Fra gift til guf: Mandlens udvikling er blevet kortlagt
Kilde: 
17 juni 2019

Mandlen har ikke altid været så sød og spiselig som den lækre nød, vi kender i dag.

Hvis du for eksempel satte tænderne i en mandel omkring afslutningen af den sidste istid, skulle du gøre det med stor forsigtighed. For hvis et voksent menneske dengang spiste mere end 10-40 mandler på en gang, ville det være en dødelig dosis.

Et hold af internationale forskere har, ifølge Politiken, set nærmere på mandlens udvikling fra at være bitter og giftig til at blive den søde nød, som vi kender i dag. De har, i deres studie, kortlagt arvemassen for både bitre og for søde mandler, ved at undersøge mandlens genetiske kode.

LÆS OGSÅ: En æstetisk nydelse, men giftig

Forskerne er kommet frem til, at der for mellem 5.000 til 10.000 år siden er opstået en punktmutation under bestøvningen af et af de bitre mandeltræer. Mutationen har fjernet det giftige stof amygdalin fra mandlen, hvilket har gjort nødden spiselig og ændret dens smag.

Det søde mandeltræ har derefter spredt sig, i takt med at flere og flere træer er blevet bestøvet med pollen fra andre søde mandeltræer. Og på den måde er samtlige mandeltræer gået fra at bære giftige mandler til at bære den søde nød, som vi nyder i dag – ganske tilfældigt.

Det er stadig meget usikkert, hvor mandlens mutation fra giftig til sød fandt sted. Birger Lindberg Møller, plantebiokemiker fra Københavns Universitet, som har taget del i det nye studie, håber på at kunne bruge rester af gamle mandler, til at undersøge hvor mutationen har fundet sted.

Her tænker han blandt andet på de mandler, der blev fundet som offergave i den egyptiske prins Tutankhamons 3.000 år gamle grav.

»Med analyser fra andre gravsteder i Europa og Asien ville vi måske kunne kortlægge, hvor de søde mandeltræer oprindelig kom fra, og hvordan de har bredt sig til stadig større dele af verden, hvilket indirekte også vil fortælle, hvilke folkevandringer der har fundet sted«, forklarer han til Politiken.

LÆS OGSÅ: Forskere i USA har ændret et menneskefosters gener

LÆS OGSÅ: Må man spise skallen på mandler?

jsj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.