Hvidhvalen Hvaldimir blev opdaget en dag i 2019 af fiskere i nærheden Ingøy i Finnmark, Norge. Den var iført seletøj med russisk indskrift og var meget kontaktsøgende.
Hvalen opholdt sig længe i Hammerfest-området, før den begyndte at bevæge sig op og ned langs den norske kyst. Hvaldimir var både i Oslofjorden og i Fjällbacka i Sverige, før den blev fundet død i Risavika i Sola kommune i 2024.
I en BBC-dokumentar fortæller den ukrainske havbiolog Olga Shpak, at hvidhvalen Hvaldimir angiveligt undslap et russisk militærprogram.
Hun har forsket i hvaler i Rusland siden 1990'erne, før hun i 2022 vendte tilbage til Ukraine.
Olga Shpak fortæller, at hendes russiske kolleger fortalte, at flåden straks identificerede Hvaldimir som én af deres egne. I Rusland blev hvalen kaldt Andruha.
Da trænerne begyndte at arbejde med hvidhvalen i åbent vand, svømmede Hvaldimir angiveligt væk fra den båd, han skulle følge, siger Olga Shpak til BBC.
Audun Rikardsen, der er hvalforsker ved UiT Norges Arktiske Universitet, fortæller, at han hele tiden var sikker på, at Hvaldimir kom fra den russiske flåde.
Rusland har aldrig svaret på, om Hvaldimir blev trænet af dem, men brugen af hvidhvaler i forsvaret er ikke noget nyt.
'Delfinvåbenkapløbet'
Siden 1960'erne har både USA og det tidligere Sovjetunionen brugt hvidhvaler, delfiner og søløver til at beskytte flådebaser, skriver avisen The Guardian.
Det var amerikanerne, der begyndte at træne havpattedyr til brug i forsvaret, og det blev en del af det store våbenkapløb mod Sovjetunionen under den kolde krig.
Ifølge Audun Rikardsen bliver hvidhvaler brugt i koldere, nordlige områder, mens delfiner og søløver er mere almindelige under varmere himmelstrøg.
Rusland har angiveligt også brugt delfiner til at beskytte Sortehavsflådens base mod ukrainske angreb i Sevastopol på Krim-halvøen under krigen.
Hvorfor træner de hvidhvaler og delfiner?
Hvidhvaler og delfiner bruger ekkolokalisering, og det er én af de egenskaber, som gør dem attraktive for militæret.
Ekkolokalisering betyder, at de bruger lyd til at orientere sig under vandet.
Derfor er de ikke så afhængige af synet, som mennesker er, forklarer havbiolog Sebastian Strand ved Marine Mind.
For havpattedyrene er mørket ingen hindring, og derfor er det er nemmere for dem at udføre bestemte opgaver. Desuden kan de både svømme hurtigere og dykke dybere, end et menneske kan, uden at blive syge.
Dyrene bruges til at søge efter undervandsminer, sabotagedykkere og ubåde.
Ifølge Sebastian Strand er hvidhvalerne trænet til at fastgøre magneter til dykkertanke, med reb og bøjer hængende fra dem. Bøjen flyder op til vandoverfladen.
»Det giver et signal om, at 'jeg har opdaget en person her!',« siger han.
Havpattedyrene kan også bruges til at sabotere fjendens både. Sebastian Strand fortæller, at de kan gøre det ved at sætte ting fast på bådenes propeller og sætte dem ud af drift.
Ifølge den russiske militærekspert Viktor Baranets blev delfinerne også trænet til at udforske havbunden, forsvare havområder og fastgøre sprængladninger til skibes skrog.
\ Læs også
Hvaldimir som militærhval
»Vi så tydelige tegn på træning. Det var der ingen tvivl om,« siger Sebastian Strand.
Han fortæller, at han så Hvaldimir foretage sig ting, der passer til de opgaver, militærhvaler er trænet til at udføre.
Selv fulgte han hvalen i tre år og blev godt bekendt med Hvaldimirs mønstre, i de år han arbejdede som vidensformidler for at beskytte hvalen mod mennesker.
For det første var Hvaldimir meget ivrig efter at hente genstande op fra havet.
Måske har du set videoen af hvidhvalen, der redder en piges telefon, som hun tabte i vandet i Hammerfest?
For det andet så det ud til, at Hvaldimir syntes, det var sjovt at fæstne løse reb til bådenes propeller.
Det blev et problem for de lokale lakseopdrættere, og Sebastian Strand fortæller, at han ofte måtte skynde sig ud for at hjælpe dem med at løsne rebet fra bådene.
Han fortæller, at de skulle passe meget på ikke at lave en forbindelse for Hvaldimir mellem fastgørelse af rebet, og at mennesker dukker op.
»Hvaldimir var virkelig snedig og ville gerne se personer, han lærte at kende, igen,« siger han.
For at forhindre at det ikke blev en belønning for hvalen, at de dukkede op, måtte Sebastian Strand vente, til Hvaldimir havde forladt området, før han kunne fikse propellen.
Audun Rikardsen tror, der var flere grunde til, at Hvaldimir nød at være blandt dambrug. Der var masser af mad i området, og anlægget mindede måske om hans barndomshjem i Rusland.
»Vi kan aldrig helt bekræfte, hvad han egentlig blev trænet til. Det er ren og skær spekulationer ud fra Hvaldimirs adfærd,« siger Audun Rikardsen.
»Men ingen troede på, at Hvaldimir blev sendt over grænsen for at spionere. Det blev sagt lidt i spøg i starten,« tilføjer han.
Lidt som vagthunde
Mange finder det sikkert mærkeligt, at hvaler kan trænes til at udføre sådanne opgaver.
Sebastian Strand fortæller, at de egenskaber, man ser efter hos dyr, der skal trænes op, ikke er så forskellige fra, da ulvene blev tæmmet til det, vi i dag kender som hunde.
»Vi tænker på hunde som samarbejdsvillige, og det lyder lidt mere skørt, når det kommer til havpattedyr. Når vi hører om vagthunde, der gør os opmærksomme på ubudne gæster, lyder det naturligt,« siger han.
Hvidhvaler er intelligente og sociale flokdyr, som af natur snakker og samarbejder meget med andre. Det gør dem til lette mål for træning.
»De har samarbejde indkodet i deres adfærd,« siger Sebastian Strand.
Hvaldimir døde af bakterieinfektion
Hvaldimir blev fundet død i august uden for Risavika i Rogaland med flere skader på kroppen.
Undersøgelser foretaget af Veterinærinstituttet i Norge og politiets retsmedicinske eksperter viser, at Hvaldimir formentlig døde af en bakterieinfektion som følge af et sår i munden, oplyser NRK.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
