som han siger.
Men hvis vi stopper med at overfiske, slæbe net henover havbunden og bliver bedre til at undgå forurening fra landbruget, burde vi godt kunne komme tilbage til en biodiversitet, der minder om den, der herskede i 1500-tallet.
»Der vil nok gå et par årtier. Men jeg tror på, at vi ville kunne få kaskelothvaler i Danmark igen,« siger Jens Christian Svenning.
Det er dog ikke alle forskere, der deler det perspektiv.
Selv hvis vi stopper bundtrawl og overfiskeri, er det langt fra sikkert, at kaskelothvaler, ville vende tilbage til Danmark.
Det mener Nicholas Freymueller, der forsker i arters uddøen og tilpasning til forskelligt klima på Adelaide Universitet i Australien og Københavns Universitet.
»Migration og bevægelse af hvaler er forudsagt af mange miljøprocesser, der inkluderer skibstrafik, social læring og mad. Så jeg er lidt skeptisk over for idéen om, at de kan vende tilbage,« siger han.
Jonas Teilmann, der er professor og forsker i blandt andet hvaler på Aarhus Universitet, anerkender, at fortidens danske have »havde et fuldstændigt anderledes økosystem og en langt større biodiversitet med eksempelvis større hvaler«.
Men han er skeptisk overfor netop kaskelothvalers mulighed for at leve i Nordsøen og ved de danske kyster.
»Kaskelothvaler lever typisk på meget dybt vand – mellem 1.000 og 5.000 meters dybde. Så Nordsøen eller Vesterhavet er ikke et godt levested for dem,« vurderer han.
Nordsøen er cirka 700 meter, hvor den er dybest. Gennemsnitsdybden er omkring 100 meter.
»Så jeg har svært ved at se, at de har levet her i store flokke i 1500-tallet. Eller at de skulle komme tilbage og trives igen,« lyder det fra Jonas Teilmann.
»De kaskelothvaler, vi indimellem ser i danske farvande i dag, er hvaler, der er faret vild og ender med at dø, fordi der er for lavt vand og for få store blæksprutter, som de primært lever af«.
Det er ikke, fordi han tror, at den hollandske fisker lyver i sine dagbogsnotater.
»Men han kan let have taget fejl af kaskelothvaler og andre store hvaler som eksempelvis rethvaler eller gråhvaler. Det er enormt svært at artsbestemme fra land, selv for en trænet observatør,« siger han.
Rethvaler og gråhvaler trives i langt højere grad på lavt vand og nær kysterne.
»De kunne måske godt have levet i Danmark i 1500-tallet. Og hvis vi får stoppet bundtrawl, overfiskeri og klimakrisen, kunne de da i princippet godt komme tilbage i danske farvande.«
Desværre er scenariet mere principielt end realistisk, lyder det fra Jonas Teilmann:
»De fleste rethvaler er desværre døde på grund af hvalfangst, og der er kun en lille flok på få hundrede tilbage i Atlanterhavet ud for New York og det sydlige Canada. Gråhvalerne har været udryddet i Atlanterhavet i 300 år – også på grund af menneskers hvalfangst,« siger han.
Jens Christian Svenning, der står bag det nye studie, holder dog fast i, at kaskelotter godt kunne trives i Nordsøen og Vesterhavet.
Han peger på et studie fra 2022, der beskriver arkæologiske fund af knogler fra kaskelothvaler i 1500-tallet.
»Det tager jeg som hardcore fysiske beviser på, at der har været kaskelothvaler i 1500-tallet. Studiet konkluderer også, at kaskelotter var blandt de mest jagede hvaler sammen med nordlige rethvaler og gråhvaler,« siger Jens Christian Svenning.
Han anerkender dog, at det kan være svært at vide, om kaskelothvalerne har opholdt sig lang tid i Nordsøen eller bare har været på gennemvandring til andre områder.
»Så det kan godt være, at Nordsøen og Vesterhavet ikke kan blive et primært levested for kaskelotter, men det kunne godt blive et område, som hvalerne passerer i store flokke. Det vil jeg holde fast i,« slutter han.
Hver anden fredag åbner arkæologer og historikere vinduet til fortiden.
