Danskere fik øje på tusindvis af marsvin og gav forskerne nye indsigter om den lille hval

Marsvinet er Danmarks mest almindelige hval. Men den lille tandhval kan være svær at få øje på.

Den kan blive op til 1,8 meter lang og vejer 50-70 kg - så den er nogenlunde på størrelse med et voksent menneske. Dens grå farve giver til gengæld rigtig god camouflage, så den falder i ét med vandoverfladen.

Vi bad derfor danskerne om hjælp til at finde den.

I en periode på fire år undersøgte vi, om vi kunne kortlægge marsvinets udbredelse i farvandene omkring Fyn gennem 'borgervidenskab' (citizen science) – altså ved at få helt almindelige mennesker til at indsamle videnskabelige data.

Projektet er udført i samarbejde med SDU Citizen Science, Fjord&Bælt, Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet, DR P4 Fyn, Nationalpark Vadehavet og ikke mindst klubben Kerteminde Vinterbadere – hvor det hele startede.

I denne artikel ser vi tilbage på vores forskningsprojekt, som nu er rundet af efter fire år i bølgerne - og på den store forskel det gjorde, at danskerne var med.

Et koldt dyp - og et marsvin i sigte

Vi begynder i Kerteminde Fjord.

I takt med, at teknologien udvikler sig, gør hvalforskningen det også. Her har droner vist sig at være en uvurderlig hjælp, fordi de giver os mulighed for at optage videoer af vilde marsvin uden at forstyrre dem.

Men havet er stort, og for at vide, hvornår marsvinene befandt sig i netop Kerteminde Fjord, havde vi brug for mere hjælp.

Det er her, vinterbadeklubben i Kerteminde kommer ind i billedet. Klubben har et perfekt udsyn til fjorden, så i april 2018 bad vi vinterbaderne om at holde øje med marsvin.

De engagerede medlemmer blev hurtigt en vigtig del af projektet.

Når de observerede marsvin i vandet under deres daglige dyp, meldte de det straks via appen Marine Tracker, som var specielt udviklet til projektet.

På den måde fik vi forskere værdifuld viden om, hvor og hvornår vi havde størst chance for at opsnappe marsvin med droner – alt sammen takket være vinterbadernes deltagelse.

Siden gjorde vi appen tilgængelig for alle, og mellem 2019 og 2022 blev der med danskernes hjælp indsamlet i alt 7.755 troværdige observationer (blandt andet kontrolleret for dobbeltgængere) af marsvin omkring Fyn.

Observationerne blev indrapporteret af vinterbaderne, lystfiskere, sejlere - og andre helt almindelige borgere. Brugerne kunne vælge mellem tre typer observationer:

• ‘Enkelt marsvin’
• ‘Flere marsvin’
• ‘Mor & kalv’

Kortlagde marsvin i de fynske farvande

Størstedelen af observationerne var omkring større havnebyer. Men der blev også rapporteret om mange i mindre befolkede områder, især i det sydlige Fyn – områder, der tidligere ikke var kendt som væsentlige habitater for marsvin.

De indsamlede data har givet os ny og værdifuld indsigt i, hvor i de fynske farvande marsvinene konkret lever deres liv - og hvornår de er i bestemte områder.

Særligt observationerne af mor-kalve-par om sommeren antyder, at det sydlige Fyn kan være et vigtigt yngleområde. Det peger på, at netop dette område er særligt vigtigt at have fokus på i bevaringsindsatser, som vi også har fortalt om i en tidligere artikel her på Videnskab.dk.

Når borgervidenskab bringer ny viden fra havets overflade

Vores studie viser, at borgervidenskab ikke bare er en hjælp til forskere – det er et effektivt og værdifuldt supplement til de traditionelle forskningsmetoder (som du kan læse mere om i faktaboksen længere nede i artiklen).

Når vi forskere inddrager engagerede borgere, kan vi indsamle langt flere data over længere tid og fra steder, vi ellers sjældent når ud til.

Det åbner for en mere nuanceret forståelse af for eksempel adfærd og udbredelse. Og det kan inspirere både forskere og naturinteresserede borgere til at samarbejde om at skabe ny viden.

Data fra vores projekt har ikke kun kortlagt marsvin omkring Fyn. Den har også allerede bidraget til videre forskning. Blandt andet i et studie, der undersøger, hvordan delfiners tilstedeværelse påvirker marsvins adfærd i Svendborg Sund, og i studier omkring interaktionen mellem mor og kalve samt andre adfærdsstudier (for eksempel dette og dette).

Det viser, hvordan citizen science ikke blot producerer data – men skaber en platform for videre forskning.

Men citizen science er altså ikke noget, der kun foregår på universiteter. Det lever i vinterbadernes omklædningsrum, på fiskekuttere og langs fjordens bred.

Og det bedste er: alle kan være med. Det kræver bare nysgerrighed, engagement og lysten til at bidrage.

Mere end bare dataindsamling

Citizen science egner sig særligt godt til forskning, hvor data skal indsamles bredt - geografisk og tidsmæssigt.

Man bruger det derfor ofte i projekter om biodiversitet, artsobservationer eller overvågning af miljø- og vejrforhold. Det kan også bruges i sundhedsprojekter, hvor deltagere for eksempel rapporterer om symptomer eller adfærd. Teknologier som apps, kameraer og sensorer har gjort det endnu lettere at deltage.

For mange deltagere handler det dog om mere end bare at indsamle data – det handler om oplevelsen. Det er vores erfaring fra Marine Tracker-projektet.

Man lærer mere om naturen, får nye perspektiver og føler, man er med til at gøre en forskel. Det skaber ejerskab og en stærkere relation til videnskab og miljø.

Ikke længere kun for fynboere - nu kan alle melde ind

Selvom vores projekt nu er afsluttet, stopper muligheden for at bidrage ikke her. Fynboer – og alle andre danskere – kan stadig hjælpe os med at blive klogere på marsvinet. Indrapporteringen foregår bare ikke længere via Marine Tracker-appen.

I stedet er alt flyttet over på Arter.dk (en platform på web og app), hvor det nu er endnu nemmere at dele dine observationer – ikke kun af marsvin, men også af andre dyr og planter.

Når vi samler information ét sted, styrker det både den løbende overvågning af naturen og det vigtige arbejde med at beskytte arter og leveområder.

En kæmpe tak skal lyde til alle jer, der har bidraget med marsvineobservationer under projektet. Jeres indsats har haft stor betydning for vores forståelse af marsvinets færden i de danske farvande – og vi håber meget, at I vil fortsætte med at dele jeres oplevelser og observationer på Arter.dk.

Her kan du være med

Og hvis du endnu ikke har været med, men har lyst, så er det let at komme i gang. Udover Arter.dk findes der masser af spændende citizen science-projekter i Danmark.

Projektet Naturama kigger for eksempel på gnavemærker på nødder for at kortlægge hasselmus. Og hos SDU Citizen Science og på Aarhus Universitet kan du finde projekter, hvor forskere og borgere samarbejder om at skabe ny viden.

Hvis du vil gå globalt, byder platformen Zooniverse.org på alt fra biodiversitet til rumforskning.